Da USA’s kvindelandshold i fodbold vandt verdensmesterskaberne i 2019, gjorde de noget særligt nogle måneder inden turneringen.
Fodboldspillerne begyndte at tracke deres menstruationscyklus, en strategi udarbejdet af holdets daværende fitnesstræner Dawn Scott og forsker Georgie Bruinvels.
Ved at arbejde med hver spillers cyklus og deres symptomer kunne de optimere deres præstation og i sidste ende vinde VM, forklarede Dawn Scott til Good Morning America dengang.
Fodboldkvinderne var med til at begynde en debat, der har trukket overskrifter de seneste år.
Nemlig hvorvidt kvinders fysiske præstation påvirkes af deres cyklus.
I forlængelse af det er nogle kvinder begyndt at indrette deres træning, samt kost og daglige rutiner, efter deres cyklus, et fænomen kaldet ‘cycle syncing’ eller cyklustræning.
Men det har ikke nødvendigvis rod i videnskaben, siger en række forskere.
Meget lidt evidens
På TikTok er der under hashtagget ‘cycle syncing’ opslået flere end 71.000 videoer, og sportsfirmaet Nike har skræddersyet træningsprogrammer efter kvinders cyklus.
I nogle af de mest sete TikTok-videoer forklares det, hvordan man kan planlægge sin træning efter de forskellige faser i cyklussen for at kunne optimere sin præstation.
For eksempel skal man styrketræne i den follikulære fase for at få det største udbytte. I fasen inden menstruation bør man dyrke lavintensiv træning som yoga og pilates, lyder det.
Men man kan ikke konkludere, at kvinder bør træne efter sin cyklus, lyder det korte svar fra en af forskerne:
»Der er ingen evidens for, at der er faser i din cyklus, hvor du som kvinde ikke skal styrketræne,« siger postdoc Kelly McNulty fra Northumbria University i England til Videnskab.dk:
»Det er stort set baseret på en trend frem for videnskabelige beviser.«
Vi ender med, at kvinder træner for lidt
Der er en teori om, at fordi kønshormonerne østrogen og progesteron findes i musklerne, knoglerne og hjernen, kan de påvirke ens træningspræstation. Men det er der ikke beviser for, siger Kelly McNulty.
I et studie undersøgte Kelly McNulty menstruationscyklussens effekt på træningspræstationen hos kvinder med normale cyklusser. Studiet var et systematisk review og metaanalyse, hvor man gennemgik 78 studier om emnet.
Resultaterne tyder på, at kvinders styrke og udholdenhed blev reduceret en smule under menstruation sammenlignet med andre faser.
Men i studiet var der en minimal effekt, så det kan ikke overføres til kvinder generelt, og den tilgængelige evidens var af lav kvalitet, forklarer Kelly McNulty.
»Vi kan derfor ikke sige, at nogen forventes at yde dårligere eller bedre på ét tidspunkt i deres cyklus sammenlignet med et andet tidspunkt i deres cyklus. Det er meget individuelt,« siger hun.
\ Menstruationscyklussen
Kvinders menstruationscyklus består af fire faser og varer mellem 21 og 35 dage. De fire faser er karakteriseret ved, at niveauet af de to primære kønshormoner, østrogen og progesteron, svinger i løbet af cyklussen. Hormonforandringerne er forskellige fra cyklus til cyklus. Cyklussen ser forskellig ud fra person til person, herunder længden.
Idéen om cyklustræning er blandt andet bygget op om idéen, at fordi hormonerne svinger, vil ens energi og humør ændres og dermed også ens fysiske præstation.
Kilder: Ditte Trolle og Kelly McNulty
Tidligere forskning har vist, at kvinder, der trænede intensivt i den første del af deres cyklus, så en større effekt end dem, der trænede intensivt i den anden del.
Problemet med de studier er, at der kun er fem af slagsen, og de fleste er ikke af tilstrækkeligt god kvalitet, forklarer hun. I forvejen er kun cirka seks procent af forskning inden for sport og træning udført udelukkende på kvinder, viser et studie, hun var medforfatter til.
Eftersom forskning har vist, at kvinder og piger i de fleste lande er mindre fysisk aktive end mænd, kan cyklustræning potentielt være et farligt budskab at sende til kvinder, mener Kelly McNulty.
»Hvis vi fortæller kvinder, de kun skal styrketræne i to uger om måneden, ender vi med, at kvinder træner for lidt, selvom styrketræning har mange fordele,« siger hun.
Svært at forske på kvinder
Det er svært at forske i emnet hos kvinder, fordi kvinders menstruationscyklus er meget individuel, siger Mette Hansen, der er lektor i idrætsvidenskab på Aarhus Universitet.
Derudover bruger cirka halvdelen af kvinder hormonel prævention, hvilket også påvirker cyklussen, siger hun. Derfor kan man som regel ikke udforme træningsanbefalinger, der skærer alle over én kam.
»Man kan sagtens styrketræne i for eksempel lutealfasen på samme måde som i de andre faser,« siger Mette Hansen.
I et studie ledt af Mette Hansen testede forskere den fysiske præstationsevne hos en gruppe utrænede kvinder i løbet af deres menstruationscyklus.
Forskerne så et fald i præstationsevnen i test, hvor kvinder skulle hoppe og sprinte, i begyndelsen og slutningen af kvindernes cyklus. Det kunne kædes sammen med ændringer i deres selvrapportering af opfattet smerte, hvor motiverede de var, og hvor godt de forventede at præstere, forklarer hun.
Derimod kunne de ikke finde en direkte sammenhæng mellem fysisk præstation og udsving i kønshormoner hen over cyklussen.
Mette Hansen advokerer derfor i stedet for det, man kalder ‘symptom-baseret træning'. Her justerer man sin træning, alt efter hvordan man har det på træningsdagen. Det gælder i virkeligheden både for kvinder og mænd, siger Mette Hansen.
»Hvis du har ondt i maven, har ondt i hovedet eller har sovet elendigt, er det en god idé at justere mængden eller kvaliteten af din træning,« siger hun.
Hendes hovedbudskab er, at kvinder »skal ud at træne«, og det gode råd er derfor meget simpelt:
»Man skal i virkeligheden bare lytte til sin egen krop,« siger forskeren.
De fire indre årstider
Mens nogle indretter deres træning efter deres cyklus, har andre argumenteret for at indrette deres hverdag efter deres cyklus. Her kaldes cyklussen for de fire indre årstider, fordi man kan opleve ændringer i humør og energiniveau. For eksempel kaldes menstruation for den indre vinter.
Det kan være, at man planlægger færre eller flere aktiviteter i visse faser for at højne ens præstation eller produktivitet.
Men der er ikke belæg for, at kvinder generelt set skulle opleve at præstere dårligere på arbejde eller studie som følge af hormonelle forandringer i deres cyklus, siger Ditte Trolle, overlæge på Center for Kønsidentitet på Aalborg Universitetshospital, som har specialiseret sig i kvindesygdomme.
Et studie fra i år undersøgte en myte om, at kvinders kognitive evner ændres i løbet af menstruationscyklussen. Forskerne fandt i metaanalysen ikke evidens for, at der er et skift i kvinders kreativitet eller intelligens.
Kvinders hjernefunktion forandres altså ikke i løbet af cyklussen, lyder det fra Ditte Trolle.
»Der er ikke noget, der tyder på, at kvinder på nogen måde kan få gavn af at planlægge aktiviteter i deres liv eller deres arbejde rundt omkring de her forskellige faser i cyklussen,« siger hun.
Nogle kvinder kan dog være påvirkede af deres cyklus, hvis de for eksempel har præmenstruelt syndrom (PMS) eller præmenstruel dysfori (PMD), hvilket kan give humørsvingninger og nedsat energi.
»Men der kan både være kvinder, som føler sig i bedre humør op til ægløsning, og andre kan have brug for at trække sig i fasen op til menstruation. Det er langtfra alle, der mærker noget,« siger Ditte Trolle.
Det at tracke sin cyklus er formentligt begyndt hos kvinder, som vil holde øje med deres cyklus i forbindelse med præventionsmetoder, mener hun. Og det kan være fint at bruge som prævention.
Kan det øgede fokus på cyklus være et tegn på, at kvinder gerne vil have mere autonomi over deres kroppe?
»Ja, og det er fint. Jeg synes dog ikke, man skal udvide det til at indrette sit daglige liv efter det. Hvis man følger sin cyklus med henblik på at blive gravid, har det klart en plads,« svarer Ditte Trolle.
Derfor lyder det samstemmigt fra forskerne, at kvinder generelt set sagtens kan både styrketræne og dyrke yoga, uanset hvor man er i sin cyklus. I stedet skal man mærke efter eventuelle symptomer som ondt i hovedet eller ondt i maven, som kan afholde en fra at ville træne.
