Seksuelt afviste går på druk

Bananfluer, der får for lidt, slår sig på flasken.

Det er konklusionen på et studie, der er gennemført af en flok neurobiologer ved University of California, Sam Francisco. Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.

Lektor Johannes Overgaard fra Biologisk Institut på Aarhus Universitet har læst den nye artikel med stor interesse, da han selv bruger bananfluer som forsøgsdyr i sin forskning. Og han synes det nye studie er både sjovt og interessant.

»De bananfluer, der fik lov til at parre sig, havde mindre lyst til alkohol, end de fluer der ikke ”fik noget”,« konstaterer han.

Sex og alkohol udløser samme belønning

Studiet har undersøgt, hvad det er, der sker i hovedet på en bananflue, efter at den har oplevet noget rart:

Når en hanflue parrer sig med en hunflue, udløser det ifølge studiet et signalstof i hjernen, der giver dyret en neurologisk belønning – og det er præcis den samme belønning, som kræet opnår ved at drikke alkohol.

»Pointen i studiet er, at det er det samme signalsystem, der udløser den belønning en bananflue får, når den parrer sig og når den drikker alkohol. Hvis den allerede har fået en belønning ved at parre sig, har den ikke samme trang til alkohol,« siger han.

Sex og kemisk stof gav samme effekt

Forskerne nåede frem til resultatet efter at have gennemført en række forsøg.

1. I ét forsøg blev hanner sendt ind til jomfruer, der havde en trang til at parre sig.
   
2. I et andet forsøg blev hanner sendt ind til hunner, der allerede var blevet parret med en han, og som derfor afviste hannen.
   
3. Dette blev gjort gentagne gange over flere dage og de hanner, der prøvede lykken hos jomfruerne, fik deres behov dækket, mens dem, der blev gennet ind til de allerede tilfredsstillede hunner, blev afvist.
   
4. Alle hanner blev herefter tilbudt mad med eller uden tilsat alkohol – dem, der var blevet tilfredsstillet, viste markant mindre interesse for alkohol mens dem, der var blevet forsmået, opsøgte den alkoholrige mad.

Det, der biologisk set er i spil, er hjernens respons på signalstoffet ’neuropeptid F’:

Når signalstoffet binder sig til sin specifikke receptor i hjernen, giver den bananfluen en behagelig følelse som belønning, og studiet viste, at både alkohol og sex aktiverer samme belønningssystem. For at være helt sikre på, at det rent faktisk var tilfældet, manipulerede forskerne også direkte med peptidet eller receptoren med forskellige bioteknologiske metoder.

»Hvis man mindskede mængden af receptorer i de ”glade” fluer, der havde parret sig, fik de ikke nok belønnings-signal ud af parringen, og så kunne de pludseligt også godt lide alkohol,« siger Johannes Overgaard.

Dopamin styrer i høj grad menneskets adfærd

I bananfluer aktiverer de to vidt forskelige former for adfærd altså præcis det samme belønningssystem, og noget tilsvarende finder vi faktisk hos os selv, påpeger han.

»Vi kender lidt det samme fra mennesker hvor belønningsstoffet ofte hedder dopamin, som fremkalder velbehag. Dopaminpåvirkningen øges f.eks., hvis man får lov til at spille roulette, har sex, dyrker motion eller tager euforiserende stoffer, og vi får en ”belønning” i hjernen ved disse påvirkninger.

Bananfluer og mennesker har altså det til fælles, at adfærd, sex, socialt samvær og rusmidler ofte er koblet tæt sammen med hjernens basale belønningssystem,« siger Johannes Overgaard.

Mennesker og bananfluer er trods alt forskellige

Da han læste den videnskabelige artikel, bed han mærke i, at forskerne afholder fra at overføre deres konklusioner direkte til mennesker. Og det synes han er godt.

»Den poppede og stramme historie ville være, at mennesker, der ikke får sex, slår sig på flasken. Men det holder ikke, for der er en væsentlig forskel,« påpeger han.

En bananflue har nemlig rent evolutionært en grund til at søge alkohol, da den lægger sine æg i nedfalden frugt. Hvis den opdager en svag duft af ethanol, vil den automatisk søge hen til det sted, hvor lugten kommer fra, hvilket den jo vil have en fordel af.

Det er sværere at forklare, hvad den evolutionære fordel ved en tilsvarende alkoholsøgende adfærd er for mennesker. For os mennesker er det evolutionært set hensigtsmæssigt at dyrke sex, mens vi på den front ikke får noget ud af at drikke alkohol.

»Forskerne bag studiet nøjes med at sige, at belønningssystemerne, der bliver aktiveret via adfærd og via et rusmiddel, ligner hinanden, men det er også en vigtig pointe. Det viser, at bananfluers neurologiske belønningssystem har nogle helt basale principper, og det er jo også ofte reguleringen af disse systemer, som man undersøger, når man forsker i depression og brugen af antidepressiver,« siger Johannes Overgaard.