Opioidkrisen hærger i USA. Omkring 80.000 mennesker dør om året på grund af brug af opioider som tramadol og fentanyl.
I Danmark møder hospitalerne unge med misbrug af tramadol. De får kramper og skal indlægges. Opioidet er stærkt vanedannende, hvilket i sig selv kan få læger til at træde varsomt, når de udskriver tramadol.
Nu kommer et nyt dansk studie, der sætter store spørgsmålstegn ved effekten af det udskældte medicin for patienter med kroniske smerter.
»Gavnen af tramadol viser sig at være tvivlsom, når vi måler efter smerteændringer,« siger Janus Christian Jakobsen, der er klinisk professor på Syddansk Universitet og hovedforfatter til det nye studie, til Videnskab.dk.
Resultaterne viser, at tramadol lindrer smerter, men i så lille omfang, at det ikke er klinisk signifikant.
Effekten er muligvis så lille, at patienterne ikke har gavn af det, forklarer Janus Christian Jakobsen. Til gengæld er der talrige bivirkninger forbundet med det vanedannede lægemiddel: Kvalme, svimmelhed, forstoppelse og søvnighed.
Brugen af tramadol sættes som noget nyt også i forbindelse med hjertesygdomme og -svigt i det nye studie. Alt dette uden at medicinen generelt har en mærkbar effekt for patienten.
Janus Christian Jakobsen opfordrer derfor til, at brugen af tramadol begrænses, og patienten skal som minimum have bedre viden om, hvilket stof de inviterer ind i deres liv under en behandling af kroniske smerter.
Spørgsmålet er så, hvilke alternativer smertepatienter har? Og her peger forskere ikke på én løsning, men en palette af fysiske øvelser, mildere medicin og stærkere medicin.
Forskning kommer på bordet
I 2023 fik lidt over 100.000 danskere tramadol på recept, ifølge Sundhedsdatastyrelsen.
Det tal har været meget højere. Udviklingen er allerede nu, at det udskældte lægemiddel bruges mindre og mindre.
Men der har manglet egentlig viden om effekten af tramadol for patienter med kroniske smerter. Og det mener de danske forskere nu at have leveret:
»Så vidt vi er orienteret, har ingen før foretaget en så omfattende vurdering af tramadols effektivitet og sikkerhed i forbindelse med en række kroniske smertetilstande,« siger Janus Christian Jakobsen.
\ Smertemålinger af over 6.000 danskere
Studiet er et systematisk review og metaanalyse. Det betyder, at forskerne har samlet og analyseret data fra tidligere randomiserede kliniske forsøg frem for at udføre nye forsøg selv.
Forskerne inkluderede studier publiceret fra 1998 til 2024. I alt deltog 6.506 patienter i de 19 kliniske forsøg, de har analyseret.
De kliniske forsøg havde fokus på patienter med kroniske smerter som:
- Neuropatiske smerter (5 studier)
- Slidgigt/osteoarthritis (9 studier)
- Kroniske rygsmerter (4 studier)
- Fibromyalgi (1 studie)
Forskerne har gennemgået data fra 19 studier med 6.506 danske patienter med kroniske smerter. Ved at lave en såkaldt smertemåling kunne de sammenligne patienternes oplevelse med tramadol.
»Ud fra smertemålinger kan vi vurdere effekten for den gennemsnitlige patient, og her ser effekten ud til at være usikker,« siger Janus Christian Jakobsen.
Målt op imod de mange bivirkninger ser tramadols dage ud til at være talte som bredt anvendt behandling mod kroniske sygdomme, mener han.
Janus Christian Jakobsen påpeger desuden, at de inkluderede studier har høj risiko for forudindtagethed, hvilket muligvis skævvrider resultaterne til fordel for tramadol.
Læge: Tramadol-brug har været en fejl
Troels K. Bergmann er professor i klinisk farmakologi på Syddansk Universitet og overlæge på Esbjerg og Grindsted Sygehus og Odense Universitetshospital.
Han finder ikke studiets resultater synderligt overraskende.
Udover at tilføje forskellige hjerteproblemer til listen af bivirkninger er de overordnede linjer med ringe effekt og mange bivirkninger velkendte.
»Der er samtidig omkring 10 procent i befolkningen, som tramadol ikke har effekt på, fordi de ikke har det enzym, der skal til for at få effekt,« siger Troels K. Bergmann, der forsker i lægemidlers effekter på patienter.
Men det er positivt, at forskerne i det nye studie er med til at sætte tykke streger under, at tramadol fortsat skal fylde mindre i smertebehandling af kroniske smerter, siger han.
Overlægen kalder det endda en »fejl«, at læger skrev så mange recepter på tramadol for bare nogle år siden. Læger har fejlagtigt troet, at tramadol var en mindre vanedannende, men effektiv udgave af morfin.
»Tærsklen for at udskrive tramadol har derfor været lavere end for morfin,« siger han.
Hvad skal bruges i stedet
Janus Christian Jakobsen forklarer, at der ikke findes én erstatning for tramadol, som har været brugt i en lang række smertebehandlinger. Det er Troels K Bergmann enig i.
Troels K. Bergmann mener dog helt overordnet, at der er tre typer behandlinger, som typisk tager over for tramadol i forbindelse med kroniske smerter:
- Ikke-medicinske tiltag - for eksempel træning og sygdomsmestring
- Behandling med svagt smertestillende midler - for eksempel paracetamol og NSAID (såsom ibuprofen eller ipren)
- Behandling med stærkt smertestillende lægemidler - for eksempel morfin
Behandlingerne kan supplere hinanden, og der er ikke bare én måde at behandle kroniske sygdomme på, forklarer han. Kroniske smerter kommer i forskellige grader og opleves meget forskelligt for patienter.
Behandling med stærkt smertestillende lægemidler bør være en undtagelse til patienter med kroniske smerter, medmindre de skyldes kræft, mener Troels K. Bergmann.
Det mindretal af patienter, der har behov for stærkt smertestillende medicin, bør have morfin frem for tramadol. For der er kun to muligheder for medicinsk behandling nu:
»Medicinsk smertebehandling gives enten i form af svagt smertestillende midler som paracetamol eller ibuprofen eller stærkt smertestillende som for eksempel morfin. Det er reelt de to muligheder, lægen har,« siger han og fortsætter:
»Det er en fejl at tro, at tramadol er en sikker mellemvej.«



































