Bedre vaccine mod hvepseallergi på vej
Renere og hurtigere virkende vaccine mod hvepseallergi på vej. Arbejdet fra DTU kan hjælpe landets op mod 50.000 allergikere.

Sensommeren gør hvepse mere aggressive og for allergikere kan et møde blive fatalt. Ny vaccine kan hjælpe. (Foto: Colourbox)

Et enkelt uheldigt møde med en irriteret sensommerhveps kan få alvorlige konsekvenser, hvis man er en ud af de ca. 50.000 mennesker i Danmark, der lider af bi- eller hvepseallergi.

»Hvert år dør der 1-2 danskere af anafylaktisk shock efter insektstik, og det er for mange,« mener kommunikationschef i Astma-Allergi Danmark, Lise Nørgaard. Anafylaktisk - eller allergisk shock - er en voldsom allergisk reaktion, hvor hele kroppen reagerer.

Mens nogle allergikere lever i lykkelig uvidenhed om den potentielle fare, går andre rundt med en adrenalinsprøjte i tasken og frygten for de små stribede bæster.

Er man blevet testet positiv for hvepseallergi, kan man dog vælge at lade sig vaccinere.

Vaccinen består af små doser af fortyndet hvepsegift, der laves af indsamlede giftsække fra hvepse. Men sådan bliver det nok ikke ved med at være.

For på DTU Systembiologi har man gennem de sidste to år forsket i udvikle en ny, billigere og mere effektiv vaccine. Kort fortalt går projektet ud på at få genmodificerede gærceller til at producere de stoffer fra hvepsegiften, der kan forårsage allergi hos mennesker.

»Perspektiverne i at få gærceller til at producere vaccine mod hvepseallergi er en nemmere og billigere produktion, men endnu vigtigere er det, at man vil kunne lave en vaccine, som er tilpasset den enkelte patient,« forklarer forsker Irina Borodina fra Center for Mikrobiel Bioteknologi på DTU Systembiologi, der står i spidsen for projektet.

Langsom tilvænning

Når man oplever en allergisk reaktion, så skyldes det, at kroppen producerer antistoffer (såkaldete IgE antistoffer) mod bestemte ellers helt ufarlige proteiner, også kaldet allergener.

Fakta

VIDSTE DU

De to typer gær Irina Borodina arbejder med er Saccharomyces cerevisiae (almindelig bagegær) og Pichia pastoris.

 

Projektet er støttet af FTP med 2,3 millioner kr. og udføres i samarbejde med Rigshospitalets allergiklinik.

Det kan være proteiner i fødevarer, pollen, eller som her i hvepsens gift. Det, man mærker som allergisymptomer, er altså kroppens egen forsvarsreaktion mod allergenerne.

En vaccine mod hvepseallergi fungerer, ligesom andre vacciner, ved, at man giver patienten meget små doser af de stoffer, allergener, som han eller hun reagerer på. Herved vendes kroppen langsomt til det, så en allergisk reaktion til sidst kan undgås.

LÆS OGSÅ: Derfor får vi allergi

To strategier testes

De tre vigtigste allergener i Hvepsegift er PLA1, HYA, og Antigen 5.

Opgaven for DTU-forskerne har derfor været at få gærceller til at producere disse tre forholdsvis komplicerede proteiner. Til det formål afprøvede forskerne to strategier.

For det første forsøgte de at få gærcellerne til at lave allergenerne som overfladeproteiner.

Så kan man nemlig anvende hele gærcellen i vaccinen. Det lykkedes at få alle tre allergener, udtrykt på gærcellernes overflade, men kun det ene allergen kunne dog produceres i tilstrækkelige mængder på denne facon.

Den anden strategi var at få gærcellerne til at sekretere altså udskille proteinerne, og derefter oprense dem i ren form.

Irina Borodinas forskning kan på sigt kan føre til lettere adgang til en vaccine og til en mere præcis behandling af allergikere. (Foto: Thorkild Amdi Christensen)

Og det er faktisk lykkedes at få gærcellerne til at sekretere alle tre allergener, men for at nå hertil måtte forskerne lave nogle yderligere modifikationer af gærcellerne.

F.eks. var det ene allergen (PLA 1) så giftigt, at det slog gæren ihjel. Men ved at mutere gæren, så den stadig producerede allergenet, men uden enzymatisk aktivitet, så det ud til at fungere. Oprensningen er dog endnu ikke på plads, så der er et stykke vej, før en vaccine produceret af gærceller er en realitet.

»Der er stadig en del ting, vi mangler at få styr på,« lyder det fra Irina Borodina, der fortsætter:

»Men når perspektivet er, at blot én liter gensplejset gærkultur vil kunne indeholde mere gift end 100.000 hvepse, så er det virkelig værd at arbejde for.«

Bedre behandlingsform

I dag gives vaccine mod hvepseallergi som indsprøjtninger hos lægen, og der skal mange indsprøjtninger til gennem flere år, før den ønskede effekt opnås.

Men hvis det lykkes at producere allergenerne i langt større mængder, vil man kunne forsøge udviklingen af en såkaldt sublingual terapi, altså en behandlingsform hvor patienten kan tage tablet under tungen.

Denne form kræver meget mere gift, men vil gøre behandlingen langt behageligere for patienten.

Vaccine skræddersyet til patienten

Udover produktionsfordelene, så er den store gevinst ved at producere en vaccine i laboratoriet, at man så ved præcis, hvad der er i den.

Perspektiverne i at få gærceller til at producere vaccine mod hvepseallergi er en nemmere og billigere produktion, men endnu vigtigere er det, at man kan lave en vaccine, der er tilpasset den enkelte patient

Irina Borodina, DTU Systembiologi

Ekstrakter med hvepsegift fra naturen indeholder en lang række forskellige proteiner inklusive de tre allergener, og sammensætningen varierer meget fra hveps til hveps.

Nogle hvepseallergikere er allergiske overfor alle tre allergener, mens nogle kun er allergiske overfor et eller to af allergener.

Dette kan måske være forklaringen på, hvorfor vaccinen ikke virker hos ca. 5 % af allergikerne.

Nogle får måske ikke nok beskyttelse, fordi vacciner baseret på den naturlige gift kan indeholde meget forskellige mængder af de tre allergener eller sågar gift fra forskellige hvepsearter.

Da det i dag er muligt udfra en blodprøve at bestemme præcis hvilke allergener, en allergiker reagerer på, vil en kunstigt fremstillet vaccine kunne tilpasses, så den præcis matcher patientens behov.

I Astma-Allergi Danmark ser man med stor interesse på Irina Borodinas arbejde.

»Hvis denne forskning på sigt kan føre til lettere adgang til en vaccine, og til en mere præcis behandling, så vil det være en stor gevinst for insektallergikerne,« siger kommunikationschef Lise Nørgaard.

 

Om bi- og hvepsestik

Hvert år kommer mere end 2000 danskere på skadestuen som følge af hvepsestik. Et hvepsestik er kun yderst sjældent farligt, da hvepsens brod kun indeholder små mængder gift. Alligevel er det ubehageligt at få et hvepsestik: det gør ondt, huden hæver, klør og bliver øm. Det er dog helt naturlige reaktioner, og i de fleste tilfælde går de over i løbet af nogle timer og kræver ikke behandling.

Svære allergiske reaktioner efter et hvepsestik, forekommer heldigvis sjældent, men man bør være opmærksom på de første allergi-reaktioner. Allergien opstår, hvis man er allergisk for et eller flere stoffer i hvepsens gift.

Hos allergikere kan stikket føre til udslet, hævelser, åndedrætsbesvær, opkastninger, diarre, astmaanfald og i sjældnere tilfælde bevidstløshed på grund af fald i blodtrykket. Det kan være livstruende. Mellem 50.000 og 100.000 danskere er allergiske over for hvepse og bier, og i løbet af et år oplever cirka 1.000 af dem en voldsom reaktion efter stik fra en hveps eller en bi.

De første reaktioner kan vise sig som hævelser, mild feber, kvalme, hudrødme, kløe, træthed, smerte eller som nældefeber over det meste af kroppen. Som regel kan hurtigvirkende antihistaminer i tabletform mindske milde reaktioner, og de kan købes i håndkøb.

(Kilde: www.dagenssundhed.dk)

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.