Overblik: Få de videnskabelige fakta om den omstridte mink-mutation cluster 5

Et eksperiment i en petriskål på Statens Serum Institut har haft kæmpe konsekvenser for dansk mink-avl, og den seneste uge har forskere fra hele verden rettet deres øjne mod det, der blev opdaget i det danske laboratorium.

Sagen begyndte helt tilbage i marts, hvor seruminstituttet sammen med forskere fra Aalborg Universitet gik i gang med at analysere coronavirussens gener i en femtedel af alle danskernes positive prøver.

Den såkaldte gensekventering giver forskerne overblik over, hvordan virussen muterer i Danmark.

Og det er netop de gen-analyser, der har gjort seruminstituttet opmærksom på den virus-mutation fra mink, der den seneste uge har fyldt danske og internationale medier til overflod:

Cluster 5-mutationen. Den nye mink-mutation.

Mutationen, der ændrer på coronavirussens spike-protein, blev fundet i 12 nordjyders coronaprøver tilbage i september. Spike-proteinet er vigtigt, da det er det, en virus bruger til at trænge ind i kroppens celler, og desuden designes vacciner på baggrund af spike-proteinet.

Opdagelsen fik dengang seruminstituttet til at igangsætte et laboratorieforsøg, hvor de undersøgte mutationen nærmere. Og så gik det stærkt:

• Mandag 2. november kom de frem til, at cluster 5-mutationen svækkede virkninger af antistoffer - og dermed potentielt en vaccine - hos et par af de smittede mennesker.
• Det beskrev seruminstituttet blandt andet i en risikovurdering til Miljø- og fødevareministeriet tirsdag 3. november.
• Dagen efter, 4. november, besluttede regeringen, at alle mink i landet skulle aflives.

Cluster 5 er ikke en trussel mod vacciner

Efterfølgende er det efterhånden blevet klart, at cluster 5 ikke er så farlig, som man ellers kunne have fået indtryk af.

Det fortalte forskere allerede til Videnskab.dk 6. november, inden forsøgsbeskrivelsen blev lagt frem 11. november. Forskere har siden haft mulighed for at gå ind og se nærmere på undersøgelsen for derefter at fastnagle pointen:

Der er intet bevis for, at cluster 5-mutationen skulle være en akut trussel for vaccinen eller antistoffer.

Det har flere danske forskere fastslået, og det bakkes op af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) samt den amerikanske ekspert i infektionssygdomme, Anthony Fauci, der også er en del af Det Hvide Hus' corona-taskforce.

12. november meddelte Statens Serum Institut endda, at deres egen vaccine faktisk virker mod cluster 5.

\ Læs mere

Overdrev regeringen faren ved mutationen cluster 5? Her er citaterne fra mink-pressemødet

Danske overlæger: Undersøgelsen giver ingen ny viden

Men hvad kan undersøgelsen af cluster 5 så overhovedet bruges til?

Foreløbigt ingenting, hvis man spørger Niels Høiby, professor i klinisk mikrobiologi ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet:

»Den slags forsøg, de laver, kan laves på flere måder, og deres metode og måden at gå til det på er egentlig helt fin. Men når det er sagt, så er selve analysen helt ubrugelig. Vi kan ikke bruge den information, der kommer ud af undersøgelsen, til noget som helst.«

Det bakkes op af Jens Lundgren, overlæge og professor infektionsmedicin på Rigshospitalet og Københavns Universitet:

»Det fortæller os for nuværende ikke noget som helst. Det er ikke et videnskabeligt produkt, der kan konkluderes på,« siger han.

\ Læs mere

Udryddelse af mink: Rettidig omhu eller overreaktion?

Overlæge: Derfor kan undersøgelsen ikke bruges

For det første er undersøgelsen lavet på baggrund af blodprøver på kun 9 mennesker, der har været smittet med coronavirus, men ikke den såkaldte cluster 5-variant. Af de 9 er det kun 2, der viser tegn på, at deres antistoffer bliver markant svækket af cluster 5.

De sidste 7 er der kun i lille grad eller ingen svækkelse af antistofferne overhovedet. At 2 ud af 9 har haft svækkede antistoffer er altså meget, meget langt fra nogen form for statistisk signifikans, der kan bruges til noget, påpeger Niels Høiby.

Et andet kritikpunkt går på, at de blodprøver, der er indsamlet fra de 9 personer, kun er indsamlet én gang, og det er desuden ikke angivet, hvornår i sygdomsforløbet, at prøverne er indsamlet.

»Det, synes jeg, er chokerende. Det er sådan en banalitet, når man undersøger antistof. Normalt tager man en prøve lige efter virusinfektionen, og 14 dage efter tager man en ny prøve,« påpeger Niels Høiby.

»Ideelt set havde man taget 3 til 4 prøver fra de smittede, så man kunne se, hvordan produktionen af antistoffer udviklede sig,« fortsætter han og tilføjer, at man i det mindste kunne have opgivet, hvornår man havde taget prøverne i forhold til sygdomsforløbet.

Kroppen producerer antistoffer, som tidligst kan måles, 1-2 uger efter at man er blevet syg af virusinfektionen, men kroppen fortsætter med at producere antistoffer i stigende mængde, i flere uger efter at man er ovre sin corona-infektion.

Derfor er det ikke ligegyldigt, hvornår antistofprøverne er indsamlet. I lyset af, at man ikke har taget flere antistofprøver og ikke har angivet, hvornår de er taget, er undersøgelsen altså ubrugelig, siger Niels Høiby.

Videnskab.dk har forsøgt at få kommentarer til kritikken og forløbet fra Statens Serum Institut, men instituttet er ikke vendt tilbage på henvendelserne.

\ Læs mere

Corona: Sådan fungerer antistoftest, og derfor er nogle bedre end andre

»Det er et foreløbigt studie«

Flere andre forskere giver dog deres besyv med.

Lektor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet Rune Hartmann er overordnet set enig i Niels Høibys betragtninger, men han mener bestemt ikke, at seruminstituttets undersøgelse er ligegyldig.

Det er vigtigt, at man - inden man helt affejer undersøgelsen - er opmærksom på, at den er foreløbig, hvilket nævnes flere gange i risikovurderingen og selve undersøgelsen, påpeger Rune Hartmann.

»Om der er ny viden i undersøgelsen, kommer an på øjnene, der ser. Det er et tyndt grundlag, men den peger på et ‘worst case scenario’ ved mink-mutationer (at de potentielt kan svække vores antistoffer, red.), og den risiko er stadig aktuel,« siger han og fortsætter:

»Men det er en foreløbig undersøgelse. Derfor giver det heller ikke mening at sige, om undersøgelsen er god eller dårlig endnu,« siger Rune Hartmann.

Det bakkes op af hollandske Wim van der Poel, der er professor og forskningsleder ved Wageningen Universitet i Holland. Han står bag et nyt studie i Science, som for første gang utvetydigt påviser spredning af coronavirus fra mink til mennesker.

»Det danske studie er interessant, men evidensen er meget begrænset. Der er brug for mere forskning for at finde ud af, om denne her mutation er mere farlig for mennesker, mere smitsom eller giver en forværrelse af sygdommen,« siger Wim van der Poel til Videnskab.dk.

SSI burde have inddraget andre eksperter

Rune Hartmann kritiserer til gengæld Statens Serum Institut for ikke at have inddraget eksterne forskere og fagpersoner tidligere i processen.

Cluster 5-mutationen har været kendt siden september, og seruminstituttet kunne sagtens have bedt andre forskergrupper om også at lave laboratorieforsøg på cluster 5.

»Når man finder en mutationen som denne, har det potentielt en så stor betydning, at man også burde have bedt et andet laboratorium om at lave forsøg på det. Man kunne have forhørt sig i Tyskland eller Schweiz, hvor mange af de førende eksperter i coronavirus sidder,« siger Rune Hartmann.

I Politiken beklagede Jens Lundgren også, at han intet fik at vide om, hvilke mutationer der var tale om, før han skulle holde et vigtigt møde med amerikanske kolleger.

Og til Berlingske har Kasper Lage, der er lektor på Harvard University, sagt, at Statens Serum Institut burde have lagt deres data frem, så instituttets forskere kunne få hjælp til at vurdere dem fra fagfæller andre steder i verden.

Niels Høiby efterlyser ligeledes åbenhed. Det kunne have forhindret, at cluster 5 fik så meget fokus i sagen om aflivningen af de danske mink:

»Ingen har kunnet gå ind og kritisere og kommentere på data, før det var for sent. Hvis de havde lagt det frem tidligere, kunne jeg have fremført min kritik, og så er jeg heller ikke i tvivl om, at vi ville have haft en bedre samtale om det her,« siger han.

\ Læs mere

Professor: Mere åbenhed fra Statens Serum Institut vil gøre corona-modellerne bedre

For meget fokus på cluster 5

Rune Hartmann mener ligeledes, at samtalen er kørt af sporet, fordi der har været alt for stort fokus på cluster 5-mutationen i beslutningen om masseaflivningen af de danske mink.

»Det er svært at sige, om det er medierne eller myndighedernes kommunikation, der bærer skylden for det, men hvis man udelukkende læser risikovurderingen og undersøgelsen, så giver det ikke mening, at det har fået så stort fokus,« vurderer Rune Hartmann.

Også Jens Lundgren mener, at cluster 5-sagen har været »en storm i et glas vand«, som han skriver i en kommentar på Berlingske, og at det er på tide, at vi kommer videre i teksten.

»Jeg tror, at vi skal om på den anden side af den her cluster 5-sag. Der er ikke mere at tale om,« siger han til Videnskab.dk.

\ Læs mere

Coronavirus muterer hele tiden: Hvorfor? Hvordan? Og er det godt eller farligt?

Er cluster 5 et ‘proof of concept?’

Det er tidligere blevet påpeget, at påvisningen af en cluster 5-mutation, der svækker antistoffer, er et såkaldt ‘proof of concept’ - et bevis eller en meget stærk indikator - på, at vi bør slå ned på den danske minkbestand, da den udgør en konstant risiko virusmutation.

Det har Hans Jørn Kolmos, der er sundhedsforsker og professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, eksempelvis sagt til Videnskab.dk, og det mener han stadig:

»Det er ‘proof of concept’ forstået på den måde, at den type mutationer kan opstå i mink, betinget af det store antal smittekæder med virusoverførsel fra dyr til dyr. Der er en betragtelig risiko for at noget, der er værre en cluster 5, vil kunne opstå hen ad vejen. Det er kun et spørgsmål om tid,« fastholder Hans Jørn Kolmos.

Man kan diskutere risikoen ved minkfarme, men Niels Høiby ser ikke opdagelsen af cluster 5 og seruminstituttets analyser af denne som et ‘proof of concept’ på noget som helst.

»Undersøgelsen viser ingenting,« gentager han.

»Cluster 5 har jo ikke været her de seneste 2 måneder. Og da den ikke er farligere end de utallige andre mutanter, og da SSI ikke har kunnet vise, at antistofferne havde problemer med den, så mener jeg ikke, at den er et ‘proof of concept’ på noget,« slår Niels Høiby fast.

\ Læs mere

Kæledyr? Mad? Sex? Få styr på, hvordan ny coronavirus smitter

Mink-debatten er ikke slut

Cluster 5 eller ej. Debatten om risikoen ved minkavl er dog stadig helt åben. For selvom cluster 5 har fyldt (for) meget, er der flere andre argumenter for at slå ned på de danske minkfarme, påpeger Rune Hartmann:

»Mutations-argumentet er lige nu tyndt og ikke velunderbygget. Cluster 5 skal stadig testes ordentligt,« siger han og tilføjer, at det såkaldte reservoir-argument stadig er gældende.

»Det bærende argument har ikke så meget med cluster 5 at gøre. Det går på, at når vi kommer til foråret og forhåbentligt har fjernet virussen fra den menneskelige befolkning, så vil vi have et problem med de her mink-reservoirs,« forklarer Rune Hartmann.

Problemet opstår, fordi der normalt fødes nye minkhvalpe til foråret, og man ved ikke, om der vil blive videregivet antistoffer til minkhvalpe. Derfor frygter man, at der efter nogle måneder igen vil være en stor population af mink uden antistofbeskyttelse mod coronavirus.

Det tyder altså ikke på, at vi har hørt det sidste i den sag.

\ Læs mere

Coronakrisen har endelig fået os til at indse, at den illegale handel med vilde dyr er en trussel mod folkesundheden

\ Læs mere

Nu skal dansk coronavaccine testes på mennesker