Ram dit ‘sweet spot’ og undgå ‘blackouts’: Få fem råd til den bedste festival-brandert
Hvis du skal drikke, så brug videnskabens guide til at gøre det med stil.

Sådan vil du nok helst ikke ende, når du er på festival med vennerne. Hvis du følger artiklens råd, kan du være sikker på, at det nok skal gå. (Foto: Simon Annable / Shutterstock)

Sådan vil du nok helst ikke ende, når du er på festival med vennerne. Hvis du følger artiklens råd, kan du være sikker på, at det nok skal gå. (Foto: Simon Annable / Shutterstock)

Allerførst: Jo, man kan sagtens have en fest uden at drikke.

Faktisk konkluderer en helt frisk rapport fra Vidensrådet for Forebyggelse, at danske unge i vidt omfang har en usund alkoholkultur.

Blandt andet fordi de begynder at drikke langt tidligere, og de drikker i meget større mængder end andre europæiske unge.

Så det her er ikke en opfordring til at drikke mere.

Men sagen er nu engang den, at når festivalarmbåndet spændes fast, så korrelerer det - vi hedder jo ikke Videnskab.dk for ingenting - ofte med, at alkoholindtaget accelererer.

Derfor får du her forskernes guide til, hvordan du opbygger den bedste festival-brandert, så du undgår de grummeste tømmermænd og ikke ender med at være den, der ‘sover den ud’ i en campingstol, mens de andre slår gækken løs.

Rådene kommer fra Videnskab.dk’s hjernepodcast ‘Brainstorm’.

Hvad er 'Brainstorm'?

'Brainstorm' er Videnskab.dk’s nyeste podcast-satsning.

'Brainstorm' kommer til at bestå af 45 episoder om hjernen, der udkommer på mandage i hele 2019.

Værterne er podcastredaktør Jais Baggestrøm Koch og journalist Asbjørn Mølgaard Sørensen.

'Brainstorm' er sponsoreret af Lundbeckfonden, men Videnskab.dk bestemmer indholdet og har fuld redaktionel frihed.

Råd 1: Hold dig fra hegnet og ram dit ‘sweet spot’

»Det kedelige råd er jo, at man skal lade være med at drikke alt for meget,« siger Janne Schurmann Tolstrup, professor på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, i podcasten.

Videnskabelige undersøgelser viser nemlig, man er i bedst humør og er mest glad efter at have drukket et par genstande - og ikke når man har drukket sig i hegnet.

I forskningen taler man blandt andet om noget, som de kalder ‘the sweet spot’. Det kunne være der, hvor du begynder at blinke til dig selv i toiletspejlet.

Det såkaldte ‘sweet spot’ indtræffer efter et par genstande. Men det afhænger naturligvis af kropsstørrelse, køn og så videre. 

»Det indtræffer i hvert fald ikke, når man er helt ude i hegnet. Der har man for længst overskredet muligheden for at blive glad og føle sig munter efter at have drukket alkohol,« forklarer Janne Schurmann Tolstrup og tilføjer:

»Man skal ikke tro, at jo mere man drikker, jo gladere og sjovere får man det.«

LÆS OGSÅ: Druk-myte aflivet: Vin efter øl giver ikke glade føl

Råd 2: Drik lys alkohol, og minimer dine tømmermænd

Solen bager på teltdugen, du er helt tør i svælget, og så mærker du det ene insisterende dunk efter det andet.

Tømmermændene bryder løs.

Når alkohol nedbrydes skabes stoffet acetaldehyd, som man på en måde kan kaldet et tømmermandsstof.

Man mener nemlig, at stoffet er en af årsagerne til, at man får tømmermænd, fortæller David Woldbye, lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet.

Udover at acetaldehyd er et stof, der skabes, når man nedbryder alkohol, så er der også nogle typer spiritus, som indeholder acetaldehyd.

Det drejer sig især brune og rødlige spiritustyper som rødvin, whiskey, cognac - og tequila, der både kan være lyst og mørkt.

Derfor anbefaler David Woldbye, at man går efter lysere alkohol som hvidvin, vodka og gin, hvis man vil minimere sine tømmermænd.  

LÆS OGSÅ: Bliver tømmermænd virkelig værre med alderen?

Råd 3: Drik vand, og styr din brandert

Et shot! To shots! Tre shots! Yeeeeeeaaaaaah!

Det er nemt at blive revet med af stemningen, og når man først er i gang, er alkoholtørsten sikkert uslukkelig.  

Men der kan faktisk gå op til 20-30 minutter, før alkoholen fordeles i kroppen, og man mærker virkningerne af det. 

»Hvis man bare hælder shots i halsen, så har man ikke nået at mærke, hvor man ender henne rent promillemæssigt,« siger Janne Schurmann Tolstrup.

»Derfor er det godt at drikke lidt vand undervejs. Så kan man meget bedre justere, hvor man ender henne,« tilføjer hun.

Vand gør det altså nemmere at tage styring over sin brandert ikke mindst fordi, alkohol og så virker dehydrerende i selv.

»Alkohol påvirker et hormon, som ellers sørger for, at nyrerne er ret tætte (nyrerne danner urin, red.), og når man så har drukket alkohol, så skylles der mere væske ud, end der ellers ville blive,« forklarer Janne Schurmann Tolstrup.

LÆS OGSÅ: Derfor er det godt med vand i whisky

Råd 4: Bland ikke alkohol med andre stoffer

Rådet her er i den lidt mere alvorlige ende, for det handler ikke kun om tømmermænd eller ‘blackouts’, men også om at undgå varige og alvorlige skader. 

»Alkohol har en kraftig hæmmende effekt på hjernen og især på det område i hjernen, som har med vejrtrækningen at gøre,« fortæller David Woldbye. 

Mange stoffer har den samme hæmmende effekt på vejrtrækningen, og derfor risikerer man at få respirationsstop, hvor man holder op med at trække vejret, hvis man blander.  

Kokain har dog den modsatte effekt, så det kan maskere, hvis folk har drukket mange mængder af alkohol, hvilket altså også er farligt i sig selv, forklarer David Woldbye.  

LÆS OGSÅ: MDMA: Hvad er det? Hvad gør det?

Hjernetema på Videnskab.dk

'Brainstorm' er en del af et større hjerne-tema på Videnskab.dk.

Vi sætter indersiden af hovedet under lup, hvilket også vil resultere i flere artikler om hjernen.

Læs alle vores artikler om hjernen her.

Råd 5: Undgå ‘blackouts’ - drik på fuld mave og over lang tid

‘Blackouts’ er også et andet ubehageligt, men dog temmelig udbredt fænomen på festivaler.

De berygtede ‘blackouts’ ser ud til at opstå som et resultat af, at  meget alkohol kommer ind på kort tid, fortæller David Woldbye.

»‘Blackouts’ er en interessant tilstand,« siger David Woldbye. 

»Mange tænker ikke over, at den aften, hvor de har haft ‘blackouts’, der har de også været i en farlig tilstand, fordi det er en tilstand, hvor hippocampus er helt lammet,« tilføjer han.

Han forklarer yderligere, at ‘blackouts’ kommer af, at den høje koncentration af alkohol gå ind og lammer hippocampus og dermed vores hukommelsesfunktion.

»En vigtig måde at forsøge at undgå ‘blackouts’ på er for det første ikke at drikke så meget, men hvis man endelig drikker, hjælper det at drikke over længere tid,« fortæller David Woldbye.

Det er også vigtigt, at man ikke drikker på tom mave, da alkohol bliver optaget væsentligt hurtigere på tom mave, end hvis man drikker på en fyldt mave.

LÆS OGSÅ: Blackout-druk en klar indikator på ulykker

Tæm dine tømmermænd

Hvad er det? 

Det er lyden af Videnskab.dk, der pudser sin glorie, og selvtilfredst og ansvarligt ønsker alle festivalgængere en god festival.

Nu er det i hvert fald ikke vores skyld, hvis I får tømmermænd eller 'blackouts'.

Har du tid til også at læse op på, hvordan du undgår de værste tømmermænd, så kan du læse med her.

(Pssst. Et insider-tip: Spis asparges) 

LÆS OGSÅ: Druk svækker dit immunforsvar

LÆS OGSÅ: Seksuelt afviste går på druk

Sådan abonnerer du på Brainstorm

Du søger efter Brainstorm i din podcast-app og trykker abonner - så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.

Hvis du ikke finder Brainstorm i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Brainstorm op på din foretrukne podcast-platform.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.