Nyt studie: Allergivaccine har lav risiko for bivirkninger

Mange danskere døjer med allergi over for alt fra græs til husdyr og insektstik, men det har længe været muligt at lade sig vaccinere mod den irriterende lidelse.

Allergivaccinationer er dog ikke uden risici. I ekstreme tilfælde kan kroppen gå i såkaldt anafylaktisk chok – en livstruende tilstand som kræver øjeblikkelig behandling med adrenalin.

Bivirkningerne betyder formentlig, at en del allergikere fravælger vaccinationen, men et nyt dansk studie, som netop er udgivet i tidsskriftet Journal of Allergy and Clinical Immunology, viser, at risikoen for den alvorlige bivirkning er til at overse.

LÆS OGSÅ: Allergivaccination giver færre sygedage

Godt nyt for allergipatienter

Igennem 10 år har 3 private allergiklinikker og et hospitalsambulatorium registreret alle vaccineindsprøjtninger og alvorlige bivirkninger.

Ud af i alt 102.274 indsprøjtninger resulterede kun 3 i anafylaktisk chok. Det svarer til 0,0029 procent. Ingen førte til dødsfald.

»Det er godt nyt for de allergipatienter, som ikke er blevet vaccineret på grund af frygt for alvorlige bivirkninger. Vi viser, at risikoen for en alvorlig bivirkning er så lille, at den må betragtes som ubetydelig,« siger Flemming Madsen, speciallæge i allergologi fra Allergi og Lungeklinikken i Helsingør og hovedforfatter til studiet.

Læs mere om, hvordan studiet er blevet udført i boksen under artiklen.

LÆS OGSÅ: Ny vaccine skal helbrede fødevareallergi

Fulgte amerikanske retningslinjer

Sammen med læger fra 2 andre private allergiklinikker og 1 læge fra Roskilde Universitetshospital besluttede han sig i 2003 for at indlede den 10-årige undersøgelse, fordi man i Danmark oplevede en foruroligende stigning i antallet af alvorlige bivirkninger ved allergivaccinationer.

I 2003 alene var hele 57 allergikere blevet livstruende syge efter at være blevet vaccineret.

I undersøgelsesperioden ændrede lægerne procedure og valgte at følge de amerikanske retningslinjer for allergivaccine frem for de europæiske.

Flemming Madsen mener, at den beslutning har haft en afgørende indflydelse på resultatet.

»De amerikanske retningslinjer er mere detaljerede end de europæiske, og vigtigst af alt anbefaler de ikke at indsprøjte vaccinen i underarmen, men udelukkende i overarmen. Uden at have evidens for det mener jeg, at hovedårsagen til de meget få alvorlige bivirkninger i vores undersøgelse er, at vi stikker i overarmen frem for underarmen.«

LÆS OGSÅ: Hvorfor får vi allergi?

Læger: undgå at vaccinere i underarmen

Ifølge Flemming Madsen har det i mange år været praksis i Danmark at indsprøjte allergivaccine i underarmen, men det fraråder han.

»Allergivaccine skal indsprøjtes i det subkutane fedt, som befinder sig lige under huden. Hos de fleste mennesker er der mindre subkutant fedt (se faktaboks) i underarmen end i overarmen, og derfor mener jeg, at det er mere risikabelt at indsprøjte vaccinen i underarmen. Der er større risiko for at stikke for dybt og ramme musklen, hvilket øger risikoen for alvorlige bivirkninger,« mener han.

Den amerikanske allergolog og hovedforfatter til de amerikanske retningslinjer Linda Cox er enig i den vurdering.

»Jeg aldrig før hørt om indsprøjtning af allergivaccine i underarmen. Jeg tror, det meste af verden giver allergivaccine i overarmen. I underarmen er der ganske rigtigt mindre subkutant fedt end i overarmen, og når man indsprøjter et sted med mindre fedtvæv, er der større risiko for at ramme muskler,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Bedre vaccine mod hvepseallergi på vej

Ingen evidens for større risiko i underarmen

Der er ikke lavet studier, som undersøger risikoen for bivirkninger ved at indsprøjte allergivaccine i henholdsvis under- og overarmen.

Derfor er Flemming Madsens forklaring på de få bivirkninger endnu blot spekulationer baseret på anatomiske betragtninger.

Forklaringen overbeviser ikke overlæge på Gentofte Hospitals Klinik for allergi Lone Winther, som ikke selv er involveret i studiet.

»Der er mange mulige årsager til, hvorfor en reaktion på en allergivaccination kan blive alvorlig. At der er større risiko for allergiske bivirkninger ved at give allergivaccine i underarmen frem for overarmen er stadig en hypotese, men også på vores klinik giver vi rutinemæssigt indsprøjtningen i overarmen, og det har vi gjort i mange år,« siger Lone Winther, der desuden er formand for foreningen Dansk Selskab for Allergologi, som arbejder for forskning, uddannelse og udvikling af allergologi.

LÆS OGSÅ: Ingen forbindelse mellem allergi og dødelige sygdomme

Hun anfægter desuden, at det, som Flemming Madsen påstår, skulle være praksis i Danmark at give allergivaccine i underarmen. Til det svarer Flemming Madsen:

»Det kan godt være, at man i dag vaccinerer i overarmen, men jeg mener, det er sandsynligt, at der er sket et skift fra underarmen til overarmen efter de mange bivirkninger i 2003, og jeg tror, at vi har påvirket den udvikling.«

Principielt ikke noget galt i at vaccinere i underarmen

Lone Winther har selv været hovedforfatter på et dansk studie af bivirkninger ved allergivacciner.

Fra 2000 til 2003 registrerede fire danske allergicentre alle bivirkninger ved allergivaccine i en database. I alt blev der givet 23.047 indsprøjtninger, hvoraf 8 førte til anafylaktisk chok. Det svarer til 0,035 procent.

Resultaterne blev udgivet i tidsskriftet Clinical and Experimental Allergy i 2006.

Ifølge Lone Winther indsprøjtede de deltagende allergicentre også dengang rutinemæssigt allergivaccinen i overarmen.

Hun mener dog ikke, at der principielt er noget galt i at vaccinere i underarmen, hvis de anatomiske forhold gør, at man kan ramme det subkutane fedt.

Ingen udsigt til studier af injektionsteknik

Flemming Madsens og Linda Cox’ påstand om, at det er mere risikofyldt at give allergivaccine i underarmen frem for overarmen bliver formentlig aldrig efterprøvet.

Som det fremgår af både hans og Lone Winthers studie er frekvensen af alvorlige bivirkninger så lav, at en sammenligning af de to teknikker vil kræve enormt mange forsøgspersoner for at kunne få resultater, der viser en signifikant forskel.

En så omfattende undersøgelse vil aldrig blive udført, mener både Flemming Madsen og Lone Winther.

Ventetid mellem flere vaccinationer er »tidsspilde«

Stigningen i antallet af alvorlige bivirkninger i 2003 fik dengang Sundhedsstyrelsen til at komme med en række indskærpelser og forslag til, hvordan allergivaccine burde håndteres fremover.

Blandt andet rådede styrelsen til, at vaccine mod flere forskellige allergener skulle gives med 30 minutters interval.

I praksis betyder det, at en patient, som eksempelvis skal vaccineres mod to forskellige allergener, først får den ene vaccine, placeres under observation i 30 minutter for derefter at få den anden vaccine. Det giver en del ventetid hos lægen.

Men tidsintervallet mellem første og anden og eventuelt tredje vaccine er tidsspilde, mener Flemming Madsen.

»I vores undersøgelse har vi ikke ventet 30 minutter mellem hver indsprøjtning, og som det fremgår af resultaterne, har vi forsvindende få alvorlige bivirkninger,« siger han.

»Argumentet for intervallet er, at hvis man bliver dårlig af den ene vaccine, så kan man nå at behandle inden det næste skud. Men vi får så få bivirkninger, at den restriktion er uberettiget,« tilføjer han.

Ventetiden afholder folk fra at blive vaccineret

I forvejen er det et krav, at patienter efter endt vaccine skal observeres i 30 minutter, inden de må forlade klinikken.

Den praksis opponerer Flemming Madsen ikke imod.

»Jeg mener udelukkende, at intervallet mellem forskellige allergivaccinationer skal fjernes. Det er en enorm og unødvendig tidsrøver for patienten. Hvor jeg tidligere har ment, at den største barriere for allergivaccine er frygten for bivirkninger, mener jeg nu, at den største barriere er den tid, patienten skal bruge på det,« siger Flemming Madsen.

Kan give problemer at fjerne tidsintervallet

Lone Winther synes, at forslaget om at fjerne intervallet mellem forskellige vaccineindsprøjtninger er interessant, men mener, at det bør undersøges nærmere.

»Det er interessant, at der er så få kraftige bivirkninger i undersøgelsen, men om det reelt betyder en lettelse og bedre oplevelse for patienten at fjerne intervallet, ved vi ikke,« siger hun og fortsætter:

»Problemet med at fjerne intervallet og give alle allergener lige efter hinanden er, at det er umuligt at vide, hvilken allergen der forårsager en eventuel bivirkning. Det betyder, at man ved en bivirkning må gå ned i dosis for alle allergener og måske alligevel splitte de forskellige allergener for at finde ud af, hvilket allergen der er årsag til bivirkningen.«

Brug for sammenlignende studier

Hun opfordrer til at undersøge, om det giver mening at fjerne intervallet.

»Det kunne være interessant at sammenligne, hvor meget tid patienten bruger på at blive vaccineret med alle allergener på én gang kontra at opdosere de forskellige allergener for sig. Jeg ser derfor gerne et sammenlignende studie, hvor man både undersøger tidsforbrug og risiko for bivirkninger,« siger Lone Winther.

Flemming Madsen er ikke overbevist om, at en sådan undersøgelse kan blive en realitet.

»Det er for omfattende; forsøg af den størrelse vil ikke blive lavet. Jeg mener, man bør forholde sig til de resultater, vi har opnået her,« siger han og fortsætter:

»Hvis man benytter de teknikker, som vi har gjort i den 10-årige undersøgelsesperiode, får man en risiko for de alvorligste bivirkninger på blot 0,0029 procent. Det kan ikke gøres meget bedre,« mener han.