Skal jeg skrotte min hormonspiral, hvis jeg vil undgå brystkræft og depression?

Da de moderne hormonspiraler, der både var små og lette at indføre, kom på markedet for cirka 15 år siden, blev det af mange betragtet som »guds gave til kvinden«, fordi der ikke var nogen alvorlige bivirkninger.

Sådan forklarer Jan Blaakær, der er klinisk professor i gynækologi på Odense Universitetshospital.

Men et nyt studie kaster nyt lys over effekterne af den populære hormonspiral, der i dag er danskernes foretrukne præventionsmiddel.

»Vi finder en øget risiko for brystkræft for kvinder, der bruger hormonspiral,« lyder det fra Lina Steinrud Mørch, der står bag det nye studie, og som er forsker hos Kræftens Bekæmpelse.

Hun har undersøgt risikoen for brystkræft hos 78.595 danske kvinder, der har brugt hormonspiralen Mirena over en 15 års periode. Mirena er i kategorien af hormonspiraler med en høj dosis af hormoner, sammenlignet med andre spiraler som Jaydess og Kyleena.

Konklusionen er, at kvinderne med Mirena-spiralen har 40 procents øget risiko for at udvikle brystkræft sammenlignet med kvinder, der ikke brugte hormonspiral eller anden hormonel beskyttelse mod graviditet.

Kvinder under 30 bør ikke bekymre sig

»Det lyder af ufatteligt meget, når man taler om øgning i procent,« forklarer Lina Steinrud Mørch.

Sagt på en anden måde svarer de 40 procent til, at når cirka 700 kvinder har brugt Mirena-spiralen i fem år, vil der være et ekstra brystkræfttilfælde blandt dem sammenlignet med 700 kvinder, der ikke bruger hormonel prævention.

Bivirkningen hører derfor til i kategorien »sjælden«, uddyber hun.

Og for de unge under 30 år er risikoen for brystkræft ved brug af spiralen »virkelig, virkelig lille,« fortæller Lina Steinrud Mørch.

»De unge bør ikke bekymre sig,« lyder det også fra Jan Blaakær.

Hvis du er over 30, kan du overveje at udskifte spiralen

Hvis du er under 30, kan du altså ånde lettet op. Men hvad hvis du er over 30 år? Skal du så skynde sig at få taget hormonspiralen ud?

Der lader ifølge det nye studie til, at alder har afgørende betydning. I 30’erne og 40’erne stiger risikoen for at udvikle brystkræft nemlig.

»Hvis du er i 30’erne eller 40’erne og udelukkende bruger spiralen for at undgå at blive gravid, kan du overveje at tage den ud og udskifte den med en spiral med lavere dosis hormon i eller noget helt tredje,« lyder det fra fra Lina Steinrud Mørch.

Det er Jan Blaakær enig i. Der kan dog være nogle tilfælde, hvor det kan give mening at beholde spiralen med et højt niveau af hormoner i, uddyber han.

Kvinder, der døjer med voldsomme smerter ved menstruation, eller som oplever gener ved overgangsalderen, kan høste store fordele ved at bruge en Mirena-spiral, forklarer Jan Blaakær.

»Jeg synes umiddelbart ikke, der er mange, der får brystkræft, sammenlignet med de fordele, man kan få mod de gener, som overgangsalderen kan give, og som forringer livskvaliteten for mange«.

Han uddyber, at det må være op til den enkelte kvinde at opveje fordele og ulemper over for hinanden.

Spiralens hormoner påvirker hele kroppen

Indtil for nylig har praktiserende læger oplyst kvinder, at hormonspiraler kun påvirker hormonbalancen omkring deres livmoder og ikke ’kommer ud’ i resten af kroppen.

»Man har troet, at hormonspiralen kun virker lokalt. Og det har man markedsført den på. At det var ’guds gave til kvinden’, og at spiralen ikke har alvorlige bivirkninger,« fortæller Jan Blaakær.

Det er ikke, fordi lægerne har ønsket at vildlede kvinderne, uddyber han. Forskningen har nemlig hidtil peget på, at hormonerne ikke når ud i kvindernes blod og derved ikke har kunnet påvirke mere end slimhinden ved livmoderen.

»Nu ved vi, at selvom hormonerne ikke kan måles i blodet, kan de stadig have en effekt på vævet i kroppen og give brystkræft,« forklarer Jan Blaakær.

Det er vigtigt, at kvinderne bliver informeret om den her lille, men stadig relevante risiko – især for kvinderne over 35, mener både Jan Blaakær og Lina Steinrud Mørch.

»Kvinderne er blevet fortalt, at hormonspiralen var risikofri. Det er den altså ikke,« siger hun.

Hvis man vælger at få fjernet sin hormonspiral, kan man være tryg ved, at den øgede risiko for brystkræft vil forsvinde, uddyber Lina Steinrud Mørch.

»Det er ikke undersøgt specifikt for hormonspiraler, hvornår effekten aftager, men jeg vil tro, at hormonernes påvirkning vil være væk for de fleste efter 5 år. Sådan ved vi nemlig, det er for p-piller,« siger hun.

Fedme og alkohol kan også give kræft

Men selvom flere studier peger på, at hormonspiraler som Mirena kan give øget risiko for brystkræft, er der andre faktorer, der i endnu højere grad påvirker sandsynligheden for cancer.

En lørdag aften på sofaen med en flødeskumskage og en halv flaske rødvin kan nemlig også øge risikoen for kræft.

Verdens Sundhedsorganisation WHO peger på, at bare to glas vin om dagen kan øge risikoen for brystkræft markant, pointerer Jan Blaakær.

Det samme gælder overvægt, der også er kædet sammen med øget risiko for cancer, uddyber han.

»Både alkohol og overvægt giver større risiko for at udvikle brystkræft, end det gør at anvende en hormonspiral. Men selvom vi godt ved, det er skadeligt, ændrer vi ikke nødvendigvis vaner,« lyder det fra Jan Blaakær.

Hormonændringer kan give depression

Ud over brystkræft er der også forskning, der peger på en sammenhæng mellem hormonspiralen og psykiske lidelser.

Et studie fra 2024 har undersøgt mere end 46.000 danske kvinder i forhold til deres risiko for at udvikle depression, hvis de bruger en hormonspiral med høj dosis.

Forskerne bag studiet konkluderer, at ud af 1.000 kvinder med spiralen vil cirka 20 flere kvinder få depression inden for det første år, de bruger den hormonelle beskyttelse mod graviditet, sammenlignet med kvinder, der ikke bruger spiralen.

Det er velkendt, at Mirena-spiralen også er kædet sammen med øget risiko for depression, forklarer Jan Blaakær.

»Jeg har selv oplevet at måtte fjerne hormonspiraler for kvinder, der oplevede voldsomme humørændringer, få måneder efter spiralen var blevet lagt op«.

Hormonerne i spiralen kan skubbe til nogle kvinders sårbarhed, lyder det fra Anne Katrine Pagsberg, der er overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center under Region Hovedstadens Psykiatri.

»Hvis du i forvejen kæmper med tendens til depressive symptomer, kan påvirkning af kønshormonerne være det, der medvirker til udvikling af en reel depression,« siger hun.

Det kvindelige kønshormon østrogen findes blandt andet i spiraler, og det kan give nogle kvinder problemer med humørsvingninger, forklarer Anne Katrine Pagsberg videre.

»Det ser vi også, når hormonerne ændrer sig op til op til menstruationen (PMS), der kan give irritabilitet og tendens til gråd. Det samme gælder for fødselsdepression, der formentlig er knyttet til det hurtige fald i niveauet af kønshormonerne hos kvinden efter fødslen,« siger hun.

Alligevel mener Anne Katrine Pagsberg, at man skal passe på med kun at se på de negative effekter af hormonel prævention.

»Det giver jo også store mentale udfordringer, når unge kvinder bliver uønsket gravide. En provokeret abort kan potentiel påvirke dig i lang tid efter, og det sætter sig dybt i nogle kvinder,« forklarer hun.

Derfor er det igen en afvejning, som den enkelte kvinde må lave, mener Anne Katrine Pagsberg.

På med kondomet

Men hvorfor er det, at folk ikke bare bruger kondom? Det ville helt fjerne den øgede risiko for kræft og depression OG beskytte mod kønssygdomme?

»Jeg synes, man skal tale mere om fordelene ved kondom,« lyder det da også fra Lina Steinrud Mørch.

Hun understreger dog, at studiets resultater ikke i sig selv betyder, at man skal skrotte al form for hormonel prævention.

»Det handler om at den enkelte må overveje, hvad der giver bedst mening, og hvorfor man egentlig bruger den beskyttelse mod graviditet, som man gør,« slutter hun.