I de seneste årtier er forekomsten af metabolisk syndrom steget kraftig i hele verden. Syndromet øger risikoen for at udvikle såkaldte livsstilssygdomme, og insulinresistens er en hovedårsag til syndromet.
For nylig publicerede tidsskriftet 'Environmental Health Perspectives' resultater fra en international undersøgelse, ledet af norske forskere, som viser at 'persistente organiske miljøgifte' (POP'er) kan føre til insulinresistens.
Det indebærer, at kroppens organer reagerer dårligere på det insulin, som udskilles, end normalt.
»Det er første gang nogen har kunnet påvise gennem forsøg, at miljøgifte er en årsag til insulinresistens og dermed også sygdomme som diabetes, fedme og fedtlever,« fortæller Jerôme Ruzzin, forsker ved 'Nasjonalt institutt for ernærings og sjømatforskning' (NIFES) i Norge.
Blev tykke og syge
Vi mennesker indtager POP'er gennem fedtholdig mad såsom fisk, mejeriprodukter og kød.
Ruzzin og forskerkollegaerne har undersøgt effekten af POP'er hos rotter, som blev inddelt i tre grupper og fodret med en fedtholdig kost i 28 dage.
Desuden fik de tre grupper forskellige olier: én fik majsolie, som indeholder meget små mængder POP'er, en anden fik raffineret lakseolie, hvor hovedparten af miljøgiftene er fjernet, mens en tredje fik råolie fra laks.
Råolie har et relativt lavt indhold af sådanne miljøgifte, men på grund af det store indtag af olie i kosten blev den totale mængde POP'er, dyrene fik, ganske høj.
Ikke overraskende blev rotterne i den første gruppe tykke og fik blandt andet diabetes på grund af den fedtholdige kost. Gruppen, som fik den samme kost, men hvor majsolien blev erstattet med raffineret lakseolie, var beskyttet mod insulinresistens.
\ Fakta
POP
POP (Persistent Organic Pollutants) er en fællesbetegnelse for forskellige kemiske miljøgifte, såsom insektmidler, industrielle kemikalier og visse biprodukter fra forbrænding.
Vi mennesker indtager stofferne gennem fedtholdig mad som fisk, mejeriprodukter og kød. Miljøgiftene kan være svære at nedbryde og udskille, og vil dermed hobe sig op i kroppen.
Insulinresistens indebærer at kroppens organer reagerer dårligere på det insulin som udskilles, end normalt. Bugspytkirtlen vil derfor producere mere insulin for at opretholde et normalt blodsukkerniveau.
»Det bekræftede noget, vi vidste fra tidligere: at raffineret olie har en beskyttende effekt. Men i den gruppe, som fik råolie, blev rotterne derimod endnu mere syge, end de rotter som fik majsolie.«
»Andre forsøg, vi gennemførte, viste, at den gode effekt fra Omega 3 i råolie heller ikke reducerede miljøgiftenes negative virkning,« forklarer Ruzzin.
Råolie væk fra menuen?
For at verificere resultaterne blev fedtceller fra mus udsat for de samme typer POP'er som findes i råolie fra laks, i laboratoriet.
Her fik forskerne bekræftet det, de så hos rotterne: at miljøgiftene havde en negativ påvirkning på insulinfunktionen i cellerne.
»Hvad dette betyder for os mennesker, er det endnu for tidligt at sige noget om,« siger Ruzzin.
Hovedparten af de olier, som er tilgængelige på markedet, er raffinerede og har altså en beskyttende effekt. Kød fra laks vil indeholde miljøgifte i varierende grad, men betyder det, at vi bør fjerne laksen fra menuen?
»At spise fisk er ikke det samme som at indtage fiskeolie. Man får nogle miljøgifte i sig, men samtidig også proteiner og vitaminer. Spørgsmålet er, hvad den samlede effekt bliver; for eksempel kan fiskeproteiner vise sig at have en positiv effekt på insulinresistens.«
»Dette er et vigtigt spørgsmål, som vi vil forsøge at finde svar på, og som vi allerede er begyndt at forske omkring,« fortæller Ruzzin.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
