Mænd er fra Mars, og kvinder er fra Venus.
Det er efterhånden en ældgammel floskel, der i år 2020 virker lige lovlig overdrevet. Ja, der er forskel på mænd, kvinder og alle derimellem, men vi kommer trods alt allesammen fra Jorden.
Mere specifikt fra en sædcelle og et æg, der i skøn forening bliver til et lille foster inde i livmoderen.
I starten er der ikke noget synligt, der kan afsløre vores biologiske køn. Alle udstyres med brystvorter, og vores kønsorganer, gonaderne, har endnu ikke udviklet sig til testikler eller æggestokke. Men efter uge seks sker der noget i kønsorganerne og i hovederne på os.
»I uge seks af graviditeten kan man ikke se forskel på drenge- og pigefostre, men allerede i uge syv er det fastslået, at gonaderne bliver enten til testikler eller æggestokke. Drengefostret producerer næsten lige så store mængder testosteron som en voksen mand, og det primer (klargør, red.) hjernen i sådan en grad, at man kan skanne den og sige, om det er en drenge- eller en pigehjerne,« siger Claus Højbjerg Gravholt, der er klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge på Aarhus Universitetshospital.
I et afsnit af Videnskab.dk’s podcast Brainstorm afliver han myter om kønshormoner sammen med Michael Wintherdahl, der er lektor i neuroimaging på Aarhus Universitetshospital.
I artiklen her kigger vi sammen med Claus Højbjerg Gravholt nærmere på, hvordan kønshormonerne testosteron og østrogen, kendt som det mandlige og kvindelige kønshormon, påvirker vores adfærd gennem livet.
Kædereaktion sætter gang i hormonerne
Vi starter lige med at slå fast, at både mænd og kvinder producerer testosteron og østrogen. Begge køn har også brug for begge hormoner.
Forskerne ved endnu ikke, præcis hvad der sætter gang i produktionen af kønshormonerne. Men de ved, at når det første signal er givet, sætter det gang i en hel kædereaktion.
Hypothalamus, den nederste del af mellemhjernen, sender signal til hypofysen, en kirtel på størrelse med en ært, som sender signal til kønsorganerne, og produktionen af testosteron og østrogen går i gang.
»Testosteron og østrogen påvirker ikke bare vores udseende og ydre træk som udvikling af bryster og penis. Der findes receptorer til kønshormonerne i hele hjernen. Så hjernen sætter gang i en reaktion, som påvirker kroppen, men også hjernen selv,« siger Claus Højbjerg Gravholt, der er endokrinolog og altså forsker i kønshormoner.
Der er kognitive forskelle mellem kønnene
Hvordan påvirker de her kønshormoner så hjernen? Det er svært at sige, da vores adfærd kan skyldes mange andre ting end lige præcis vores biologi.
Der er kulturelle normer, sociale omstændigheder og alle mulige ydre, miljømæssige påvirkninger, som spiller ind på, om vi leger med biler eller dukker som børn – for at bruge et lidt firkantet eksempel.
Alligevel er der noget, som tyder på, at vores biologiske køn spiller en rolle, fortæller Claus Højbjerg Gravholt.
»Selvom der er stor variation, kan vi overordnet se, når vi tester, at der er såkaldte kognitive forskelle mellem drenge og piger. Nogle er for eksempel meget gode til at se, hvordan andre har det, ved at kigge på deres ansigter. Og det er piger ofte bedre til end drenge. Mens drenge oftest har bedre visuospatiale egenskaber, som inkluderer evnen til at finde vej.«
Testosteron gør formentlig unge mænd dumdristige
En anden adfærd, som formentlig til en vis grad skyldes det mandlige kønshormon, testosteron, opstår først, efter puberteten har indtruffet – typisk hos unge mænd.
At unge mænd er overrepræsenterede i statistikker for spritbilister er nemlig ikke blot en tilfældighed, påpeger Claus Højbjerg Gravholt.
»Det skal siges, at det er individuelt, hvordan vores kønshormoner påvirker os, men noget af det, man har set, er, at unge drenge og mænd har en øget risikovillighed for at træffe en beslutning, hvor du og jeg hurtigt kunne blive enige om, at ‘den er virkelig dum’,« siger Claus Højbjerg Gravholt, og fortsætter:
»For eksempel er det unge mænd, der er farligst i trafikken, og det er nok testosterons effekt på den endnu ikke modne hjerne.«
\ Læs mere
Mænd i parforhold har lavere testosteron-niveau
Bevæger vi os endnu længere frem i livet, så er der studier, der peger på, at testosteron-niveauet tager et dyk for mændene, når de indgår i et fast parforhold.
Ifølge Claus Højbjerg Gravholt er observationen rigtig nok, men han tvivler lidt på, om det er selve parforholdet, der er årsagen.
»Der er studier, der peger i den retning, men der er mange modificerende faktorer. Vi ved for eksempel, at dit testosteron-niveau er meget påvirket af, i hvor god form du er. Med andre ord – hvis du ikke motionerer så meget, så falder dit testosteron-niveau,« siger han.
Det faldende testosteron-niveau kan altså skyldes, at mænd i parforhold sidder lidt mere på sofaen og ser fjernsyn sammen med kæresten, end singler gør.
Og selvom testosteron kobles til risikofyldt adfærd hos unge mænd, så er der også mange fordele ved at have et normalt niveau af testosteron. Det virker blandt andet muskelopbyggende, giver energi og sexlyst.
»Den gode nyhed er, at du kan gøre rigtig meget for at påvirke dit testosteron-niveau. Hvis du begynder at motionere, så stiger dit testosteron-niveau igen,« siger han.
Nogle kvinder oplever humørsvingninger, men nok ikke kun på grund af østrogen
En del kvinder oplever humørsvingninger i forbindelse med menstruationscyklussen i form af PMS – præmenstruelt syndrom.
Tidligt i menstruationsfasen øges produktionen af østrogen, og derfor kunne man få den tanke, at kønshormonet østrogen leder til humørsvingninger. Men det er lidt mere kompliceret end som så.
»Der er relativt god dokumentation for, at det nok er svingningerne i østrogen-niveauet, der spiller en rolle, hos de kvinder der har PMS. Men det ser ud som om, hormonet progesteron også spiller en rolle for humøret, og det skal altså med i forståelsen af, hvad der sker i kvinders hjerner her,« siger Claus Højbjerg Gravholt.
Progesteron er mindre studeret end østrogen, men det er et kønshormon, der produceres i æggestokkene i forbindelse med menstruation.
\ Læs mere
Vi ved ikke, om lavt østrogen hænger sammen med angst
En anden observation, som blev gjort for små ti år siden, var, at kvinder med lavt østrogen-niveau oftere oplevede angst.
Men det kan vi simpelthen ikke vide med sikkerhed, fortæller Claus Højbjerg Gravholt.
»Først og fremmest, så er den forskning, der ligger bare ti år tilbage, baseret på målemetoder, som ikke er særlig gode. Især ikke til at måle lave niveauer. Derfor har vi brug for nye studier, der følger kvinder meget tæt hele vejen gennem flere menstruaktionscykli, og samtidig tester neurokognitivt og måler østrogen, progesteron og sikkert også testosteron, før vi kan sige noget om det her,« vurderer han.
Professor: Der findes desværre rigtig meget dårlig kønsforskning
Selvom der findes rigtig meget forskning i kønshormoner og adfærd, så er der stadig rigtig meget, vi ikke ved.
Det skyldes ganske enkelt, at forskningen er for ensidig og for dårlig, fortæller Claus Højbjerg Gravholt.
»Meget af forskningen er enten lavet af psykologer eller af endokrinologer, sådan nogle som mig selv, eller af hjerneforskere. Men ingen af os kan overkomme at finde de her effekter selv, og der er desværre ikke særlig mange multidisciplinære studier, hvor både psykologer, endokrinologer og hjerneforskere arbejder tæt sammen, og det er der brug for,« siger han.
Ifølge Claus Højbjerg Gravholt er det så kompliceret at koble adfærd og kønshormoner, at det kræver mange forskellige fagligheder.
»Rigtig mange studier bærer præg af, at de er lavet monofagligt (modsat tværfagligt, red.). Det kan være psykologer, der ikke tager hensyn til, hvordan hormonerne virker, eller omvendt, endokrinologer, der ikke tager hensyn til psykologien bag,« siger han.
Derudover – så er det simpelthen bare dyrt at forske i adfærdseffekter, som måske tager år, før de viser sig.
»Det kræver studier, der følger de samme individer hele vejen fra før puberteten og hele vejen til den anden side – i virkeligheden over femten år. Det er enormt dyrt og svært, men det er først der, man vil begynde at få en ordentlig forståelse for, hvordan de her hormoner påvirker os,« siger Claus Højbjerg Gravholt.
