Ansigt til ansigt med en sygdom, vi ikke kan kurere, er alle ideer pludselig interessante. Her på det seneste har adskillige forskere foreslået, at D-vitamintilskud kan beskytte mod corona-infektion.
D-vitamin, som blandt andet bliver dannet i huden, når vi er ude i solen, er vigtig for immunsystemet.
Visse forskere anbefaler, at vi tager skyhøje doser.
Men professor Jutta Dierkes ved Universitetet i Bergen advarer: Forskningen er bestemt ikke entydig, og ikke meget indikerer, at det er gavnligt at tage store doser.
Mest corona i nord
En af de forskere, der har foreslået, at D-vitamin kan spille en rolle i bekæmpelsen af COVID-19, er professor emeritus ved University of Liverpool Jonathan M. Rhodes.
For nyligt skrev han og hans kolleger en kommentar om emnet i tidsskriftet Alimentary Pharmacology and Therapeutics:
»Det er på tide, at man øger anbefalingerne for indtag af D-vitamin, både fra fødevarer og kosttilskud, særligt for personer, der opholder sig meget indendøre,« skrev forskerne.
Begrundelsen var blandt andet et nyt studie i Alimentary Pharmacology and Therapeutics, som peger på, at coronaepidemien lader til at slå hårdere ned i lande, som ligger højere end 35 grader nord i forhold til landene tættere på ækvator.
Den 35. breddegrad løber tværs gennem Middelhavet. Det er også grænsen for, hvor Solen bliver så svag i løbet af vinterhalvåret, at indbyggerne får problemer med at holde niveauet af D-vitamin oppe, argumenterer Jonathan M. Rhodes og kolleger.
En forsker anbefaler store doser til ældre og kronisk syge
Et andet argument for D-vitamin mod coronavirus finder man i en artikel i tidsskriftet Nutrients.
Her skriver forskeren William Grant, som er leder af Sunlight, Nutrition, and Health Research Center (SUNARC) i San Francisco, Californien, og hans kolleger, at det også er muligt, at D-vitamin til dels leverer forklaringen på, hvorfor virussen især rammer ældre og kronisk syge hårdt.
Det er kendt fra tidligere forskning, at netop disse to grupper ofte har et lavt niveau af D-vitamin.
William Grant og kolleger anbefaler store doser D-vitamin for at reducere risikoen for influenza og COVID-19.
De foreslår, at man starter med daglige doser på 10.000 IE (250 mikrogram). Til sammenligning er den nuværende anbefalede dosis i Norge 400 til 800 IE (10 til 20 mikrogram).
\ Danske D-vitamin-anbefalinger
Sundhedsstyrelsen anbefaler nogle befolkningsgrupper i Danmark at tage et tilskud D-vitamin for at forebygge D-vitaminmangel:
- Børn og voksne, der ikke er ret meget udendørs, kan have svært ved at danne nok D-vitamin. Det samme gælder børn og voksne, som går med en tildækkende påklædning (lange ærmer og lange bukser/kjoler) om sommeren.
- Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at disse grupper tager et dagligt D-vitamintilskud på 10 mikrogram (400 IU).
- Desuden anbefales gravide et D-vitamintilskud på 10 mikrogram (400 IU) dagligt for at sikre, at barnet ikke får D-vitaminmangel.
- Børn i alderen 0-2 år anbefales D-vitamindråber, 10 mikrogram (400 IU) dagligt, idet spædbørn ikke anbefales at være i direkte sol, og fordi børn op til 2 år skal beskyttes særligt mod direkte sol på kroppen. Denne aldersgruppe kan ikke få nok D-vitamin fra kosten alene.
- For at forebygge fald og knoglebrud anbefales personer over 70 år, plejehjemsbeboere samt personer i øget risiko for knogleskørhed et dagligt tilskud på 20 mikrogram D-vitamin (800 IU) + 800-1000 milligram kalcium.
Ifølge William Grant støtter forskning op om hans anbefalinger.
Tidligere studier har eksempelvis vist, at mangel på D-vitamin kan bidrage til akut lungesvigtssyndrom - en meget alvorlig tilstand, som kan ramme COVID-19-patienter, skriver han.
Flere studier har desuden peget på, at D-vitamin kan modvirke virusser og bakterier på forskellige måder. Derudover kan D-vitamin være med til at dæmpe den voldsomme og skadelige immunreaktion, som visse patienter får, skriver William Grant og co.
De citerer flere studier, som anbefaler D-vitamin mod infektioner - også specifikt mod COVID-19.
»En nylig gennemgang foreslår indtag af D-vitamin-doser på 200.000 – 300.000 IE for at reducere risikoen for og alvorligheden af COVID-19,« skriver William Grant i Nutrients.
Professor: William grant refererer til fuptidsskrift
Men ifølge professor Jutta Dierkes fra Mohn Ernæringsforskningslaboratorium ved Universitetet i Bergen er den gennemgang, som William Grant refererer til (den, der foreslår indtaget af kæmpedoser på 200.000 IE), udgivet i et tidsskrift, som står på listerne over useriøse fup-tidsskrifter.
Andre af studierne, som Grant henholder sig til, er skrevet af forskere, som arbejder for virksomheder, der producerer vitamintilskud.
»Forfatterne af William Grants artikel i Nutrients er heller ikke uafhængige,« påpeger Jutta Dierkes, der selv forsker i D-vitamin:
Alle med undtagelse af én modtager penge fra virksomheder, der producerer D-vitamin-tilskud, de sælger selv tilskud, eller arbejder for en organisation, som er sponsoreret af producenter af kosttilskud, eller som sælger tests for D-vitamin-niveauet i blodet.
William Grants liste over dokumentation indeholder desuden en blanding af studier med cellekulturer, dyr og mennesker, påpeger Jutta Dierkes.
Hun mener, at studierne dermed ikke nødvendigvis leverer brugbare konklusioner om D-vitaminer og coronavirus.
Reelle studier på mennesker har været skuffende
Jutta Dierkes er overhovedet ikke overbevist.
»I de seneste 15 år er D-vitamin blevet beskrevet som et vidundermiddel, som virker imod alt. Men vi skal være på vagt,« siger hun.
Jutta Dierkes fortæller, at forskningen i D-vitamin og de forskellige sundhedseffekter har været temmelig uklar. På den ene side har der været en del lovende resultater, for eksempel fra studier med cellekulturer.
Flere observationsstudier (også kaldet populationsstudier) har også vist, at personer med et højt niveau af D-vitamin har lavere risiko for en række sygdomme som hjertesygdom og kræft.
Men i studier, hvor forskerne rent faktisk tester effekten af vitamintilskud i kliniske forsøg med mennesker, har resultaterne ofte været skuffende.
Anbefaler ikke store doser
Jutta Dierkes er derfor klar i spyttet:
Hun anbefaler ikke daglige kæmpedoser på 10.000 IE eller mere. Det er mængder, man ikke kan få i sig på naturlig vis, og det øger risikoen for bivirkninger.
Flere studier indikerer, at uregelmæssige, enorme doser af D-vitamin ikke har positiv effekt på kroppen. Det er bedre med små, daglige doser, siger Jutta Dierkes.
»Jeg anbefaler ikke høje doser - selv ikke for personer med et lavt niveau af D-vitamin.«
Niveauet stiger hurtigt, hvis man tager 800 IE (20 mikrogram) om dagen. Effekten af små doser er større blandt personer med D-vitamin-mangel, siger Jutta Dierkes.
Hun anbefaler, at man spiser fisk, som er en god kilde til D-vitamin. Personer, som ikke spiser fisk, kan spise levertran eller en almindelig dosis D-vitamin-tilskud i vinterhalvåret.
I sommerhalvåret handler det ganske enkelt om at komme ud i solen. Og der skal ikke meget til. Nogle få minutter med sol på ubeskyttet hud er nok til at give os den mængde D-vitamin, vi har brug for.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Redigeret af Ditte Svane-Knudsen/ Oliver Nyberg. Læs den oprindelige artikel her.
\ Læs mere
\ Kilder
- Editorial: low population mortality from COVID‐19 in countries south of latitude 35 degrees North supports vitamin D as a factor determining severity, https://doi.org/10.1111/apt.15777
- Evidence that Vitamin D Supplementation Could Reduce Risk of Influenza and COVID-19 Infections and Deaths, https://doi.org/10.3390/nu12040988
- The impact of vitamin D on infectious disease: a systematic review of controlled trials, doi: 10.1097/MAJ.0000000000000360
- Vitamin D supplementation to prevent acute respiratory tract infections: systematic review and meta-analysis of individual participant data, doi: https://doi.org/10.1136/bmj.i6583
\ Jutta Dierkes om troværdige D-vitamin-forsøg
Hvad angår troværdige studier af D-vitamin anbefaler Jutta Dierkes, professor fra Mohn Ernæringsforskningslaboratorium ved Universitetet i Bergen, at man ser på to samlestudier, som opsummerer resultaterne af kliniske forsøg, hvor forskerne har givet en del af deltagerne D-vitamin, men andre forsøgsdeltagere fik placebo.
Det ene samlestudie er en systematisk oversigt over effekten af D-vitamin mod infektioner som tuberkulose, blodforgiftning og lungebetændelse.
»Forskerne finder kun lidt evidens på, at det virker mod infektioner,« siger Jutta Dierkes.
Muligvis en lille effekt ved vitaminmangel
I det andet studie har forskere opsummeret data fra en række eksperimenter med D-vitamin mod akut respiratorisk syndrom (vejtrækningsbesvær).
»De fandt en lille reduktion i infektion blandt personerne, som fik D-vitamin,« siger Jutta Dierkes.
Også her så effekten ud til særligt at gælde for personer med D-vitamin-mangel.
Jutta Dierkes påpeger dog, at det ikke nødvendigvis gælder for COVID-19, men effekten er alligevel interessant.
»Jeg afviser ikke, at D-vitamintilskud har en effekt på immunforsvaret. Personer med et lavt niveau vil få gavn af ekstra tilskud. Men har man et almindeligt niveau af D-vitamin, har tilskud ikke en positiv effekt,« siger hun.
