Har forskere fundet et forsvar mod et af verdens farligste stoffer?

I forsøg med mus er det lykkedes forskere at mindske trangen til et af verdens farligste og mest vanedannede stoffer.

Forløbet er beskrevet i et nyt studie publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature, hvor det bliver kaldt »et kæmpe fremskridt« i kampen mod afhængighed af opioder.

Forskerne bag artiklen har undersøgt effekten af fentanyl, et stof som er vurderet til at være op mod 50 gange så stærkt som heroin. Som en del af gruppen opioider virker det smertestillende, bedøvende og euforiserende, og det findes både i flydende form som bedøvelsesmiddel og i pulverform på gadeplan, hvor det typisk bliver indsprøjtet eller røget.

Andre udgaver af opioider går under gadenavne som ‘doler’ og ‘oxyer’, og de fås både som piller på recept og på gaden. Samlet er der stigende udfordringer med misbrug af opioider, også i Danmark.

Resultaterne med fentanyl kan være et vigtigt skridt i kampen mod afhængighed af netop opioider. Det siger Christian Lüscher, professor i neurologi ved Université de Genève i Schweiz, som står bag det nye studie.

»Vi har kunnet manipulere med både belønningerne og abstinenserne ved brugen af fentanyl hos mus, og det kan måske inspirere til, at man kan finde nye og mere effektive behandlinger af opioidafhængighed,« siger han til Videnskab.dk.

Indgreb stopper hoppe-abstinens hos mus

Konkret har forskerne fået mus til at stoppe med at hoppe, selv om de var blevet udsat for 'en kold tyrker'.

'Escape jumping' er et velkendt tegn på gnaveres afhængighed af et opioid. Hvis de er blevet vant til at få for eksempel heroin eller fentanyl, så kan det fremkalde abstinenser i form af hop, hvis de pludselig ikke længere får stoffet – og det er den type adfærd, som det er lykkes Christian Lüscher og kollegerne at komme til livs.

I forsøget fik musene sprøjtet en selvlysende væske ind i deres hjerne, så man kunne følge med i deres reaktion på stoffet. Undervejs har man så kunnet blokere enkelte receptorer, dér hvor stofferne binder sig til bestemte hjerneceller og udløser deres effekt. På den måde har man ændret virkningen af fentanyl i musenes hjerner.

I forsøget lykkedes det forskerne at lokalisere og 'lamme' hoppetrangen, specifikt ved at blokere en række opioidreceptorer i den centrale del af amygdala, også kaldet hjernens følelsescenter.

Og det er særligt dét fund, som kan vise en vej til at lave medicin, der også fjerner abstinenser hos mennesker.

»Det er et meget elegant studie,« siger Jakob Linnet til Videnskab.dk.

Han er læge og klinisk lektor ved Syddansk Universitet, hvor han forsker i afhængighed. Og de nye resultater »kan være lovende for den fremtidige behandling af afhængighed af opioder,« siger han.

Men det er selvfølgelig med det væsentlige forbehold, at forsøgene er foretaget på mus, understreger han. Til gengæld er det ifølge ham interessant, at forskerne »både manipulerer belønningssystemet og blokerer abstinenser ved fentanyl i musenes hjerner.«

»Som jeg læser studiet er forskernes fokus mest på at beskrive mekanismerne og i mindre grad på at finde en effektiv behandling af afhængighed,« siger Jakob Linnet.

Studie adskiller belønning og abstinens fra opioid i hjernen

Men selv om et vidundermiddel mod afhængighed ikke ligger lige for, så er studiet alligevel et vigtigt skridt på vejen dertil.

Det siger to andre forskere, som kalder fundene for »et kæmpe fremskridt for forståelsen af, hvordan opioider skaber afhængighed.«

Markus Heilig og Michele Petrella, to neurologer fra svenske Linköping Universitet, har gransket studiet og kommenteret det i en anden artikel til Nature.

Her forklarer de blandt andet, hvordan fentanyl-forsøgene på mus forbedrer vores forståelse af opioidafhængighed.

Der har længe været mange teorier om, hvordan et opioid som fentanyl skaber trang til mere fra samme skuffe. De fleste forskere er enige om, at effekten er udløst i hjernens dopaminsystem. Dopamin er et signalstof, som giver hjernen tegn på belønning og påvirker vores adfærd, for eksempel ved at udløse velvære eller adrenalin ved spisning eller dyrkning af motion.

Man ved meget lidt om, hvordan belønningen fra et opioid bliver udløst, og »endnu mindre« om, hvordan abstinenserne og trangen til mere opstår, skriver Heilig og Petrella.

Men det ændrer det nye studie på, skriver de, i hvert fald med viden baseret på musehjerner. Som noget nyt adskiller man belønning og abstinenser til to forskellige områder af hjernen.

Konkret peger forskerne på, at belønningen foregår i et område i midthjernen kaldet det ventrale tegmentale område (VTA). Det er her, der bliver sendt signaler til hjernens belønningscenter, som kan udløse velvære.

Abstinenserne bliver derimod udløst i musenes følelsescenter amygdala – og det er den adskillelse af reaktionerne på stoffet, som gør studiet relevant i forhold til at udvikle en behandling af afhængighed.

Hvad med menneskers opioidafhængighed?

Fundene rejser dog også nye, væsentlige spørgsmål, tilføjer forfatterne til kommentaren i Nature:

• Resultaterne gælder fentanyl. Gælder det også andre opioider?
  
• Abstinenser fra brugen af fentanyl forsvinder normalt efter omkring fem dage. Men de fleste, som forsøger at stoppe brugen af det, falder først i og begynder at bruge stoffet igen meget senere, ofte på grund af en trang udløst af det miljø, de befinder sig i. Så vil blokeringen af de udpegede neuroner i studiet også kunne blokere dén form for trang, den miljømæssige?
  
• Til sidst er der tale om musehjerner. Vil stoffet og manipulationen have samme effekt i en menneskehjerne?

Lignende forsøg med mennesker er det næste skridt på vejen mod en medicinsk behandling af opioidafhængighed, fortæller Christian Lüscher.

Her kan man dog ikke uden videre indoperere apparater i hjernen. Så i første omgang vil man skanne hjernen på folk, som er afhængige af opioider, for at se om resultaterne fra musene kan overføres til mennesker.