Du sidder ved frokostbordet og kan mærke spændingen i rummet. Lone ser vred ud på stolen to pladser til højre for dig, og Karen og Jesper fniser fortroligt med ansigterne vendt ned i bordet. Susanne sidder stille og piller ved sine negle, mens hun gør alt for at undgå at lægge mærke til Lones brystkasse, som hidsigt hæver sig op og ned.
Er du Karen, Jesper, Susanne eller måske Lone i denne situation?
Vi skal være bevidste
\ Fakta: De seks vidnetyper
- De seks vidnetyper til mobning er udviklet på baggrund af rapporten Fri for mobning.
- Rapporten er lavet i samarbejde med Branche Arbejdsmiljørådet i 2014.
- Der henvises i rapporten til tal fra Det Nationale Center for Arbejdsmiljø, der viser, at omkring hver tredje dansker har været vidne til mobning på arbejdspladsen i 2012.
Erhvervspsykolog og ph.d. i mobning Eva Gemzøe Mikkelsen har i samarbejde med Annie Høgh, der er professor i psykologi på Københavns Universitet, identificeret seks måder, vi typisk reagerer på, når vi er vidner til andre, der bliver mobbet.
De seks vidnetyper er et redskab til dialog, der skal løse konflikter på ni virksomheder i Danmark og er en del af kampagnen Grib ind mod mobning.
»Nogle støtter den mobbede, men andre er passive. Det bedste er at gribe ind, når man oplever, at nogen bliver mobbet,« fortæller Annie Høgh.
»Når vi forholder os til, hvordan vi agerer, når vi er vidner til mobning, bliver vi mere bevidste om os selv. Det gør os bedre i stand til at gribe ind overfor mobning,« uddyber Eva Gemzøe Mikkelsen.
LÆS OGSÅ: Mobning på arbejdspladsen giver søvnproblemer
De seks vidnetyper
Så hvordan reagerer du, når andre omkring dig bliver mobbet?
- Kuglestøberen
Du er den, der sætter mobningen i gang, ved eksempelvis at invitere alle dine kolleger til fredagsøl hos dig, på nær Lone, som du ikke kan lide.
- Assistenten
Du er medløberen der giver kulestøberen ret i, at Lone ikke skal inviteres, og at der slet ikke er noget at have dårlig samvittighed over.
- Den passive
Du dropper fredagsøllen, fordi du synes det er mærkeligt, at Lone ikke er inviteret, men siger ikke noget til de andre om, hvordan du har det.
- Sympatisøren
Du synes egentlig, det er synd for Lone, at hun ikke må komme med, så du trækker hende til side og siger, at de andre er for meget, og at du godt kan forstå, hvis hun er vred eller ked af det. Du siger ikke noget til kuglestøberen eller assistenten.
- Forsvareren
Du er frådende af raseri over, at Lone bliver behandlet så dårligt, og du siger med det samme til kuglestøberen, at det er virkelig tarveligt, mens Lone står bagved og ser på.
- Mægleren
Du vil ikke finde dig i, at Lone bliver udelukket for fællesskabet, så idet du hører, at Kuglestøberen og Assistenten har planer om at holde fredagsøl uden hende, går du over til dem og siger, at du synes det er ærgerligt, at Lone ikke er inviteret, og at de bør sætte sig sammen og tale om, hvad det er for nogle spændinger, der er mellem dem.
LÆS OGSÅ: Sådan afsløres mobning på arbejdspladsen
Det bedste vidne er den neutrale mægler
Rapporten er inspireret af australsk forskning fra Murdoch og Edith Cowan University, som viser, at vidner til mobning er placeret mellem to yderpunkter, nemlig om man er aktiv eller passiv i den mobning, som foregår.
Den fastslår, at den bedste måde at agere på, når man oplever mobning, er at være den neutrale mægler, som går ind i konflikten uden nødvendigvis at tage side:
»Vidnerne er et vigtigt redskab til at undgå udvikling af mobning, fordi de er den tredjepart, der kan gå ind og løfte en konflikt ud af den personlige krig og arbejde med de modsætninger, der udløste konflikten,« uddyber Charlotte Bloch, der er lektor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet i rapporten Fri for mobning.
LÆS OGSÅ: Mobning giver traumesymptomer
Det kan være svært at handle
Men hvorfor handler vi så ikke altid, når vi ser andre blive mobbet?
»I den ideelle verden blander folk sig, men det er langtfra altid tilfældet. Jeg mener, at der er en tendens til, at vi er passive og ikke vil ind i orkanens øje, når nogen skændes. Det gør samtidig, at vi måske slet ikke ser, hvad der foregår,« fortæller Åse Høgsbro Lading, der er lektor og forsker i Arbejdsliv og Pædagogik på Roskilde Universitet.
Hun har ikke deltaget i arbejdet med rapporten, men er enig med Annie Høgh i, at frygten for selv at ende som offer for mobning, overvælder os, og gør os passive.
»Derfor er det desværre ikke den neutrale mægler, vi ser allerflest af,« tilføjer Åse Høgsbro Lading.
LÆS OGSÅ: Mange lærere overser mobning
Pres på arbejdet giver dårlig mobbekultur
Åse Høgsbro Lading forklarer, at mobning ikke kun handler om enkelte personer, som irriterer hinanden:
»Det kommer ofte som resultat af en negativ kultur på arbejdet, hvor medarbejdere får deres utilfredshed ud ved at bagtale og mobbe personer, der måske er lidt anderledes end de fleste andre. I stedet for at vende det indad eller mod mængden og organiseringen af opgaverne, vender man utilfredsheden mod andre.«
Hun mener, at vi har en tendens til at presse os selv til det yderste for at opnå succes og anerkendelse fra vores arbejdsplads:
»Vi har jo den her nye organisationskultur, hvor det handler om at være stærk, gå forrest og ikke være tudeprinsesser. Det store pres om at være en succes gør, at folk opfører sig mindre ordentligt over for hinanden. Derfor skal man være opmærksom på sig selv, hvorfor man er vred og få det sagt højt,« siger hun.
LÆS OGSÅ: Mobning påvirker helbredet
