Hvorfor får flere ADHD-diagnoser? Her er tre mulige forklaringer
Tre ADHD-forskere giver deres besyv med om tidligere underdiagnosticering, øget opmærksomhed og et samfund, der stiller højere og højere krav.
Tre ADHD-forskere giver deres besyv med om tidligere underdiagnosticering, øget opmærksomhed og et samfund, der stiller højere og højere krav.

»Jeg fik en kæmpe åbenbaring, da jeg fik min diagnose og medicinen.«
Sådan beskriver 22-årige Sara følelsen, efter at hun for to år siden fik en ADHD-diagnose, til DR. Og sådan er der faktisk mange, der beskriver deres følelser i forbindelse med at få netop denne diagnose.
I disse år er det ikke uhørt at høre om flere, der får stillet en ADHD-diagnose. Der er faktisk sket en fordobling af voksne, der bruger ADHD-medicin fra 2001 til 2021, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.
Ligeledes viser en ny dansk undersøgelse, at der er markant flere piger og unge kvinder, der får ADHD-medicin.
»De seneste fem-seks år har vi set den største stigning hos voksne og særligt hos kvinder,« forklarer Per Hove Thomsen, der er professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
Men hvad kan forklare den seneste stigning i antallet af folk, der får ADHD?
Vi har spurgt tre af de førende danske forskere, som peger på tre årsager:
Den første forklaring er underdiagnosticering af ADHD, altså at man tidligere ikke har formået at diagnosticere dem, som egentlig har ADHD.
Det mener alle tre forskere, som Videnskab.dk har talt med.
»Ud fra de undersøgelser vi har, som viser, hvor mange der egentlig opfylder diagnosekriterierne, og hvor mange ville vi så ville forvente, fik diagnosen, kan man sige, at der tidligere har været tale om en underdiagnosticering,« siger Per Hove Thomsen.
ADHD (Attencion Deficit Hyperactivity Disorder) er en udviklingsforstyrrelse, hvor man udviser symptomer som koncentrationsproblemer, hyperaktivitet og impulsivitet.
I Danmark arbejder man i dag med tre forskellige typer af ADHD: Overvejende hyperaktiv, overvejende forstyrrelse af opmærksomhed (også kendt som ADD) samt en blandet type. Alle tre er én og samme diagnose.
I 2023 fik 4,1 procent af de 18 til 24-årige ADHD-medicin, men det anslås, at 6-7 procent af alle børn under 18 år opfylder kriterierne for ADHD.
På verdensplan anslås det, at mellem 3,4 og 4,4 procent af voksne har ADHD.
Kilder: Psykiatrifonden, ADHD-foreningen, Medstat.dk og Sundhedsstyrelsen
Historisk set har billedet på ADHD været en hyperaktiv dreng, der kravler på væggene, fortæller klinisk psykolog Anne-Mette Lange.
Men det har ændret sig:
»Man har fået større viden om, hvordan symptomerne manifesterer sig hos forskellige i forskellige aldersgrupper, men også om det er piger eller drenge, mænd eller kvinder,« forklarer Anne-Mette Lange, der er seniorforsker ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Derfor har flere studier også undersøgt underdiagnosticeringen af ADHD hos voksne og hos piger.
Det er særligt hos unge piger og kvinder, at man har set en markant stigning i ADHD-diagnoser.
For man er blevet mere opmærksom på, at deres symptomer ser anderledes ud end hos det modsatte køn.
Piger med ADHD sidder måske mere dagdrømmende, kigger ud ad vinduet og sidder stille på deres plads.
Selvom de er ængstelige og bekymrede, forstyrrer de ikke nogen, forklarer Søren Dalsgaard, der er klinisk professor og overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden og ved Københavns Universitet.
»Det er klart, det er sværere at spotte for en lærer,« siger han.
Fordi piger ofte er pligtopfyldende og afleverer deres ting, flyver de under radaren, forklarer han videre:
»Man kommer til at sammenligne dem med drenge med ADHD i stedet for at sammenligne dem med andre piger. Nogle piger med ADHD kan kompensere for sine vanskeligheder, fordi de er dygtige i skolen.«
Derudover opdager man flere voksne med ADHD i dag, fordi man har gjort op med en gammel opfattelse:
For 20 år siden troede man, at ADHD var noget, som forsvandt i voksenalderen, forklarer Søren Dalsgaard.
I virkeligheden har de fleste børn med ADHD fortsat symptomer i voksenalderen. Men mange udvikler gode strategier til at kompensere for det, når de kommer på gymnasiet eller på arbejdsmarkedet.
»Den væsentligste forklaring er egentlig bare, at vi er blevet mere opmærksomme på, at voksne også har ADHD,« siger han.
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler og på Instagram, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
At flere får en ADHD-diagnose kommer også som følge af en øget opmærksomhed på diagnosen, mener forskerne.
Folkeskolelærere, pædagoger og arbejdsgivere er blevet mere bevidste om, hvordan ADHD kan se ud, forklarer Anne-Mette Lange.
Derudover spiller medierne en rolle:
»Der er ingen tvivl om, at den øgede opmærksomhed på sociale medier og i medierne, og at flere tør at stå frem, har medført en vis afstigmatisering af diagnosen,« siger hun.
Her er andelen, der blev behandlet med ADHD-medicin i 2023, fordelt på forskellige aldersgrupper*:
Når man zoomer ind på kønsforskellene, er antallet af piger under 18, der får ADHD-medicin, steget fra 0,7 procent til 1,7 procent (143 procent stigning), hvor det for drengene er steget fra 1,8 procent til 2,9 procent (56 procent stigning).
Så man skal huske at se på det faktiske antal af personer, der modtager ADHD-medicin og ikke kun den procentvise stigning, indvender Søren Dalsgaard, da der stadig behandles dobbelt så mange drenge som piger.
Kønsforskellen er mindre hos voksne, men der er alligevel nogle interessante tendenser.
Før behandlede man flere af de 18 til 24-årige mænd end kvinder. I dag behandles 3,6 procent af mændene for ADHD, mens det er 4,5 procent af kvinderne.
»Det er ret højt,« siger Søren Dalsgaard om tallene for begge køn.
---
* Søren Dalsgaard, klinisk professor og overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden og ved Københavns Universitet, har foretaget udregningerne for Videnskab.dk.
** Tallene fra Medstat.dk er baseret på, hvor mange der har indløst en recept på ADHD-medicin i henholdsvis 2023 og 2014.
Når flere danskere står frem med deres historie, har flere også fået en forståelse for, hvordan ADHD-symptomer også kan se ud.
»Vi ser hos voksne og især kvinder, at de bliver klar over, at de har disse vanskeligheder, som de ser beskrevet af andre, der træder frem med det,« forklarer Per Hove Thomsen.
Derudover har man også set flere voksne, som får stillet en ADHD-diagnose i forbindelse med, at deres barn skal udredes for ADHD, siger Søren Dalsgaard.
»For fem år siden mødte jeg mange forældre, som har haft samme symptomer som deres børn i deres egen barndom, men som fortalte, at de har klaret sig fint nok. I dag siger de snarere: ‘Jeg var ligesom mit barn, og jeg har det egentlig stadig lidt svært. Måske burde jeg undersøges’,« fortæller han.
Når det gælder årsagen til ADHD, peger forskningen på, at det er en blanding af gener og miljø:
»Hvis man har en forælder med ADHD, er chancerne for at få ADHD betydelig større. Samtidig ved vi også, at miljøet har en effekt på, hvordan generne udspiller sig,« siger Anne-Mette Lange.
Hun henviser til flere danske studier, der har undersøgt, i hvilken grad man er i risiko for at få ADHD. Cirka 74 procent af risikoen for ADHD kan forklares ved genetik, anslår forskningsprojektet iPsych i et større studie.
I samme studie har man undersøgt, om ens gener ser anderledes ud, alt efter hvornår i livet man får diagnosen. For eksempel var voksne, der får diagnosen ADHD, mindre genetisk prædisponerede for at være hyperaktive end børn, der får stillet diagnosen i barndommen.
Det kan måske være med til at forklare, hvorfor nogle voksne først får en ADHD-diagnose senere i livet, mener forskerne i studiet.
»Hvis man ikke har hyperaktivitet, men store koncentrations- og opmærksomheds-vanskeligheder og en indre uro, vil det betyde, at man risikerer at gå i længere tid, før der er nogen, der tager affære,« supplerer Per Hove-Thomsen.
Som nævnt har sociale medier også spillet en rolle. Her kan man eksempelvis støde på TikTok-videoer, der har til formål at sprede opmærksomhed om, hvordan ADHD kan se ud.
Men selvom videoerne kan skabe bevågenhed om ADHD, skal man være forsigtig med at tage dem for gode varer, mener Anne-Mette Lange.
Et amerikansk studie fra 2022 fandt ud af, at halvdelen af de 100 mest populære TikTok-videoer om ADHD var misvisende. Derfor bør lægefaglige være opmærksomme på problemet, lyder det i studiet.
For ADHD handler ikke kun om, at man ikke har vasket op i to dage, eller at ens skab roder, forklarer Anne-Mette Lange.
»Det er oversimplificeret. Symptomerne skal nedsætte din evne til at begå dig i dagligdagen på alle områder, om det er på arbejdet, i skolen eller blandt venner,« siger hun:
»Vi har alle en grad af ADHD-symptomer. Det skal vi have. Impulsivitet er en god ting, men problemet opstår, når man ikke kan regulere det.«
Den sidste forklaring har en mere sociokulturel karakter. For den måde, vores samfund er indrettet på, kan have en indvirkning på, at flere får en ADHD-diagnose, mener forskerne.
Vi har nogle institutioner, et arbejdsmarked og en måde at leve vores liv på med en masse stimuli, som stiller store krav til, hvad hjernen skal kunne, mener Per Hove Thomsen:
»Det er vigtigt for hjernen også at kunne lukke af for det, som ikke er nødvendigt, og det er noget af det, man har vanskeligt ved med ADHD.«
Med ADHD kan man derfor have sværere ved at prioritere, hvad man vil koncentrere sig om.
Men fordi der er kommet højere krav til vores fleksible opmærksomhed og evne til at holde overblik, kan man med ADHD hurtigere falde igennem i dag, hvor man før kunne »camouflere« sine symptomer, forklarer Søren Dalsgaard.
Det kan betyde, at nogle elever må gå i skole på nedsat tid, heriblandt elever med ADHD, som DR har beskrevet.
»Jo flere stimuli, der er, desto tydeligere kan ens vanskeligheder også blive. Og det kan måske være med til at drive noget af den stigning, vi ser,« siger Søren Dalsgaard.
Stimuli, som vi får ved at scrolle på sociale medier, er også noget af det, som flere studier har undersøgt i forbindelse med ADHD.
Et amerikansk studie viser, at hvis man har et højt skærmforbrug (sociale medier, computerspil og streaming), har man en næsten 10 procent højere risiko for at udvikle ADHD.
De tre forskere siger samstemmigt, at øget skærmforbrug godt kan give opmærksomhedsproblemer.
Men der er ikke evidens for, at det skulle føre til ADHD:
»Man får ikke ADHD af at have set meget skærm. Men man kan godt blive forstyrret i sin koncentration og i sin evne til at fordybe sig, hvis man hele tiden skal forholde sig til noget nyt,« forklarer Per Hove Thomsen.
Man lærer ikke at fordybe sig, fordi man hele tiden kan skifte til en anden video, hvis det bliver kedeligt. Dermed kan man komme til at fremtræde mindre koncentreret, uddyber han.
Men folk med ADHD kan godt være mere tilbøjelige til at sidde længere ved skærmen end andre uden ADHD, påpeger Søren Dalsgaard.
Når vi scroller på for eksempel TikTok, giver det lykkestoffet dopamin til hjernen, og har man ADHD, er man særligt disponeret for at opsøge noget, der giver én mere dopamin.
Af den grund har folk med ADHD for eksempel højere risiko for at udvikle spilafhængighed, forklarer han.
»Algoritmerne på sociale medier er designet til at fastholde, at vi skal blive dér og give os lyst til at se noget mere. Personer med ADHD er lidt mere sårbare eller mere modtagelige for at blive fanget ind i det,« siger Søren Dalsgaard.
De seneste stigninger i ADHD-diagnoser vidner om, at vi i fremtiden kan komme til at se endnu flere tilfælde, mener forskerne.
»Jeg tror ikke, vi har set toppen af plateauet endnu,« siger Per Hove Thomsen.
Det er generelt positivt, hvis man i kraft af at opdage flere med ADHD dermed kan hjælpe flere på den bedst mulige måde, mener han.
Alligevel råber den ene af forskerne vagt i gevær over for de markante stigninger hos særligt voksne.
For det er ikke ukendt, at psykiatrien har været presset, og psykiatere har allerede råbt op omkring de mange ADHD-henvisninger.
Fortsætter det store pres på psykiatrien i sådan en grad, at det går for hurtigt med at udrede, er der en risiko for, at man fejldiagnosticerer flere, anfører Søren Dalsgaard.
Andre studier har også undersøgt, hvorvidt ‘overdiagnostik’ af ADHD er et reelt problem.
»Hvis antallet fortsætter med at stige lige så meget, så kommer vi jo måske for højt op og behandler flere, end vi egentlig tænker har ADHD. Og det, synes jeg, kan blive et stort problem,« siger han:
»Derfor er det vigtigt, at der kommer flere ressourcer til voksenpsykiatrien til at udrede voksne med ADHD.«
ADHD Diagnostic Trends: Increased Recognition or Overdiagnosis? Missouri Medicine (2022)