Sådan gør patienter og pårørende kommende læger og sygeplejersker bedre

Medmenneskelighed, empati, evnen til at møde dig, lige hvor du er. Det er nogle af de værdier, vi forventer i mødet med sundhedsprofessionelle, når vi er ramt af sygdom.

Men evnen til at tale med en patient opstår ikke ud af det blå – den skal trænes.

Netop derfor har vi i snart 10 år involveret patienter og pårørende som undervisere af kommende fysioterapeuter, sygeplejersker og ergoterapeuter fra Københavns Professionshøjskole samt læger fra Københavns Universitet.

De skal nemlig ikke kun vide, hvad der er galt, og hvordan man hjælper patienten. De skal også vide, hvordan man taler med patienten og de pårørende.

Og her kan patienter, der selv lever med for eksempel hjertekar-sygdom, KOL eller skizofreni bidrage med et andet perspektiv.

Ambulancetur uden medmenneskelighed

Charlotte Mørck har oplevet og overlevet et hjertestop og er nu patientunderviser. Når hun møder de studerende, begynder hun ofte med denne fortælling fra sit hjertestop:

»Morgenen efter jeg var kommet ud af respiratoren på Skejby, skulle jeg fragtes videre i ambulance til Rigshospitalet, hvor jeg skulle have indopereret min nødvendige hjertestarter.

Jeg var fortsat meget medtaget og usikker på, hvad der overhovedet var foregået, da jeg faldt om.

Turen i bilen tog fem timer, og ud over mig derinde på båren, var der to ambulanceførere, som på skift kørte bilen og sad ved siden af mig for at overvåge udstyret.

Det var en smuk forårsdag med sol og varme i luften, så mændene kørte fra motorvejen for at holde en pause ved Storebælt, hvor de røg sig en smøg ved vandet.

Jeg kunne lugte tobakken ind gennem den åbne bagsmæk, mens de var borte.

Der var meget varmt omme ved mig, og jeg skiftevis døsede og var vågen. Jeg følte en meget stærk tørst, mens de to mænd drak flere Pepsi max'er undervejs. Lyden fra kliklågene husker jeg tydeligt.

Jeg savnede kontakt - at blive talt til og draget omsorg for. Men måske har de vurderet mig som 100 procent bevidstløs. Det var jeg bare ikke.

Da vi endelig var fremme på Riget, fik jeg at vide, at den ene af mændene var anæstesilæge. På båren troede jeg, de begge var studerende uden erfaring.

Oplevelsen sidder i mig endnu. De chokerede mig ved deres mangel på menneskelighed. Jeg kunne lige så godt have været en sæk snavsetøj«

Den type fortælling rammer på en anden måde, end når en læge siger, det er vigtigt, at man lytter og taler med patienterne.

Når Charlotte deler sin fortælling, er de studerende med på ambulanceturen. De kan se og mærke hendes længsel efter omsorg. De forstår bedre hendes situation.

Via patientfortællinger åbnes der op for en ny form for relation mellem patienten og sundhedsprofessionelle, hvor patienten føler sig set og hørt. Relationen bliver mere autentisk.

Derfor involverer vi patienter og pårørende

I konceptet ’patienter som undervisere’ indgår patienter og pårørende direkte i undervisning af kommende sundhedsprofessionelle.

Vi rekrutterer underviserne i tæt samarbejde med en række patientforeninger, så vi sikrer alsidighed i gruppen af undervisere og kan give de studerende et bredt indblik i forskellige diagnoser.

Patienter fortæller om, hvordan det er at leve med en somatisk og/eller psykisk sygdom, og hvad der er særligt betydningsfuldt for dem i mødet med den sundhedsprofessionelle.

Ved at lade studerende møde patienter og pårørende komplementerer konceptet den biomedicinske undervisning.

Målet er derved at modvirke dårlig kommunikation, pseudo-inddragelse, stigmatisering, tabuisering og ’one size fits all’.

Patienter og pårørende bliver klædt på til, hvordan de bedst kan formidle deres fortælling for sundhedsprofessionelle.

Patient- og pårørendeundervisningen foregår i et trygt læringsmiljø. Det giver mulighed for, at den studerende kan få direkte feedback fra patient eller pårørende.

Virker det så? Ja, hvis du spørger de studerende, sundhedsprofessionelle og patienter, der deltager.

En studerende har eksempelvis beskrevet det således:

»Patientfeedback er så særdeles vigtig. Vi studerende blev tilbudt en unik mulighed for at spørge patienterne om netop de spørgsmål, som vi ellers brænder inde med i den kliniske hverdag.«

Samme type udsagn går igen i et dansk studie, hvor 32 medicinstuderende, der har deltaget i patientundervisning, er blevet interviewet.

De medicinstuderende betoner, at patienters værdier og bekymringer kan være noget helt andet end det, som de medicinstuderende er optagede af. Det studie og dets resultater vender vi tilbage til.

Samme diagnose kan have mange udtryk

Vi underviser både studerende og færdiguddannede sundhedsprofessionelle, men fokus er på de studerende. Det er ikke tilfældigt.

Det er vigtigt, at studerende tidligt får en forståelse af, hvorfor kommunikation er så vigtigt og kan se, at patienter og pårørende har meget at bidrage med.

Eksempelvis bliver de studerende ofte overraskede over, hvor forskellig en diagnose kan komme til udtryk. Det er en del af konceptet at udfordre forestillinger om ’one size fits all’.

Når for eksempel mennesker med psykiatriske diagnoser fortæller deres historie, bliver det tydeligt for de studerende, at de – ligesom alle andre mennesker – ikke ’bare’ er deres diagnose, men også har individuelle håb og drømme for fremtiden.

Det hjælper samtidig medicinstuderende med at konstruere deres faglige identitet og giver lægerollen en mere humanistisk og holistisk tilgang (se her og her).

\ Læs mere

Patientinddragelse er nøglen til at løse ulighed i sundhed

Hvad siger forskningen?

Når patienter involveres i studerendes kommunikationstræning, får de øje på nye perspektiver, der kan styrke studerendes læring om empati.

Der er forskning, der viser, at medicinstuderendes empati faktisk falder i takt med, de gennemgår klinisk træning.

Netop derfor er det vigtigt, at vi og andre træner dem i empati og kommunikative færdigheder under uddannelsen.

Ovennævnte danske studie med de 32 medicinstuderende peger på, at involvering af patienter styrker de studerendes læring om empati.

Det bliver også tydeligt, at patienter ikke kun efterspørger dem i rollen som ekspert, men også har behov for medmenneskelighed og omsorg som er en vigtig del af behandlingen.

Derfor bør fakulteter og undervisere give eksplicit vejledning, som understøtter de studerendes​ læringsproces.

At patientundervisning virker er ikke ’kun’ påvist i dette danske studie.

Tre forskere har lavet en systematisk gennemgang af studier, der omhandler, hvordan patientinddragelse kan integreres aktivt i medicinsk uddannelse.

Her fremhæves patientundervisning som et væsentligt bidrag.

Deres studie viser også, at studerende, der har modtaget patientundervisning, klarer en eksamen, der måler de kliniske færdigheder såvel som evnen til at kommunikere empatisk, bedre end de, der udelukkende har modtaget teoretisk undervisning.

Konceptet har potentiale i mange sammenhænge

Vi har arbejdet med konceptet ’patienter som undervisere’ i snart 10 år. Og vi får flere patienter og pårørende med år efter år, som gør os i stand til at nå ud til flere studerende.

Vi har først og fremmest undervisning i Region H-området, men med de erfaringer, vi har gjort under pandemien, har vi fundet ud af, at patienter og pårørende også brænder igennem på skærm. Vi tilbyder derfor også online-undervisning.

Konceptet er det eneste af sin slags, hvor patienter og pårørende er med i både udviklings-, undervisnings- og evalueringsfasen.

I en tid, hvor politikerne (med god grund) kræver patientinddragelse, er der brug for mere af den slags.

Og i al beskedenhed vil vi mene, der er tale om et koncept med kæmpe udviklingspotentiale, også uden for sundhedsvæsenet.

Alle steder, hvor et møde mellem borgere/patienter og fagprofessionelle finder sted, er der behov for, at den professionelle kan sætte sig i borgerens/patientens sted.

CAMES tjener ikke penge på konceptet, da konceptet er et omkostningsdækket tilbud baseret på samarbejdsaftaler. Hovedparten af aktiviteter foregår i dag i Region Hovedstaden. Vi deler meget gerne ud af vores erfaringer, hvis andre regioner er interesserede.

Læs mere om konceptet herunder.

\ Læs mere

Sådan kommunikerer læger digitalt med patienter – men hvilken betydning har det?

\ Læs mere

Læge: Stort problem i sundhedsvæsenet kan løses med humaniora

\ Læs mere

Det kan have vidtrækkende konsekvenser, hvis vi misforstår advokaten eller lægen