Nej, forskere har IKKE fundet et nyt organ
Konklusionerne i en ny videnskabelig artikel bliver pumpet alt for stort op, vurderer dansk forsker.
Nyt organ kroppen interstitium

Et nyt studie fra USA har set på 'interstitium' - interstitielvæske, som ligger mellem celler. Modsat hvad man kan få indtryk af i medierne, er det kendt i forvejen. (Foto: Shutterstock)

Hvis du har surfet rundt på nettet efter nyheder her til morgen, er du måske faldet over historien om, at amerikanske forskere har opdaget et nyt, stort organ i menneskekroppen.

På forunderlig vis har vi overset betydningen af et særligt rum mellem cellerne i kroppen, lyder det.

»Hidtil har det kun været betragtet som et simpelt lag af bindevæv. Men en videnskabelig analyse offentliggjort i tidsskriftet Scientific Reports er nu den første til at identificere det som et af kroppens organer,« skriver Jyllands-Posten for eksempel og henviser til engelske Independents artikel om forskningen.

Det passer bare ikke. Den videnskabelige artikel i Scientific Reports nævner intet om et nyt organ.

Og ’interstitium’, som ifølge Jyllands-Posten er navnet på det nye organ, som skulle fylde 20 procent af menneskekroppen, er en i forvejen meget velkendt struktur af blandt andet bindevæv og lymfekar, som er beskrevet i mange lærebøger.

På ingen måder et nyt organ

At forskerne har fundet et nyt organ stammer en pressemeddelelse og fra et begejstret udbrud fra én af forskernes profil på Twitter. Det er blevet gengivet hos blandt andet amerikanske CNN.

En dansk overlæge har læst studiet igennem for Videnskab.dk og har et helt andet syn på sagen. Hun piller den store historie gevaldigt ned.

»Man kan på ingen måde sige, at det er et nyt organ, og det påstår forskerne heller ikke i deres videnskabelige artikel,« konstaterer Marie Louise Jespersen, overlæge i patologi ved Aarhus Universitetshospital.

Mulig forbindelse til kræft er heller ikke overraskende

I den videnskabelige artikel beskriver forskerne i stedet et særligt rum, som er fuld af væske. Rummet ligger i vævet under kroppens slimhinder, og forskerne konkluderer, at det ser ud til at være mere aktivt, end man hidtil har troet.

De spekulerer videre i, at rummet er interessant i forhold til at finde ud af, hvordan kræft spreder sig i kroppen, for hvis kroppen er forbundet ad veje, man hidtil har overset, kan det være noget, cancer udnytter.

Heller ikke de dele kommer dog bag på Marie Louise Jespersen, der som patolog undersøger, hvad der sker med kroppens celler og væv i forbindelse med sygdom.

»Når jeg ser snit fra mavetarmkanalen, ser jeg også de her særlige rum, og ’interstitium’ kender vi fra langt tilbage. Så beskriver de, at det kan være et interessant område for metastasering, fordi visse tumorer måske spreder sig ad den vej. Ja, selvfølgelig gør de det, for det er der, lymfekarrene løber, og ad den vej er der adgang til lymfeknuderne, så det er der heller ikke noget overraskende i,« konstaterer Marie Louise Jespersen.

Det lyder ikke, som om du synes, der er så meget nyt i denne her forskning?

»Nej, jeg er en lille smule forundret over, hvad man egentlig har undersøgt, og hvad formålet med det er. Det er på sin vis meget fint arbejde, for det viser, hvad vi godt vidste i forvejen med lidt nye metoder, men som patolog er der ikke noget, der kommer bag på mig,« lyder dommen fra Marie Louise Jespersen.

Er definitionen af et organ god nok?

Hvis den store nyhed i verdens medier kan bruges til noget i det større perspektiv, er det i stedet at skabe lidt debat om, hvad der skal til, før noget bliver betragtet som et organ.

  • Er det, som vi siger nu, en anatomisk struktur med en særskilt funktion, som vi kender det fra hjerte, lunger, lever, kønsorganer og så videre?
  • Eller kan man dele kroppen op i langt mindre dele og for eksempel udpege interstitium som et organ, selvom det nærmere er et rum, der understøtter andre funktioner i kroppen?

»De er med deres udmeldinger inde at pille ved helt basale definitioner. Det er ligesom at se på maven som en særskilt struktur, hvor vi skiller slimhinden fra muskulatur og kirtler fra hinanden. Det kan da godt være, at vi med tiden får større viden om sygdomme og genetik og vil lave den adskillelse, men det tvivler jeg på,« bemærker Marie Louise Jespersen.

Udenlandske forskere er også skeptiske

I CNN's artikel siger den eneste kilde, som ikke er en del af forskerholdet bag udmeldingen - Michael Nathanson, professor i medicin og cellebiologi ved Yale University School of Medicine - tilsvarende, at forskerne næppe har fundet et nyt organ, selvom han synes, studiet har potentiale til at påvirke vores syn på menneskekroppen.

National Geographic har fundet en anden uafhængig kilde, som er enig: »Jeg synes, artiklen viser fordelene ved at se på og tage billeder af væv på nye måder. (...) Men ligesom alle andre forskere går jeg til alting med lidt skepsis,« siger Jennifer Munson fra det tekniske universitet Virginia Tech til National Geographics hjemmeside.

Det er langt fra første gang, forskere har påstået at finde et nyt organ.

Så sent som sidste år påstod irske forskere i en tilsvarende verdensnyhed, at de havde fundet et nyt organ i menneskets mave – kaldet mesenteriet.

Dengang påpegede en dansk forsker over for Videnskab.dk, at mesenteriet var blevet beskrevet mange år forinden. 

Det hører dog med til den historie, at mesenteriet nu rent faktisk bliver betragtet som et organ i den indflydelsesrige lærebog Gray's Anatomy, netop fordi forskningen viste, at dele af tarmene burde betragtes som en helhed. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.


Det sker