Så lidt skal der til for at gøre fodboldspillere endnu bedre
Mindre end en halv times særlig sprinttræning om ugen får professionelle fodboldspillere til at løbe hurtigt i længere tid i kampene. Ny dansk forskning viser vejen til, hvordan fodboldhold kan afgøre kampe i de sidste minutter.

En masse mindre træningsspurter hver uge ser ud til at gøre professionelle fodboldspillere mere udholdende og øger sandsynligheden for eksempelvis at score i kampens sidste minutter, som det skete for AB i kampen mod Fredericia i efteråret 2014. (Foto: Fanklubben AB Forever)

En masse mindre træningsspurter hver uge ser ud til at gøre professionelle fodboldspillere mere udholdende og øger sandsynligheden for eksempelvis at score i kampens sidste minutter, som det skete for AB i kampen mod Fredericia i efteråret 2014. (Foto: Fanklubben AB Forever)

 

Det havde været et frustrerende efterår for fodboldspillerne på førsteholdet i AB. De første 14 kampe i 1. division havde kun givet en enkelt sejr, og vinterpausen lurede få kampe længere fremme.

Derfor virkede det som en fin ide at slå pjalterne sammen med forskere fra Københavns Universitet (KU) for at justere træningen lidt og se, om det kunne gøre en forskel for, hvor meget spillerne kunne holde til i løbet af en kamp.

Det hjalp. AB vandt de sidste fire kampe i 2014.

»Vi føler, træningen virkede. Det var nemt at implementere, det tog ikke særlig lang tid, og spillerne tog rigtig godt imod det. Vi bruger stadig træningen; alt andet ville være helt åndssvagt,« lyder det fra Magnus Christensen, fysisk træner og afslutningstræner i AB.

Kræver blot op mod en ekstra halv times træning om ugen

Sammen med cheftræner Thomas Nørgaard kastede Magnus Christensen sig ud i metoder, som er sat sammen af et hold forskere ved KU under ledelse af postdoc Michael Nyberg og professor Jens Bangsbo.

Fakta

Professionelle fodboldspillere bliver i løbet af en fodboldkamp tvunget ud i omkring 1.200 uforudsigelige, nedslidende og pludselig bevægelser (svarende til en ny cirka hvert femte sekund), herunder: • 30-40 sprinter • 30-40 tacklinger og spring • Over 700 vendinger Hertil kommer en række opbremsninger, spark og driblinger. En spiller på højeste niveau løber i løbet af en kamp: • 2-3 km højintensivt løb (over 15 km/t) og • omkring 0,6 km spring (over 20 km/t) Det svarer til hhv. 28 procent og 58 procent mere end spillere på lavere professionelt niveau. Kilde: Jens Bangsbo

Jens Bangsbo har tidligere været assistenttræner i den italienske storklub Juventus, så der ligger lidt mere end ’kun’ teori og forskning bag anbefalingerne om, at fodboldspillere kan blive bedre af:

  • Op til 10 gange 5 sekunders sprint med 10 sekunders pause imellem
  • Gentaget 2-3 gange
  • 2 gange om ugen

Stærke sprintere har fordele mod slutningen af kampen

De foreløbige analyser af 13 deltagende spillere fra AB’s førstehold viser, at spillerne efter 4 uger kunne løbe frem og tilbage i stigende hastighed mellem to punkter – kendt som Yo-Yo-testen (YoYo IR1) – i gennemsnitlig 3.127 meter, før de gik kolde. Inden den særlige træning gik i gang, kunne de ’kun’ løbe 2.803 meter.

Det lyder måske ikke af meget at kunne sprinte 300 meter ekstra, før man går kold, men i fodboldens verden er det lige præcis sådan en forskel, der kan vippe kampe til en side.

Forskning har ifølge Jens Bangsbo vist, at de bedste hold laver flest såkaldte højintensive løb med bold gennem en kamp, mens de mindre gode hold sprinter mindre og bliver mere trætte mod slutningen af en kamp. Det indikerer, at hold som er bedre til at sprinte vil klare sig bedre og endda kunne få en fordel mod slutningen af kampen.

Testen med AB-spillerne antyder, at der er noget om den snak. Tre af efterårssæsonens sidste fire kampe blev afgjort ved, at AB scorede et mål inden for de sidste 25 minutter. (Se faktaboks.)

Højintens træning virker midt i sæsonen - og på trods af mindre træning

Mere detaljerede undersøgelser af AB-spillerne - herunder muskelbiopsier - er ved at blive analyseret af forskerne ved Københavns Universitet. (Foto: ab-fodbold.dk)

Forskerne fra KU er stadig i gang med at analysere fysiologiske målinger og muskelbiopsier fra AB-spillerne for at se på de præcise forbedringer i fodboldkroppene, men allerede nu er det småt med forbeholdene fra Jens Bangsbos side i forhold til at anbefale sprinttræningen til andre professionelle fodboldspillere.

»Jeg har ingen umiddelbare forbehold, for vi har i en række andre videnskabelige studier fundet en tilsvarende effekt. Trænere bør forsøge at finde plads til det, vi kalder hurtighedsudholdenhedstræning og aerob høj intensitetstræning, for selv midt i fodboldsæsonen kan man forbedre evnen til at lave højintensivt arbejde i kampene, hvis man laver intens træning – også selvom den samlede træningsmængde går ned,« siger Jens Bangsbo.

Professoren understreger, at træningen skal være tilpasset den position, spilleren spiller på banen. En kantspiller har brug for at kunne sprinte 30-40 meter langs sidelinjen, som nogen vil kunne huske at have set Cristiano Ronaldo gøre det i Real Madrids Champions League-semifinaler mod Juventus.

En central midtbanespiller sprinter som regel mindre end 10 meter ad gangen, men har brug for at lave mange vendinger og korte accelerationer – som du måske så FC Barcelonas Andrés Iniesta gøre det i semifinalerne i Champions League mod Bayern München.

»Træningen skal foregå med bevægelser, der er magen til dem i kampen. Det kan være ved individuelle øvelser med bold eller under forskellige former for spil, og så skal det selvfølgelig passe til spillernes kapacitet, så de ikke bliver overbelastede,« bemærker Jens Bangsbo.

 

Hvor meget hjalp sprinttræning egentlig AB?

Fakta

AB’s sejre i de sidste fire kampe i efteråret 2014: 2. nov.: Køge 2-0 (mål i 66. og 72. minut) 9. nov.: Roskilde 2-4 (mål i 13., 25., 47. og 86.) 16. nov.: Fredericia 1-0 (mål i 90.) 23. nov.: Vendsyssel 0-1 (mål i 74.) AB's statistik frem til de sidste fire kampe i 2014: 1-5-8 (vundne, uafgjorte, tabte) Statistik i foråret 2015: 1-3-6 Kilde: superstats.dk

I forsøget med AB gjorde 4 uger med cirka 15 minutters sprinttræning, spredt over et par gange om ugen, spillerne i stand til at spurte 12 procent længere.

Forsøget er dog endnu ikke beskrevet i en videnskabelig artikel – og selvom det har begejstret både trænere og spillere i AB, og det er tydeligt, at spillerne er kommet i bedre fysisk form, bemærker klubbens fysiske træner, at andre faktorer også kan have spillet ind på de gode resultater i slutningen af 2014.

»Jeg er slet ikke i tvivl om, at træningen har hjulpet, men hvor meget er en helt anden snak. Det er ikke til at sige, om den stod for 2 eller 80 procent af forbedringen, for der er så mange andre faktorer, der også spiller ind, herunder måske noget helt basalt psykologisk, fordi spillerne har mærket, at vi har gjort noget ekstra ud af træningen,« siger Magnus Christensen.

 

Mange faktorer påvirker professionelle fodboldspilleres præstation

AB har ikke været i stand til at fortsætte den gode stime. I forårssæsonens hidtil otte kampe er det blot blevet til en enkelt sejr, og AB ligger til nedrykning til 2. division, selvom klubben fortsat har sprinttrænet, når det passede ind i skemaet.

»Ja, men igen er der jo mange faktorer, der spiller ind: afgang af spillere, uheldige skader – og så den klassiske med fodboldspillere, at det gælder om at have tur i den. Det har bare ikke været der. Men det vender i næste kamp,« siger Magnus Christensen – og afslutter dermed sikkert med endnu en klassisk, veltrænet fodboldvending.

Professor Jens Bangsbo fremlægger resultaterne fra studiet på en international fodboldkongres i København i næste uge.

Yo-Yo-testen - der i øvrigt er udviklet af professor Jens Bangsbo - bliver brugt til måling af spilleres fysiske formåen i mange klubber, for eksempel hos de nyslåede pokalvindere FC København, som du kan se i denne video fra 2014:
 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.