MDMA: Hvad er det? Hvad gør det?
Stoffet aktiverer kroppens belønningssystem og gør dig fuld af energi, kærlighed og selvtillid. Men det kan også give indre blødninger, kramper og organsvigt.
MDMA hvad er det hvorfor er det farligt stoffer unge dø

Videnskab.dk er taget på en rejse ind i kroppen sammen med C11H15NO2, bedre kendt som MDMA. (Foto: Shutterstock)

DUTCHI DUTCHI DUTCHI DUTCHI!

Bassen pumper, lysene i loftet blinker rytmisk i takt til vibrationerne, der mærkes som en bankende brummen i hele kroppen.

De bleghvide kraftige lysblink får det til at se ud, som om de dansende på det fyldte dansegulv bevæger sig i robotagtige ryk styret af bassen.

MDMA i Danmark

I februar måned i år (2018) har MDMA haft stor bevågenhed i de danske medier.

  • En ung mand på 15 år fra Haslev døde 15. februar angiveligt efter at have taget MDMA.
  • 17. februar blev to unge kvinder fra Esbjerg på 15 og 16 år indlagt på intensiv efter at have taget MDMA.
  • 18. februar døde en mand på 32 år efter at være blevet fundet med kramper på gaden i Vanløse. Politiet mistænker, at han havde taget MDMA.

Forskerne, Videnskab.dk har talt med, understreger dog, at vi endnu ikke ved, om det faktisk var MDMA de forskellige havde taget.

Rigspolitiet vurderer ifølge DR.dk at MDMA er på fremmarch i Danmark.

Du står midt i det dansende menneskehav og kan ikke rigtigt komme i stemning. Energien til at kaste sig ud i mængden af rykkende kroppe er der bare ikke i aften. I lommen har du en lille pose med en lillebitte, lyserød pille med Heinekens stjerneformede logo indgraveret.

Du går op i baren. Beder om en gin tonic og skyller den lille pille ned med en slurk.

30 minutter efter er du en del af menneskehavet på dansegulvet. Du er uovervindelig, lykkelig, kærlig og fuld af uendelige mængder af energi.

Du er dig selv, men en bedre version af dig selv. Fuld af selvtillid og hengivenhed til alle andre på dansegulvet.

Alt sammen, fordi du har taget en lille pille bestående af C11H15NO2, bedre kendt som MDMA.

Booster hjernens belønningssystem

I løbet af den halve time, fra du stod halvtræt på dansegulvet klar til at tage hjem i seng til nu, er den lille pille blevet optaget i tarmsystemet.

C11H15NO2-molekylerne er nået ud til nervecellerne i din hjerne. (Læs mere om MDMA's kemiske opbygning i boksen under artiklen.)

Ud fra antallet af sager undersøgt med pulver (krystaller) med MDMA vs. piller, tyder meget på, at det primært er pulver eller måske rettere krystaller, der er på markedet i Danmark. Fotoet er fra en af Retsmedicins sager med MDMA krystaller. (Foto: Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet)

Her i hjernen sendes et væld af beskeder frem og tilbage mellem hjernecellerne og mellem hjernen og resten af kroppen.

Beskederne overføres ved hjælp af forskellige signalstoffer, og det er nogle af de signalstoffer, MDMA går direkte ind og påvirker.

Det fortæller professor på Psykologisk Institut Center for Rusmiddelforskning Mads Uffe Pedersen.

Et af dem er dopamin. Dopamin er hjernens belønningsstof. Det frigives naturligt, når vi gør noget, som er rart, for eksempel har sex eller spiser noget dejlig mad, eller når vi lykkes med noget.

Når du har arbejdet på en aflevering til studiet i flere uger og endelig afleverer den, og når du får den tilbage med karakteren 12, så er den følelse af tilfredshed og selvtillid, du mærker, et resultat af mere dopamin, som er blevet frigivet i hjernen.

»MDMA-molekylerne får på samme måde hjernen til at frigive mere dopamin. Meget mere, og også mere, end du naturligt ville få ved for eksempel at dyrke sex eller gøre noget andet rart,« siger Mads Uffe Pedersen.

Samtidig blokerer MDMA for hjernens naturlige genoptag af dopamin. Normalt vil overskydende dopamin blive optaget af nogle celler i hjernen og nedbrudt, men det sker altså ikke.

Med andre ord – din hjerne svømmer i belønningsstof, og det giver dig følelsen af uovervindelighed og selvtillid.

Kort om MDMA’s historie

MDMA er euforiserende stof, som er syntetisk fremstillet i et laboratorium ud fra simple kemikalier. MDMA er det aktive stof i ecstasy.

Det blev fremstillet for første gang af medicinalvirksomheden Merck i 1912 og studeret i laboratoriet hos virksomheden op gennem 1950’erne, men aldrig afprøvet på mennesker.

I 1970’erne introducerede den amerikanske kemiker og farmakolog Alexander Shulgin MDMA i den psykoterapeutiske behandling af mennesker med psykisk sygdom.

I 1985 blev stoffet forbudt i USA, og op gennem 1990’erne blev det mere og mere udbredt, som illegalt stof i især technomiljøet.

Frigiver lykkestof

Lykke og en følelse af stor kærlighed er to andre rare følelser, som gennemstrømmer din krop, mens du giver den gas på dansegulvet.

»Det skyldes et andet signalstof, som MDMA også får hjernen til at frigive mere af – nemlig serotonin,« forklarer Mads Uffe Pedersen.

Serotonin er med til at styre vores humør og stemning. Et højt serotonin niveau kan gøre os glade, opstemte, flirtende og tiltrækkende og følelsen af forelskelse hænger derfor indirekte sammen med serotonin.

På samme måde som med dopamin forhindrer MDMA også hjernen i at genoptage serotonin igen.

Du har altså to stoffer, som booster en masse rare følelser, og som der nu er langt mere af i hjernen end normalt. Det bliver ved i hele 4-6 timer, som er så lang tid et MDMA-trip typisk varer.

Kæmp-eller-flygt-hormonet

Noradrenalin er et tredje af kroppens vigtige signalstoffer, som MDMA går ind og øger udskillelsen af. Noradrenalin er ikke en del af vores belønningssystem på samme måde som dopamin og serotonin.

Noradrenalin er derimod det signalstof, som aktiveres, når vi oplever stor fare. Signalstoffet er med til at styre vores urinstinkt ’kæmp, flygt eller frys-instinktet’.

Når udskillelsen af noradrenalin øges, sker der en masse ting i kroppen, som gør den klar til at skulle kæmpe mod en stor fare – eller flygte fra den. Det fortæller klinisk lektor på Institut for Retsmedicin - Retskemi og ledende overlæge på klinisk farmakologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital Eva Aggerholm Sædder:

  • Din fordøjelse går mere eller mindre i stå, fordi blodet løber fra fordøjelsessystemet ud i musklerne.
  • Blodkarrene trækker sig sammen.
  • Hjertet begynder at slå hurtigere.
  • Musklerne gør sig klar til kamp.

»Den energi, du føler, og grunden til, at du er frisk og kan danse en hel nat, er, at kroppen kommer i en slags alarmberedskab og netop sikrer, at blod- og ilttilførslen er koncentreret omkring musklerne,« siger Eva Aggerholm Sædder.

Kombinationen af energien fra noradrenalinet og alle de rare følelser fra det overaktiverede belønningssystem kan opleves som et helt fantastisk trip.

Pillerne med MDMA findes i mange forskellige farver ofte med logo fra et kendt varemærke ingraveret. Mængden af MDMA svinger meget fra pille til pille. Sundhedsstyrelsens rapport om Illegale Stoffer fra 2017, viste at mængden varierer fra 1 mg per tablet til 218 mg, som blev fundet i en lyserød pille med Heinekins logo. (Foto: Shutterstock)

Indre blødninger og organsvigt

Hvis du er heldig, kan du danse en hel nat, tage hjem i seng og vågne næste eftermiddag med ømme muskler og intet andet. Stoffet er ikke direkte afhængighedsskabende på samme måde som amfetamin og kokain.

Man har dog set eksempler på, at folk, som bliver ved med at tage MDMA, sætter deres eget belønningssystem lidt ud af kraft. Deres naturlige udskillelse af dopamin og serotonin bliver simpelthen forstyrret, og det kan give depression.

Er du rigtig uheldig – har du for eksempel taget for mange af de små piller med MDMA, eller indeholdt din MDMA-pille andre stoffer, som er mere giftige end C11H15NO2, så kan det gå rigtig galt.

Cirka hver fjerde MDMA pille på markedet indeholder et andet stof end MDMA, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. For eksempel PMA eller PMMA para-Methoxymethamphetamine. Begge stoffer er længere tid om at virke og kan give uregelmæssig hjerterytme og forgiftning.

Du har ikke har nogen chance for at vide, hvad der præcist er i den lille pille. Måske har kemikerne lavet noget stof med en lidt anden virkning og kemisk sammensætning end ren MDMA. Måske er der et helt andet og giftigere stof i. Det ved kun de, og du må bare tage chancen.

Som yderste konsekvens kan du faktisk dø.

Derfor kan du dø af MDMA

1. Ukontrolleret stigning i kropstemperatur. Temperaturreguleringen i hjernen kan komme ud af kontrol, da den påvirkes af dopamin, serotonin og noradrenalin. Konsekvensen er blandt andet, at der ophobes væske i hjernen. Præcis hvordan det foregår, ved forskerne faktisk ikke.

Derudover får noradrenalin blodårerne til at trække sig sammen i arme og ben, samtidig med at hjertet pumper hurtigere, og musklerne arbejder, hvilket yderligere påvirker temperaturen . Normalt vil temperaturen blive reguleret, ved at blodårerne udvider sig og afgiver varme og væske til huden.

»Men på grund af den kunstige kontante forhøjelse af noradrenalin-niveauet bliver blodårerne ved med at være trukket sammen. Din kropstemperatur stiger, og hvis det går helt galt, kan den komme op over 42 grader, og det dør man af,« siger Eva Aggerholm Sædder.

2. Nyresvigt. Noradrenalinet aktiverer musklerne, som til sidst begynder at krampe, og man får svære muskelsmerter, muskelsvaghed og porterfarvet urin. På samme måde, som hvis man løber en maraton, begynder musklerne at gå til grunde – det er det, man mærker dagen efter en hård træning, når man har ømme muskler.

»Når musklerne går til grunde, frigives blandt andet protein, som skal nedbrydes i nyrerne. I yderste konsekvens kan der blive frigivet så meget protein under en MDMA-rus, at nyrerne ikke kan følge med,« siger Eva Aggerholm Sædder. Man får nyresvigt.

Der dannes simpelthen små blodpropper i nyrerne. Når nyrerne svigter, bliver kroppens affaldsstoffer ikke nedbrudt, men ophobes i organerne, og det kan give organsvigt.

Erfarne brugere fraråder kombinationen alkohol-MDMA

Et studie fra 2002 viste, at kombinationen af MDMA og alkohol gør, at man bevarer følelsen af at være fuld, men uden at blive træt og sløv af alkoholen.

Ifølge professor Mads Uffe Pedersen fraråder erfarne brugere dog mod at kombinere alkohol og MDMA. Primært på grund af den større risiko for at blive dehydreret.

3. Blodpropper og indre blødninger. Det system i kroppen, som sørger for, at blodet størkner, når vi får et sår, bliver også påvirket af muskelnedbrydningen og den høje temperatur.

Der bliver blandt andet udskilt flere af de stoffer, som får blodet til at størkne – de såkaldte koagulerende stoffer.

Det kan give blodpropper. Kombineret med den høje puls kan blodpropperne føre til indre blødninger, fordi blodet skal mase sig forbi blodpropperne og derved kan komme til at lave hul på mindre blodkar.

»Den øgede mængde af koagulerende stoffer i blodet bliver selvfølgelig opdaget af kroppen, som forsøger at kompensere ved at producere flere af de stoffer, som skal nedbryde de koagulerende stoffer,« forklarer Eva Aggerholm Sædder.

Hvis der produceres for mange af de stoffer, falder koncentrationen af de koagulerende stoffer, og det resulterer i en større tendens til blødning.

Samtidig udskilles stoffer, som øger tendensen til blødning, og kroppens koagulationssystem er nu helt ude af kontrol. Det medvirker igen til at øge risikoen for indre blødninger

Svært at opdage, at den er helt gal

Det kan være svært at mærke, om det er ved at gå helt galt i kroppen, før det er for sent.

Fordi dit belønningssystemet er overaktiveret, samtidig med at dit kæmp-eller-flygt-instinkt er alert, vil du sandsynligvis ikke selv opdage blodpropperne, muskelkramperne og blødningerne, før du dejser om.

Blandt andet noradrenalin og dopamin har nemlig også en bedøvende virkning, så du ikke i så høj grad mærker, hvis noget gør ondt.

»Jeg tror, det er meget svært at opdage, før man er kommet for langt ud. Også fordi du i processen får sværere ved at tænke,« siger Eva Aggerholm Sædder.

Når systemet først er blevet så overbelastet, kan der også ske en ophobning af væske i hjernen, som gør, at den ikke fungerer særlig godt.

Alt det gør det svært for dig selv at opdage, hvis din krop er på et livsfarligt signal-skråplan.

Tænk, at så lille en pille, bestående af så små kemiske molekyler, kan skabe så stor ravage.

MDMA = C11H15NO2 

Stoffet MDMA består af bittesmå molekyler med den kemiske sammensætning C11H15NO2.

Hvert molekyle måler 10-10 meter i diameter. Det vil sige, at du skal dividere 1 med 1010 for at få størrelsen på et enkelt molekyle.

Det er de molekyler, som går ind og påvirker hjernens forskellige signalstoffer.

11 kulstofatomer (C11) binder 15 hydrogenatomer (H15) sammen med et enkelt kvælstofatom og to iltatomer (NO2).

Det kemiske navn for MDMA er 3,4-MethylenDioxyMetAmfetamin. MDMA er altså i familie med metamfetamin – men man har tilføjet noget yderligere kemi, som gør, at MDMA virker lidt anderledes. I modsætning til amfetamin og metamfetamin kan MDMA også virke hallucinerende.

MDMA fremstilles af kemikere

Smagsstoffet piperonal, som findes i flere planter, bruges typisk som udgangsstof når man skal fremstille MDMA. Man starter altså i laboratoriet med piperonal og ved hjælp af nogle relativt simple kemiske reaktioner, kan man ud fra det stof lave MDMA.

Det forklarer Mogens Johannsen, som er professor på Institut for Retsmedicin - Retskemi på Aarhus Universitet

Det bliver typisk fremstillet i Holland.

»Dermed er MDMA samme type syntetisk narkotikum som for eksempel amfetamin og metamfetamin, som også fremstilles i et kemilaboratorium. I modsætning til for eksempel heroin, som udvindes fra opiumsvalmuer, og kokain, som stammer fra kokaplanten,« siger Mogens Johannsen.

Stoffet sætter gang i en masse signalstoffer i din hjerne, som gør dig lykkelig, uovervindelig og fuld af energi, men som også kan give indre blødninger, kramper og organsvigt.

Kilde: Mogens Johannsen Aarhus Universitet.

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.