Ingen forbindelse mellem allergi og dødelige sygdomme
Risikoen for kræft, type 2-diabetes, åreforsnævring i hjertet, autoimmune sygdomme og tidlig død er ikke øget, når man har allergi, viser nyt dansk registerstudie. »En stor lettelse,« siger allergiforsker.

Allergi som høfeber opstår, fordi immunforsvaret overreagerer på pollen.
(Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/pic-186039017.html&src=download_history" target="_blank">Shutterstock</a>)

Pollensæsonen er efterhånden slut, og dermed kan en million danskere, som lider af høfeber, se frem til en periode med langt mindre nysen, snøften, øjenkløe og snot.

Derudover kan de glæde sig over, at deres allergi tilsyneladende ikke øger risikoen for at få andre potentielt dødelige sygdomme.

Dansk forskning viser nemlig, at der ingen sammenhæng er mellem allergi og kræft, alvorlig hjertesygdom, autoimmune sygdomme og tidlig død.

»Jeg synes godt, man kan ånde lettet op som allergiker. Hver femte af os har jo høfeber i dag, så jeg synes, det er en stor lettelse, at man ikke også skal være særligt bekymret for disse andre sygdomme, især kræft,« siger professor på Lungemedicinsk Afdeling på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, Hans Jürgen Hoffmann.

Han har ikke været med til at lave studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Annal of Oncology. Men Hans Jürgen Hoffmann forsker til dagligt i høfeber og mulig behandling af denne allergi.

Allergi ændrer ikke risiko for sygdom eller tidlig død

I det nye studie har forskere fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden brugt fem tidligere befolkningsundersøgelser til at undersøge, om mennesker med høfeber har ændret risiko for at få:

  • Kræft
  • Autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret nedbryder kroppens egne celler
  • Type 2-diabetes
  • Iskæmisk hjertesygdom, som giver forsnævring af blodårer til hjertet
Fakta

Allergiantistoffer
Forskerne har i alt fulgt 14.849 personer i gennemsnit i 11 år. 3.994 af dem havde forhøjet mængde allergiantistoffer i blodet.

Allergiantistoffer også kaldet IgE kan øges af mange årsager. Både allergi, men også rygning og for meget alkohol giver forhøjet IgE. Derfor har forskerne kun kigget på den type allergiantistoffer, som findes, når man har høfeber.

»Det betyder, at vi kan sige med ret stor sikkerhed, at de her mennesker faktisk har allergi,« siger Allan Linneberg.

De har desuden set på risikoen for at dø tidligt af andre tilstande, for eksempel slagtilfælde og kræft. Forskerne har i alt fulgt 14.849 personer i gennemsnit i 11 år.

Det er der kommet fire videnskabelige artikler ud af. Alle med samme resultat: Allergi ændrer ikke risikoen for hverken sygdom eller tidlig død.

Allergi og autoimmune sygdomme skyldes koks i immunforsvaret

Tidligere har sygdommene i en vis udstrækning været mistænkt for at kunne hænge sammen med allergi.

»Det gælder især autoimmune sygdomme, fordi stigningen i antallet af allergikere er kommet samtidig med, at flere får de autoimmune sygdomme. Og immunologisk set kunne man godt forestille sig, at immunsystemet generelt reagerer for meget, men vores studie tyder altså ikke på det,« siger klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet Allan Linneberg, der har været med til at lave studiet.

Derudover skyldes både allergi og autoimmune sygdomme, for eksempel sclerose og leddegigt, at immunforsvaret fejlreagerer og bekæmper uskadelige stoffer udefra ved allergi og kroppens egne celler ved en autoimmun sygdom.

Ved høfeber opfatter immunforsvaret ved en fejl pollen som en parasit og starter en kædereaktion for at bekæmpe denne ikke-eksisterende fjende. Det giver de velkendte symptomer med røde øjne og rindende næse.

Immunsystemet bliver underbelastet i de rene byer

Når IgE receptorerne på immuncellerne møder et allergen, for eksempel pollen, starter immunforsvaret en unødvendig forsvarsreaktion, som skal bekæmpe den ufarlige pollen.
(Foto: <a>Shutterstock&lt;/a&gt;)

Har man en autoimmun sygdom, er det kroppens egne celler, som ved en fejl bliver offer for immunforsvarets hyperaktivitet. Ved type 1-diabetes er det de celler, som laver insulin, der bliver ødelagt, og ved sclerose er det nervebanerne mellem hjernecellerne, som nedbrydes og ødelægges af immunforsvaret.

»Det er, som om immunsystemet bliver underbelastet i vores dage, hvor vi lever så rent og sterilt i byerne. Så begynder det at reagere mod ufarlige ting, for eksempel pollen,« fortæller Hans Jürgen Hoffmann.

Han understreger samtidig, at det nye studie tyder på, at der altså ikke er nogen sammenhæng mellem et hyperaktivt immunforsvar, som reagerer over for pollen, og et hyperaktivt immunforsvar, som reagerer over for kroppen selv.

Læs også: Hygiejnehypotesen: Derfor er skidt og snavs sundt

Kræft snyder immunforsvaret

Når en kræftsygdom spreder sig, eller en kræftsvulst begynder at vokse ukontrolleret, skyldes det måske også en fejlreaktion i immunforsvaret.

Normalt vil T-cellerne i immunforsvaret opdage celler i kroppen, som er syge eller muterede og ødelægge dem. Men kræftceller er så smart indrettet, at de tiltrækker nogle andre immunceller, som hæmmer T-cellerne.

Allergi er irriterende og koster meget livskvalitet og mange sygedage. Men det er tilsyneladende ikke farligt. (Foto: <a>Shutterstock&lt;/a&gt;)

På den måde er kræftcellerne så at sige omgivet med en hær af kroppens egne immunceller, som beskytter svulsten mod immunforsvaret.

Derfor kunne man godt tro, at hvis immunforsvaret oven i købet er travlt beskæftiget med at reagere allergisk ved at bekæmpe ufarlig pollen, så er der større sandsynlighed for, at immunforsvaret ikke ville opdage kræftceller.

Det nye studie tyder dog på, at det ikke er tilfældet.

Allergi er ikke farligt - men stadig voldsomt generende

»Videnskab er en masse brikker, som samles og efterhånden giver et mere sandfærdigt billede af virkeligheden. Det her studie peger alt i alt på, at allergi ikke ser ud til at være voldsomt farligt,« siger Allan Linneberg. 

Han understreger, at allergi påvirker livskvaliteten meget, giver flere sygedage og koster en masse penge for patienterne og samfundet.

»Men man skal ikke være bekymret for, at man dør tidligere end andre, eller at man har øget risiko for farlige sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og cancer.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.