Ro på, gravide: Ingen grund til at frygte ADHD, hvis man spiser normalt

Artiklen er 2. april 2024 opdateret med flere citater fra studiets førsteforfatter David Horner.

Som gravid skal man helst både spise sundt, motionere, holde sig fra alkohol, rygning, medicin og skadelig kemi fra eksempelvis maling eller gulvlakering.

Listen med ting, man skal huske på og kan bekymre sig om, er altså lang. Men for nylig blev den ifølge et nyt studie fra Københavns Universitet lidt længere.

Forskerne bag konkluderede nemlig, at gravide, der spiser en typisk vestlig kost, som består af mere fedt og sukker end frugt, grønt og fisk, har en markant øget risiko for at få børn med autisme og ADHD.

Et budskab, der i de seneste dage er blevet delt heftigt i flere medier - blandt andet hos Danmarks Radio.

Studiet er baseret på selvrapporteringer om kost fra blandt andet 500 danske gravide, der er blevet fulgt 10 år efter deres børns fødsel. Derudover trækker studiet på 3 andre undersøgelser med mere en 60.000 deltagere i alt.

»Vores fund understreger potentialet for målrettede kostinterventioner under graviditeten for at forebygge neurologiske udviklingsforstyrrelser,« skriver forskerne i studiet.

I en pressemeddelelse beskriver studiets førsteforfatter David Horner fra KU desuden, at studiets fund rejser spørgsmål om, hvorvidt de nuværende kostråd til gravide følges, og om de »har den ønskede effekt på barnets sundhed«.

Tager konklusionen for langt

Men det er at tage konklusionerne alt for langt.

Det mener Lotte Lauritzen, der er professor i ernæring og sundhed og blandt andet forsker i børn med ADHD på Københavns Universitet.

»Nej, det mener jeg slet ikke, der er grundlag for at konkludere,« siger hun.

Lotte Lauritzen påpegede allerede nogle af sine kritikpunkter, da hun var opponent på David Horners ph.d.-forsvar om samme emne.

Hun vurderer, at studiet er et klassisk og »superfint« korrelationsstudie. Men heller ikke mere end det.

»Studiet finder en sammenhæng mellem gravide, der spiser en mindre sund vestlig kost og en forekomst af ADHD og autisme hos børnene. Men hvad den sammenhæng skyldes, er endnu uvist,« siger hun og tilføjer:

»Der er ingen beviser for, at det er maden, der har en effekt på risikoen for at få børn med diagnoser som autisme og ADHD«.

David Horner svarer i en mail til Videnskab.dk, at han er helt enig i, at studiet ikke giver anledning til at ændre kostrådene for gravide. Studiet støtter i vidt omfang de nuværende kostråd og vigtigheden af at følge dem, når man er gravid, understreger han.

»Det sunde kostmønster, som var associeret til lavere risiko for udviklingsforstyrrelser i vores studie, passer godt med de nuværende kostråd. Men mange følger ikke kostrådene, og fremadrettet bliver det en vigtig opgave at finde løsninger på det,« skriver David Horner, der er postdoc ved forskningsenheden COPSAC på Københavns Universitet.

Skulle have testet gravide på forskellig kost

Forskerne bag studiet anerkender også i den videnskabelige artikel, at studiet ikke kan fastslå en årsagssammenhæng – altså om det er kostmønstret, der forårsager udviklingsforstyrrelser.

Samme pointe går igen hos Dorthe Corfitzen Pedersen, der forsker i mødre og børns sundhed ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital.

»Vi kan ikke ud fra det her studie sige, at det er maden, der er problemet. Det kunne lige så vel være andre livstilsfaktorer som motion, rygning eller alkoholvaner,« forklarer hun.

Hvis man skulle have kunnet skabe en mere velunderbygget kobling mellem kost og risiko for at udvikle diagnoserne, skulle man have lavet det, der på fagsprog kaldes randomiserede kontrollerede forsøg.

»Så kunne man have bedt en gruppe gravide spise normalt – det vil sige vestlig kost – og en anden gruppe om at spise mere sundt,« lyder det fra Dorthe Corfitzen Pedersen, der tilføjer:

»Derefter kunne man have undersøgt, om dem, der spiser vestlig kost med mere sukker og fedt, også får flere børn med neurologiske lidelser sammenlignet med dem, der spiser mere sundt.«

Hun anerkender dog, at gravide er svære at lave kontrollerede forsøg med, fordi der er etiske overvejelser i spil, i forhold til hvordan man kan påvirke mødre og børn.

David Horner understreger også, at det, studiet først og fremmest kalder på, er nye randomiserede kontrollerede forsøg.

»Studiet støtter den eksisterende hypotese om, at kosten under graviditeten kan spille en vigtig rolle for hjernens udvikling hos barnet, også i forhold til udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme. Det giver grundlag for at igangsætte kliniske lodtrækningsstudier, hvor man undersøger, om sundere kost under graviditeten i praksis fremmer barnets udvikling, og det er præcis det, der er vores hovedkonklusion,« skriver David Horner.

Enkelt spørgeskema er ikke nok

Observationsstudier – som det nye – kaldes også hypotesegenererende, fordi de skaber spørgsmål, som fremtidige lodtrækningsforsøg kan svare på.

Og det nye studie »rejser næsten flere spørgsmål, end det besvarer«.

Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra Dirk Lund Christensen, der er lektor i global sundhed på Københavns Universitet, og som har lavet flere studier om overvægt og komplikationer for mødre og børn i Mexico og Tanzania.

Han undrer sig blandt andet over, hvorfor forskerne har valgt, at de gravide har skullet svare på et enkelt meget overordnet spørgeskema om kost midt i graviditeten.

»De skal i uge 24 huske en måned tilbage og beskrive, hvad de har spist i ret overordnede termer. Det er der godt nok mange usikkerheder ved,« siger han.

Ud over at det kan være svært at huske, hvad man har spist længere tid tilbage (prøv du bare at tænke tilbage et enkelt døgn), er der generelt mange faldgruber ved selvrapportering, lyder det i flere studier.

»Vi har en tendens til at pynte på sandheden og rapportere, at vi spiser sundere, end vi gør,« forklarer Dirk Lund Christensen videre.

David Horner medgiver, at kostspørgeskemaer er forbundet med en vis usikkerhed, men pointerer, at det nye ved hans studie netop er, at det i modsætning til de fleste tidligere studier ikke kun er baseret på spørgeskemaer.

»Som noget nyt kombinerede vi kostspørgeskemaer med måling af metabolitter i blodprøver, såkaldt ’blod metabolomics’. Det er en objektiv metode til at identificere kostmønstre, og vi validerede det vestlige kostmønster gennem 'blod metabolomics' i en ekstern USA-kohorte. På den måde kunne vi bekræfte informationen i spørgeskemaet og bidrage til en dybere forståelse af kostens biologiske effekter,« skriver David Horner til Videnskab.dk.

ADHD er primært arveligt

Forskerne har altså brugt en blodprøver som en slags »sladrehank«, som Dirk Lund Christensen kalder dem, i forhold til at registrere, hvilke kostmønstre de gravide har fulgt.

Men han havde klart ønsket sig, at studiet havde kortlagt de gravides kost under hele graviditeten og ikke bare en tilfældig måned.

»For vi ved også, at mange gravides kost ændrer sig i løbet af de tre trimestre,« siger Dirk Lund Christensen.

Derudover er størstedelen af risikoen for at udvikle neurologiske udviklingsforstyrrelser bestemt af vores gensammensætning.

»De skriver selv i studiet, at 80 procent af risikoen for ADHD afgøres af genetik. Derfor er den eventuelle risiko ved en særlig kost allerede ret lille,« forklarer Dirk Lund Christensen.

Ifølge David Horner udelukker det dog ikke, at kosten kan spille en afgørende betydning.

»En høj arvelighed udelukker ikke, at miljøfaktorer kan spille en stor rolle i samspillet med genetikken, såkaldt gen-miljø-interaktion. I modsætning til de fleste tidligere studier havde vi genetiske undersøgelser på børnene. Vi fandt ikke, at genetiske faktorer forklarede vores fund, men analysen tydede på, at moderens kost spillede en rolle ved at modificere den genetiske sårbarhed,« skriver David Horner.

Ingen grund til at ændre kostvejledning for gravide

Han og de øvrige forskere er enige om, at det nye studie »overhovedet ikke« bør give anledning til ændrede kostråd til gravide.

»Der er intet nyt under Solen her. Kostrådene fortæller allerede, at gravide skal spise sundt og varieret,« lyder det fra Lotte Lauritzen fra KU.

Hun er ked af, hvis studiet har givet nogle gravide anledning til bekymring.

»Mange gravide føler, at de skal gøre alting perfekt. De har dårlig samvittighed over ikke at føde i badekarret, som de havde planlagt, eller hvis amningen går i kludder. Så jeg synes, det er rigtig ærgerligt, hvis det her studie skubber til alle de her bekymringer,« siger hun.

For Dorthe Corfitzen Pedersen er der heller ingen grund til at bekymre sig som gravid.

»Man skal følge sundhedsstyrelsens kostråd – og man må gerne spise burger og slik i ny og næ, så længe man generelt spiser sundt,« slutter hun.

Rettelse 7. marts 2025: I det første citat fra forskernes studie er formuleringen 'vores fund understreger potentialet for målrettet kost under graviditeten for at undgå neurologiske udviklingssygdomme' ændret til 'vores fund understreger potentialet for målrettede kostinterventioner under graviditeten for at forebygge neurologiske udviklingsforstyrrelser'. Citatet i underrubrikken er blevet præciseret fra »beviser studiet ingenting« til 'kan studiet ikke bevise en direkte sammenhæng'.