Danmark er i fuld gang med fase 2 af genåbningen.
Hvad skal vi være særligt opmærksomme på, når Danmark åbner mere og mere op?
Og hvorfor er det så vigtigt med åbenhed om de antagelser, der ligger til grund for genåbningen?
Før jeg svarer på de spørgsmål, vil jeg lige opsummere de fem elementer, genåbningen af Danmark hviler på:
- En offensiv teststrategi med testning, både i et sundhedsspor og et samfundsspor, smitteopsporing og isolation af smittede. Der gennemføres repræsentativ testning af befolkningen i faste tidsintervaller og ud fra en klar plan.
- Brug af værnemidler, blandt andet for at beskytte de sårbare grupper.
- Sundhedsmyndighedernes retningslinjer om fysisk afstand.
- Sundhedsmyndighedernes retningslinjer om god hygiejne.
- Superspredning skal undgås.
\ Serie: Corona-ugen, der gik
Jens Lundgren er professor i infektionssygdomme og sidder med fingrene dybt nede i corona-forskningen.
I disse uger er han og en række nationale og globale samarbejdspartnere i gang med at undersøge, hvorvidt lægemidlet remdesivir kan bruges i behandlingen af COVID-19.
Hver uge giver han en status på corona-ugen, der gik, hvor han inddrager både nationale og internationale perspektiver.
Læs også første artikel i serien: Professor: Den nye teststrategi vil gøre os langt klogere på epidemien
Læs også anden artikel i serien: Professor: Det betyder de nye remdesivir-resultater for kampen mod COVID-19
Læs også tredje artikel i serien: Professor: Sådan kan kunstig intelligens hjælpe os i kampen mod COVID-19
Derfor er smitteopsporing og isolation af smittede så vigtigt
Jeg håber, at man i de kommende uger og måneder vil få en stadigt mere nuanceret viden om smittespredningen i befolkningen, blandt andet gennem den udvidede teststrategi.
Det vil betyde, at man vil kunne håndtere nedlukning og oplukning mere raffineret, blandt andet ud fra hvor smittekæderne befinder sig.
Så kan vi forhåbentligt også undgå at bruge ‘det store stumme’ – omend virksomme – værktøj: total nedlukning.
Der er masser af arbejde og yderligere tiltag i øjeblikket med testning og adfærdsvurdering, hvilket på længere sigt vil give os nogle mere følsomme redskaber, som vi kan styre efter.
Jeg forestiller mig, at man kunne få mulighed for at overvåge smittespredningen så detaljeret, at man kan melde ud, i hvilke områder man skal være særlig forsigtig.
Der er ligeledes brug for at oprette isolations og/eller karantænefaciliteter, så coronasmitte ikke breder sig mellem familiemedlemmer i lejligheder og huse.
Smitteopsporing og isolation af smittede for at begrænse corona i at sprede sig vil også bidrage. I den forbindelse er det afgørende, at smittede kan isolere sig. Kan de ikke det, skal de ud af hjemmet.
Vi kan ikke opføre os som før
Selvom smittetrykket p.t. er lavt i Danmark, skal vi være meget opmærksomme på de såkaldte superspreder-situationer. Det betyder situationer, hvor én enkelt smittet får smittet langt flere, end hvad der sædvanligvis sker af smittespredning.
Der har været rapporteret en række superspreder-eksempler de seneste uger fra lande, der er begyndt at genåbne samfundet (se for eksempel her, her, her og her).
Et velbeskrevet eksempel i den danske presse var, hvordan en 29-årig mand blev konstateret smittet med Covid-19 i Sydkoreas hovedstad, Seoul. Natten mellem 1. og 2. maj besøgte han 3 forskellige natklubber i byen, og efterfølgende er mindst 54 personer også konstateret smittet.
Den sydkoreanske regering havde netop lempet på de strikse forholdsregler for at færdes i offentligheden, herunder barer og natklubber. Denne superspreder-situation fik alvorlige konsekvenser for byens natteliv, der blev beordret til at lukke ned igen med øjeblikkelig virkning.
Sydkorea har løbende lempet på forholdsreglerne under coronakrisen, ligesom vi er i gang med i Danmark nu. Men der skal ikke mere end en situation som denne til at lukke ned for en hel sektor, og det samme kan vi sagtens risikere herhjemme.
Det er en logisk konsekvens, at man lukker den sektor. Det vigtige er så at få testet de mennesker, der har været i nærheden (hvad Sydkorea også har gjort), og på den måde vil man kunne undgå at gå i fuldstændig lockdown.
Det illustrerer, hvor svært det kan være at genåbne.
Hvis man bliver lullet ind i en tro på, at man kan opføre sig som for et år siden, når tingene genåbner, har man fundamentalt misforstået den folkeoplysning, som jeg også selv har forsøgt at være med til at udbrede.
Én smittet smittede næsten hele sit kor
Et andet godt eksempel fra det amerikanske Center for Disease Control and Prevention (det amerikanske center for infektionsforebyggelse og folkesundhed, red.) er, hvordan 1 symptomatisk person smittede 87 procent af alle deltagere til en kor-øvning (se illustrationen herunder).
Superspreder-situationer kommer til at være en diskussion i alle lande, der åbner, for det vil gå op og ned, og ligesom pollentallene, aktiekurserne og vejret bliver det noget, vi skal forholde os til.
Det bliver et vigtigt navigationsparameter for os og noget, vi i de kommende måneder bliver klogere på.
Et godt skridt i den forbindelse er taget af læge Kasper Moestrup og bioinformatiker Adrian Zucco, som har lavet en applikation, der automatisk opdaterer beregning om smittetrykket udfra antal indlæggelser.
Data fra endnu flere kilder kan yderligere avancere sådanne applikationer.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Hvorfor må vi ikke se model-antagelserne?
I de sidste dage har flere, heriblandt mig selv, udtrykt ønske om en bredere diskussion af forudsætningerne for de modeller, som Statens Serum Institut har udviklet, og som bruges som grundlag for de overordnede politiske beslutninger om oplukning af samfundet i forbindelse med coronavirus-pandemien.
At lave modeller, der retvisende og præcist forudsiger forløbet af en smitsom sygdom (og formentlig også meget andet), kræver en bred og involverende proces.
Ikke så meget selve programmeringen, men mere de antagelser, som modellen forudsætter – ellers kan ‘man få en model til at vise hvad som helst’.
Som Kasper Lange, lektor ved Harvard Medical School, formulerede det i Berlingske:
»Jeg ved godt, at det er en svær øvelse at lave sådan en model, men antagelser om kontaktflade, teststrategi og kontaktopsporing, varighed af sygdom og eventuel immunitet kan føre til store udsving, i forhold til hvor præcise beregningerne er, og der ville en mere inklusiv diskussion, mens modellerne blev designet og udregningerne lavet, være en stor fordel for Danmark,«
En mere solid modelopbygning handler om transparens, ydmyghed, og i sidste ende tillidsopbygning.
Nedenfor er eksemplificeret en tilgang til modeludvikling, der bygger på disse værdier.
Vi kan lære af udviklingen af HIV-model
Professor Andrew Phillips, University College London, startede i 2007 med at udvikle en model, der relativt præcist kan identificere, hvor mange og hvem der er smittet med HIV i forskellige grupperinger, samt hvad risikoen er for smitte blandt ikke allerede smittede og risikoen for sygdom blandt de allerede smittede.
Gennem årene er også de økonomiske konsekvenser af håndteringen af sygdommen blevet evalueret.
Modellen er udviklet i et samarbejde og dialog mellem læger, epidemiologer og sundhedsøkonomer for at kvalificere de forudsætninger, som bruges i modellerne.
Disse forudsætninger er ekstensivt dokumenteret i online vedhæftninger til de centrale publikationer, så der kan ske en kvalificeret og kritisk diskussion blandt fagfæller.
Siden 2011 er dette modelarbejde blevet støttet af WHO, der har brugt resultaterne til at guide deres rådgivning. De senere år er processen støttet af Bill og Belinda Gates Foundation.
Modellen bruges nu som del af grundlaget for at træffe sundhedspolitiske beslutninger i England, andre europæiske lande og en række afrikanske lande.
Jeg har haft glæden af at have deltaget i dette arbejde siden begyndelsen. (I boksen under artiklen er der nogle eksempler på publikationer over årene til selvstudie for de særligt interesserede.)
Andrew Phillips’ åbenhed og invitation til samarbejde om antagelser og forudsætninger er et eksempel til efterfølgelse.
Desto flere forskere, der går antagelserne kritisk efter i sømmene, desto bedre bliver modellerne, og desto bedre kan vi styre COVID-19-pandemien.
Dette er en let redigeret version af et indlæg, Jens Lundgren har udgivet på sin LinkedIn-profil.
\ Kilder
- Jens Lundgrens profil (Rigshospitalet)
- ‘High SARS-CoV-2 Attack Rate Following Exposure at a Choir Practice — Skagit County, Washington, March 2020’, Morbidity and Mortality Weekly Report (MMWR) (2020), DOI: 10.15585/mmwr.mm6919e6
- Modelling COVID-19′, Nature Reviews Physics (2020), DOI: 10.1038/s42254-020-0178-4
- Artikel: ‘Korea goes all out to trace some 1,900 Itaewon clubbers’
\ Publikationer fra udviklingen af HIV-modellen
- Opdatering af sammenligning mellem to præparater til behandling af HIV+; Lancet HIV 2020.
- Balancen mellem fordele og skade ved skift af en komponent af HIV kombinationsbehandling ud med en anden i en afrikansk setting; Lancet HIV 2019.
- Omkostninger og effekt af valg af HIV medicin i en afrikansk setting, hvor virus er ved at blive modstandsdygtig; Lancet HIV fra 2018.
- Estimering af, hvor mange og hvem der er smittet med HIV i U.K; Epidemiology 2016.
- Brug af virus mængde måling til at guide HIV behandlingseffekt i en afrikansk setting; Nature 2015.
- Fordele og omkostninger ved brug af resistens testning og virus mængde måling efter opstart af HIV behandling som markører for resistens overfor komponenter af HIV medicin; Lancet HIV 2014.
- Potentielle fordele ved øget testning og behandling af MSM (de prædikterede effekter viste sig efterfølgende at være meget præcise). AIDS 2015.
- Monitorering af effekt af forskellige måder at vurdere effekten af HIV behandling; Lancet 2008.
- Rekonstruktion af HIV epidemien i UK fra 1980 til 2006; HIV Med 2007.
