En læser fortæller, at hun har ret små bryster. Hun spekulerer på, om det har betydning for risikoen for at få brystkræft.
Forskning.no, Videnskab.dk‘s norske søstersite, spørger Håvard Søiland, som er professor i kirurgi ved Universitetet i Bergen og seniorforsker ved Stavanger Universitetshospital.
»Det er et spørgsmål, der har været diskuteret meget i fagkredse, siger Håvard Søiland, der har forsket i brystkræft i 20 år.
Men ingen har facit.
Ikke desto mindre kan Håvard Søiland sige meget om, hvilke kvinder og hvilke bryster der har en højere risiko for at udvikle brystkræft.
Oftest svulster i den øvre, ydre kvartcirkel
Svulsterne forekommer oftere i en bestemt del af brystet.
Forestil dig, at dit bryst er et ur. Brystvorten er i midten af uret. Klokken 12 er toppen af brystet, og klokken 6 er nederst på brystet. 3 er mod armhulen. 9 er mod brystkassen.
Kvinder får oftere svulster i området mellem 12 og 3.
Dette førte på et tidspunkt forskerne på vildspor.
»I en periode begyndte man at mistænke, at deodoranterne indeholdt stoffer, der trængte ind i huden. Det blev tilbagevist, så det holder, i flere store studier. Men dette blinde spor ledte også til mere viden om brystkræft,« siger Håvard Søiland til forskning.no.
Denne kvartcirkel af brystet har mere væv – og jo mere brystvæv, desto større er risikoen for kræft.
Finder svulsterne lettere
Uanset bryststørrelse har kvinder større risiko for at få kræftsvulster i dette område.
Kvinder med små bryster har stadig en fordel.
»Dem med små bryster har lettere ved at få øje på brystkræft. På den måde får de en bedre prognose,« siger Håvard Søiland.
Store bryster gør det sværere at opdage svulsterne, før de bliver store.
Ingen sikker sammenhæng
Der er blevet forsket meget i, om brysternes størrelse øger risikoen for brystkræft.
Håvard Søiland fremhæver et af flere vidensopsummeringer, hvor forskerne så på studier fra perioden 1950 til 2010.
»De fandt ikke pålidelige resultater om, at der er en sammenhæng mellem brystkræft og brysternes størrelse,« siger Håvard Søiland.
Ikke desto mindre er der en gruppe kvinder med store bryster, der oftere får brystkræft:
Høje kvinder har en 17 procent højere risiko. Den øgede risiko skyldes, at høje kvinder har en større mængde af væksthormonet HGH, som står for ‘human growth hormone’ (humant væksthormon).
Nogle kvinder vælger at gøre deres bryster mindre gennem plastikkirurgi. Flere studier viser, at det påvirker risikoen.
»For så fjerner de brystvæv. De har 20 procent lavere risiko for brystkræft,« siger Håvard Søiland.
Tætheden er vigtigere
Men store bryster betyder ikke automatisk, at der er mere brystvæv.
»I store bryster er der ofte mere fedt, ikke mere brystvæv,« siger Håvard Søiland.
Vigtigere end størrelsen er tætheden inde i brysterne. Det har radiologerne afdækket gennem mammografi.
»Det, vi kalder tætte bryster, altså dem med meget bindevæv og brystvæv, har større risiko for at udvikle kræft,« siger Håvard Søiland.
Det leder os til spørgsmålet: Hvorfor har nogle kvinder mere brystvæv end andre?
Hvorfor mere eller mindre brystvæv?
Der er simpelthen genetiske forskelle på, hvor meget brystvæv kvinder har. Derudover spiller det kvindelige hormon østrogen en rolle.
Håvard Søiland forklarer: Mælkekirtlen udvikles i fosteret i uge seks. Denne kirtel er påvirket af moderens østrogener. Mængden af brystvæv, der dannes, er relateret til mængden af hormonstimulering fra moderen.
Babyer bliver også hormonstimuleret med østrogen gennem amning. Og så kommer puberteten, hvor kvinder udvikler forskellige mængder østrogen.
»Østrogen er den store, stygge ulv, når det kommer til brystkræft,« siger Håvard Søiland.
\ Læs mere
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Nulstilling i løbet af graviditet
Østrogen både initierer og videreudvikler brystkræft. Risikoen for brystkræft er relateret til, hvor mange år din krop er påvirket af østrogen.
»Når kvinder er gravide, nulstilles østrogenniveauet. Man får en pause,« siger Håvard Søiland.
Amning reducerer risikoen for brystkræft med 20 procent.
I gamle dage, hvor kvinder fik 10 børn, havde de næsten ingen brystkræft, mens nonner i klostre har en meget højere risiko.
En kvinde med små bryster, som ikke har været gravid, eller som føder sent, har sandsynligvis større risiko for brystkræft end en kvinde med større bryster, der har født, mener kræftforskeren.
Kvinder, der får en abort, får også nulstillet deres østrogenniveauer.
Antal år med østrogen
Mange kvinder vælger at tage østrogentilskud i overgangsalderen, hvilket øger risikoen for brystkræft.
»Årsagen er, at antallet af år med østrogen og syntetisk progesteron i kroppen stiger,« siger Håvard Søiland.
200 ud af 3.600 tilfælde af brystkræft kan ifølge et studie forklares med brugen af hormontilskud efter overgangsalderen.
Efter overgangsalderen får du mindre og mindre brystvæv, så der er mest af fedt og bindevæv i brysterne. Paradoksalt nok stiger risikoen for brystkræft fra 50 til 70 års alderen.
»Grunden til det er, at brystvævet har haft ophobet østrogenpåvirkning i mange år. Effekten af denne påvirkning gør sig gældende,« siger Håvard Søiland.
»Handler om uheld«
Han understreger, at han taler om almindelig brystkræft. Det gælder altså ikke for de to procent af brystkræfttilfældene, der er forårsaget af et nedarvet gen – BRCA.
»Almindelig brystkræft handler om uheld,« siger Håvard Søiland.
Du kan ikke mærke på dine bryster, om du har meget væv eller meget fedt, men det kan man se på mammografi.
Solveig Hofvind leder Mammografiuddannelsen, som er en del af Kræftregistret, som indsamler data og udarbejder statistik over forekomsten af kræft i Norge og desuden har omfattende forskningsaktivitet.
Hun foretrækker at tale om kirtelvæv.
»Brystvæv omfatter kirtelvæv, bindevæv, støttevæv og fedtvæv,« siger Solveig Hofvind.
»Her er vi meget optaget af tæt kirtelvæv. Det er der blevet forsket meget i, men der er stadig meget, vi ikke ved,« siger Solveig Hofvind til forskning.no.
\ Læs mere
Hvidt og lysegråt kirtelvæv
På mammografibillederne ser kirtelvævet hvidt og lysegrå ud. Fedtvævet er sort eller mørkegrå. Men så enkelt er det alligevel ikke, fordi kirteltætheden i brystet påvirker billederne.
Forskere ved Norges Kræftregister har målt kirteltætheden i 400.000 mammografiundersøgelser ved hjælp af kunstig intelligens. Derefter analyserede de risikoen for at udvikle brystkræft.
»Kvinder med tæt kirtelvæv har en øget risiko for brystkræft,« siger Hofvind.
Det er desuden sværere at finde svulster i bryster med tæt kirtelvæv.
Papegøjen i træet
Solveig Hofvind sammenligner et bryst med en kræftsvulst med et birketræ med en papegøje.
»Midt om sommeren er træet fyldt med saft og har masser af frodige, grønne blade. Det er ikke så nemt at se papegøjen sidde i træet.«
Om efteråret er saften væk, og bladene forsvinder. I brystet er kirtelvæv erstattet af fedt.
»Så er det nemt at se papegøjen. Ligesom det er nemmere at se en kræftsvulst i et bryst med mest fedt,« forklarer Solveig Hofvind.
Unge kvinder har tættere kirtelvæv end ældre kvinder. Tætheden bliver mindre især efter overgangsalderen. Kvinder, der tager hormoner i overgangsalderen, opretholder derfor en vis kirteltæthed.
Ikke sikre svar
Radiologer har målt brystvæv siden tidernes morgen, ifølge Solveig Hofvind.
»Det er subjektive målinger. Derfor kan du få besked om én tæthedsgrad ved screening et sted og en anden tæthed et andet sted. Det er blevet vist i mange studier.«
Det er muligt at indføre et system, der er ens for alle sundhedsinstitutioner i Norge.
»Det kan vi opnå. Kunstig intelligens vil kunne give objektive værdier for mammografisk tæthed,« siger Solveig Hofvind.
Selvom du erfarer, at du har tæt kirtelvæv, er problemet ikke løst. For hvad skal du så gøre?
Studier fra Mammografiprogrammet i Norge viser, at omkring fem procent af kvinderne havde ekstremt tæt kirtelvæv, men de får ikke yderligere undersøgelser.
»Der er ikke ressourcer til at tilbyde alle med tæt kirtelvæv yderligere undersøgelser med MR. Så risikerer vi at lave en masse unødvendige undersøgelser ved at få en masse falske positive fund,« siger Solveig Hofvind.
Der er nu nye europæiske retningslinjer, der anbefaler ekstra tiltag for kvinder med tæt kirtelvæv.
»Der er flere spændende studier i gang om tilbud til disse kvinder, blandt andet brugen af kunstig intelligens i screening,« siger Solveig Hofvind.
Størrelse har ikke betydning i behandlingen
Når det kommer til behandling af brystkræft, er størrelsen ligegyldig.
»Der er lille forskel på prognoserne, om kvinden har store eller små bryster,« siger Håvard Søiland.
Det kan være lettere at operere større bryster, men når det kommer til stråling, er der ingen forskel. Behandlerne er meget præcise. I Norge er man langt fremme inden for strålingsforskning, ifølge Håvard Søiland.
Det, der betyder noget for, om du overlever brystkræft, er, hvilken biologisk undertype af kræfttsvulst du har udviklet. Nogle svulster er simpelthen mere farlige end andre.
»Derfor foretager vi nu undersøgelser af hver enkelt svulst, for at fastslå kræftsvulstens iboende egenskaber. Så bliver behandlingen tilpasset svulsten,« siger Håvard Søiland.
Det er det, man kalder persontilpasset behandling, og som nu er almindeligt for kræftpatienter. Håvard Søiland forsker selv i tilbagefald af kræft.
»Jeg har undersøgt, om der er tegn i blodet, der advarer om tilbagefald, før vi kan se det i andre prøver.«
Det er lykkedes i hans forskning at vise tegn på tilbagefald, et år før svulsten opdages på anden vis. Men der er stadig lang vej igen, før det kommer i almindelig brug på hospitalerne.
»Det kan tage op til 10 år, men vi forsker videre. Så kan vi starte behandling i runde to med kræft tidligere, end vi gør i dag,« siger Håvard Søiland.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
