Gluten, mejeri-produkter, kaffe, alkohol og forarbejdede fødevarer.
Den slags er godt at holde sig fra - eller i hvert fald reducere indtaget af - hvis du er én af de ti procent af alle kvinder i den reproduktive alder, som man anslår, lider af den autoimmune sygdom endometriose.
Det viser et nyt studie, som forskere fra University of Edinburgh står bag.
Philippa Saunders, seniorforfatter på studiet og professor i reproduktiv sundhed ved University of Edinburgh, siger til The Guardian:
»Det føles virkelig, som om vi er på nippet til noget ret stort med at forstå, hvordan kosten påvirker endometriose-symptomer.«
Endometriose er en kronisk betændelsestilstand, der opstår, når væv svarende til slimhinden i livmoderen (endometriet) vokser uden for livmoderen.
Men ud fra det nye studie er Dorte Rytter knap så sikker på, om kostændringer kan bekæmpe sygdommen. Hun er lektor ved Institut for Folkesundhed - Epidemiologi ved Aarhus Universitet og forsker blandt andet i endometriose.
Til Videnskab.dk siger hun:
»Det er et relevant studie, og jeg er enig i, at det er vigtigt med forskning i, hvad kvinder selv kan gøre - som for eksempel i forhold til kostændringer.«
»Men jeg synes ikke, at vi baseret på dette studie alene kan drage konklusioner om, hvorvidt det at ændre på sin kost vil medføre en reduktion af smerter.«
Det vender vi tilbage til senere i artiklen.
\ Endometriose – en udbredt og »overset sygdom«
»Vi ved alt for lidt om endometriose,« siger Dorte Rytter og kalder det for en ’overset sygdom’
Det er nemlig ikke et område, der er blevet tildelt mange forskningsmidler, så forskere ved stadig ikke, hvorfor kvinder får endometriose, man kender ikke alle konsekvenserne af sygdommen, eller hvilken behandling der er bedst.
For eksempel viser et dansk studie fra 2024, at der i Danmark er blevet investeret for 1.465 så mange kroner i diabetes sammenlignet med endometriose.
»Og så er det desuden rigtig svært, fordi endometriose er en hormonel sygdom. Symptomerne svinger i løbet af en cyklus - og smerter, hvordan måler vi overhovedet dem?« påpeger Dorte Rytter.
I 2022 udkom hun sammen med kolleger fra Aarhus Universitet med et studie, der viser, at under to procent af danske kvinder bliver diagnosticeret med endometriose.
Der er altså potentielt rigtig mange kvinder, som lider af sygdommen uden at have fået konstateret den.
Én ud af ti kvinder
Først til de smerter og gener, som endometriose er forbundet med: Oppustethed, tarm- og blæreproblemer, smerter under sex og infertilitet.
Symptomerne kan føre til nedsat livskvalitet og psykiske udfordringer for de kvinder, der lider af sygdommen, uden at man har nogen effektiv behandling til dem.
Den nuværende behandling består af hormonel medicin - som p-piller for eksempel - eller operation, der fjerner det berørte væv.
Men mange kvinder oplever, at symptomerne vender tilbage efter behandlingen, og netop derfor er det interessant, hvis kostændringer kan gøre en større forskel.
67 procent oplevede færre smerter
Studiet er udgivet af forskere fra University of Edinburgh. I en spørgeskemaundersøgelse blev 2.599 kvinder spurgt ind til endometriose samt eventuelle kostændringer - og om disse reducerede smerterne.
Omkring 84 procent af kvinderne havde foretaget mindst én kostændring, 67 procent af dem svarede, at det havde reduceret deres smerter. Dette gjaldt:
- 45 procent af dem, der stoppede med at spise gluten
- 45 procent af dem, der holdt sig fra mejeri-produkter.
- 43 procent af dem, der skar ned på kaffe (eller anden koffein).
- 53 procent af dem, der holdt sig fra alkohol.
- 40 procent af dem, der skar ned på forarbejdede fødevarer (som færdigretter, is og slik).
Kræver randomiseret studie
Det nye studie er det hidtil største af sin slags, der ser på kost og endometriose.
Men det har sine begrænsninger, mener flere danske forskere, som peger på, at det er et såkaldt tværsnitsstudie, som ikke viser en årsagssammenhæng mellem kostændringer og forbedringer af patienternes symptomer.
\ Om tværsnitstudier
Befolkningsstudier, også kaldet observationsstudier, populationsstudier, kohortestudier, tværsnitstudier og registerstudier, kan som udgangspunkt fortælle noget om generelle tendenser i virkelighedens verden, fordi de ofte bygger på store mængder data om mange mennesker.
Befolkningsstudier kan på den måde finde statistiske sammenhænge – altså koblinger mellem to eller flere faktorer - men ikke direkte årsagssammenhænge, da der kan være mange andre faktorer, der spiller ind på resultatet.
Dorte Rytter siger sådan her om resultaterne:
»Umiddelbart tænker jeg, at mange af os nok ville få det bedre, hvis vi foretog nogle af de kostændringer, forskerne nævner i studiet. Men om de virker specifikt på smerter relateret til endometriose, det er for tidligt at sige.«
Det er Dorthe Hartwell enig i. Hun er overlæge og leder for Endometrioseteamet, Afdelingen for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler, Rigshospitalet, og i sin hverdag møder hun mange kvinder med endometriose.
»Vi oplever i klinikken, at mange patienter prøver sig frem med kostændringer - og at der er mange, der får glæde af det. Men vi har ingen tunge videnskabelige undersøgelser endnu, der gør, at vi kan anbefale bestemte kostændringer,« siger hun.
Samtidig understreger begge forskere, at studiet alligevel er et væsentligt fremskridt frem for forskning i endomtriose.
Studiet styrker kvinderne
De nye resultater giver et fingerpeg om, at kosten kan spille en rolle for de smerter, kvinder med endometriose oplever.
»Studiet peger på faktorer, vi skal have undersøgt nærmere - gerne i lodtrækningsforsøg,« siger Dorte Rytter.
»Samtidig er det super vigtigt at få fundet noget, som de her kvinder selv kan gøre for at få det bedre,« tilføjer hun.
\ Om lodtrækningsforsøg (randomiserede kontrollerede forsøg)
Lodtrækningsforsøg er den bedste metode, der findes, når forskere vil teste, om noget har en effekt på mennesker.
Lodtrækningsforsøg – også kendt som randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) – bliver brugt til at teste såkaldt kausalitet, altså om noget forårsager noget andet – for eksempel at et lægemiddel virker mod en sygdom.
I lodtrækningsforsøg bliver forsøgsdeltagerne tilfældigt (ved lodtrækning) inddelt i grupper:
Den ene får den behandling, forskerne vil teste effekten af, mens en eller flere kontrolgrupper får enten placebo (eksempelvis en pille uden effekt), en anden type behandling, eller de fortsætter med at leve, som de altid har gjort.
Ved at fordele forsøgsdeltagerne tilfældigt – ved lodtrækning – sikrer forskerne, at de grupper, de sammenligner, i gennemsnit er så ens som muligt.
Forskerne bag studiet påpeger også, at kostændringerne kan styrke kvinderne, fordi de netop selv kan gøre noget for at lindre deres smerter.
Og så er det jo ikke ’farlige budskaber’, skynder Dorte Rytter sig at sige. Så det kan ikke skade at prøve dem af.
Idéen om at ændre kosten er heller ikke ny. Endometriose er nemlig en inflammatorisk sygdom, og derfor kan en kost, der sænker inflammationen, måske gøre en forskel.
»Der er mange ting ved endometriose, vi ikke ved endnu,« siger Dorthe Hartwell.
»Det kan være, at det kan virke med kostændringer eller træning, for eksempel udstræknings- eller mindfulnessøvelser.«
Hun tilføjer:
»Og til sidst har nogen måske brug for noget andet, end vi kan tilbyde i hospitalsvæsenet.«
