Tror du, at en kræftsygdom er en dødsdom?

Kender du nogen, der har haft kræft?

I så fald er du formentlig mere tilbøjelig til at tro, at de fleste former for kræftbehandling er værre end selve kræftsygdommen, sammenlignet med hvad mennesker, som selv har haft kræft eller slet ikke har nogle erfaringer med sygdommen, mener.

En undersøgelse, vi netop har publiceret, viser nemlig, at vores forestillinger om kræft ser ud til at være forbundet med, om vi kender nogen med kræft, selv har haft kræft eller slet ikke har erfaringer med sygdommen.

Det er et vigtigt supplement til tidligere viden, som især har sammenkædet forestillinger om kræft med mere konstante forhold som for eksempel vores sociale baggrund.

Er vi optimister eller pessimister, når det gælder kræft?

Hvordan kan vores forestillinger om kræft så se ud? De kan enten være:

• Positive (optimistiske) i betydningen 'Kræft kan ofte helbredes'
• Eller negative (pessimistiske) i betydningen 'Jeg ville ikke ønske at vide det, hvis jeg havde kræft' (se også faktaboks).

De optimistiske og pessimistiske forestillinger om kræft bør ikke sidestilles med rigtige og forkerte forestillinger om kræft.

For kræftsygdomme generelt gælder, at omtrent 60 procent overlever deres kræftsygdom i fem år eller mere.

På denne baggrund kunne den optimistiske forestilling: 'Kræft kan ofte helbredes' synes mere rigtig end dens pessimistiske pendant: 'En kræftsygdom er en dødsdom'.

På den anden side ved vi, at overlevelsen varierer meget mellem kræftsygdomme og for eksempel overlever kun omkring 15 procent af patienter med lungekræft deres sygdom i 5 år eller mere.

Hvis vi fokuserer på specifikt lungekræft, som er den næsthyppigste kræftform hos både mænd og kvinder, kan forestillingen: 'Kræft kan ofte helbredes' nu synes mere forkert end: 'En kræftsygdom er en dødsdom'.

Vi kender ikke årsagen til de pessimistiske kræftforestillinger

Pessimistiske forestillinger om kræft optager forskere og eksperter i folkesundhed, fordi en række undersøgelser har vist, at negative forestillinger om kræft er forbundet med mere fremskreden kræft på diagnosetidspunktet.

Eftersom pessimistiske forestillinger om kræft især er fremherskende blandt socialt udsatte personer, som også er karakteriseret ved at have dårligere prognose efter en kræftsygdom sammenlignet med socialt bedre stillede, har man hidtil antaget, at lav social status fører til pessimistiske forestillinger om kræft, som så giver sen og dermed dårlig prognose.

Der er dog to problemer med denne antagelse:

For det første er sammenhængen påvist i såkaldte korrelationsstudier, hvor man har undersøgt, om det ene fænomen optræder sammen med det andet.

Vi kan imidlertid ikke på baggrund korrelationsstudier fastslå, om det ene fænomen også er årsagen til det andet eller rækkefølgen af den mulige årsagssammenhæng.

Eksempelvis ved vi ikke, om pessimistiske forestillinger om kræft forårsager dårlig prognose, fordi de pessimistiske forventninger får personer med bekymrende symptomer til at udsætte lægebesøg, af frygt for hvad lægen vil finde, eller om en dårlig prognose skaber pessimistiske forestillinger.

I forhold til sidstnævnte kunne man forestille sig, at pessimistiske forestillinger om kræft især er udbredte blandt socialt dårligt stillede, fordi de i realiteten har oplevet mange dødsfald som følge af sygdommen blandt deres omgangskreds af socialt ligestillede.

\ Læs mere

Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Problematisk med retrospektive studier

For det andet er sammenhængen mellem lav social status, pessimistiske forestillinger om kræft og dårlig prognose påvist i studier, som kigger bagud i tid (retrospektive studier).

Her har man altså har spurgt til forestillingerne om kræft, efter at kræftdiagnosen allerede var stillet.

Man antager, at de forestillinger om kræft, man måler, efter diagnosen er stillet, også må have være til stede, før diagnosen blev stillet. Det er selvsagt ikke givet.

Vores forskning viser imidlertid, at erfaringer med kræft ser ud til at være tæt forbundet med vores forestillinger om kræft.

Forestillinger om kræft hos personer med og uden kræfterfaring

Vores undersøgelse blev udført som del af et større internationalt projekt (ICBP), som havde til formål at kaste lys over årsager til de forskelle i kræftdødelighed, som findes på tværs af højindkomstlande, herunder Danmark, Sverige, Norge, Storbritannien og Canada.

Den danske undersøgelse bygger på telefoninterviews med 2.992 tilfældigt udvalgte danskere over 30 år.

Interviewerne spurgte blandt andet de deltagende, om de var enige eller uenige i seks forestillinger om kræft. For eksempel om kræft er en dødsdom, om personer med kræft kan fortsætte med deres normale aktiviteter under sygdomsforløbet, om kræftbehandlinger er værre end selve kræftsygdommen, og om de ville foretrække ikke at vide det, hvis de selv fik kræft. (Se også faktaboksen ovenfor)

Deltagerne blev også spurgt om, hvorvidt de selv havde haft kræft og/eller om de havde en nærtstående, som var blevet diagnosticeret med kræft.

Personer med en nærtstående, som var blevet diagnosticeret med kræft, udgjorde 73 procent og blev anvendt som sammenligningsgruppe. I forhold til denne gruppe fandt vi, at personer, som slet ikke havde erfaring med kræft:

• Var mindre tilbøjelige til at tro, at kræftbehandling er værre end selve kræftsygdommen.
• Var mindre tilbøjelige til at tro, at kræft er en dødsdom.
• Var mere tilbøjelige til ikke at ville vide det, hvis de selv fik kræft.

Tidligere kræftpatienter var – ligesom dem uden nogen erfaring med kræft – mindre tilbøjelige til at tro, at kræftbehandling er værre end selve kræftsygdommen.

Resultaterne er justeret for effekten af blandt andet uddannelse og andre sociale forhold, hvilket er vigtigt, da både pessimistiske forestillinger om kræft og prognosen for kræftsygdomme desværre ofte har en social slagside.

Vores forestillinger om kræft kan ændres – og få os tidligere til lægen

Resultaterne af denne undersøgelse understøtter hypotesen om, at kræftforestillinger er dynamiske, og kan ændres i forbindelse med kræfterfaringer.

Det er en vigtig tilføjelse til de tidligere resultater, der hovedsageligt har forbundet forestillinger om kræft med konstante forhold, som for eksempel etnicitet og socioøkonomisk position.

Ydermere er det en vigtig tilføjelse til undersøgelser, som har påvist en sammenhæng mellem pessimistiske forestillinger om kræft og dårlig prognose, efter kræftdiagnosen var stillet – uden at kunne tage højde for, at det at være blevet diagnosticeret med kræft kan have påvirket personens forestillinger om kræft.

Hvis vores forestillinger om kræft er påvirkelige af vores erfaringer, betyder det, at uhensigtsmæssige forestillinger om kræft i almenbefolkningen – såsom at det ikke nytter noget at gå tidligt til læge – sandsynligvis kan ændres og reformuleres i en målrettet indsats.

På baggrund af undersøgelsens resultater er det vigtigt for fremtidige studier at få afklaret, hvorvidt personer, som har haft kræft tæt inde på livet, har forskellige kontaktmønstre til sundhedsvæsenet, når de oplever et potentielt symptom på kræft.