Middelalderskeletter fra Odense gemmer på bakterier fra makaber sygdom
Knogler fra middelalderen er så velbevarede, at forskere kan finde DNA fra både mennesker og bakterier. Tilsammen giver det os ny viden om en af middelalderens værste plager: spedalskhed.
spedalskhed arkæologi knogler sygdomme

Skeletter fra et spedalskhedshospital i Odense er blevet undersøgt i et nyt studie. Selvom de blev begravet for mere end 700 år siden, kan forskerne stadig finde spor efter spedalskhedsbakterier på de gamle knogler (Foto: Dorthe Pedersen) 

I middelalderens Odense blev hundredvis af mennesker lagt i graven med den frygtede sygdom spedalskhed.

Dengang vidste man ikke, at deres ulykkelige skæbne skyldtes en infektion med spedalskhedsbakterier (Mycobacterium leprae).

Men århundreder efter patienternes død har forskere undersøgt deres skeletter, og de har været i stand til at opspore de skyldige bakterier.

Skeletterne fra Odense er nemlig så velbevarede, at forskerne kan kortlægge DNA’et fra de gamle sygdomsbakterier på trods af, at skeletterne har ligget under mulden i mere end 700 år.

»Skeletterne fra Odense er virkelig ekstraordinære. Ikke alene når det gælder om at finde DNA fra spedalskhedsbakterier, men også når det gælder om at kortlægge menneskeligt DNA,« siger den tyske professor Ben Krause-Kyora, som er leder af det nye studie til Videnskab.dk.

Unikke skeletter

Det nye studie, publiceret i Nature Communications, bygger bl.a. på undersøgelser af skeletter, som blev begravet ved Sankt Jørgensgården i Odense omkring 1200-tallet.

En Sankt Jørgensgård er et spedalskhedshospital, hvor middelalderens spedalske blev tvunget til at leve i delvis isolation fra resten af samfundet.

Sankt Jørgensgården i Odense blev udgravet i 1980-81.

De unikke skeletter fra stedets kirkegård bliver i dag opbevaret i skeletsamlingen på Odense Universitet.

Forsker: Store perspektiver

Forskerne påpeger, at det nye studie ikke alene gør os klogere på de voldsomme udbrud af spedalskhed, som hærgede Danmark og store dele af Europa i middelalderen.

Resultaterne fra de gamle skeletter kan måske også bidrage til en større forståelse af, hvorfor sygdomme såsom gigt og diabetes har udviklet sig til at blive nutidens store plager i Europa.

»Studiet er spændende, fordi det åbner for nogle perspektiver, som rækker ud over en epidemi i middelalderen,« siger læge og professor Ib Christian Bygbjerg, som har forsket i spedalskhed, men ikke har deltaget i det nye studie.

Bakterierne smitter ikke

Spedalskhed er kendt som en uhyggelig sygdom, der i værste fald kan give forkrøblede hænder og fødder, ildelugtende sår, en sammenfalden næse og blindhed.

Når sygdommen er fremskreden, kan den også sætte sig spor i patientens knogler – det kan du læse mere om i denne artikel – og derfor kan forskere stille diagnosen spedalskhed alene ved at se på et skelet.

Ved at tage prøver af knoglerne kan forskerne samtidig finde spor efter bakterierne bag spedalskhed.

»Bakterierne er ikke længere levende. De døde for århundreder siden, så skelettet er ikke smittefarligt. Men på knoglerne kan man finde bakteriernes DNA i så stort omfang, at man kan rekonstruere hele bakteriens arvemasse,« fortæller professor ved Syddansk Universitet (SDU), Jesper Lier Boldsen, som er medforfatter til det nye studie og førende forsker i middelalderens spedalskhed.

10 genomer kortlagt

På skeletterne fra Sankt Jørgensgården i Odense finder forskerne DNA fra spedalskhedsbakterier (Mycobacterium leprae).

Forskerne har kortlagt og rekonstrueret den samlede mængde DNA (genomet) på 10 bakterier. De kan inddeles i tre forskellige typer af spedalskhedsbakterier.

Forskerne sammenligner de middelalderlige spedalskhedsbakterier med spedalskhedsbakterier fra nutidens patienter.

Studiet bygger videre på en kortlægning af spedalskhedsbakterier fra 2013 – læs mere i denne artikel.

Flere epidemier på én gang

Bakteriernes DNA afslører, at borgerne i middelalderens Odense ikke bare var ramt af en enkelt type spedalskhedsbakterie.

Studiet viser til forskernes overraskelse, at datidens fynboer var smittet med mindst tre forskellige typer af spedalskhedsbakterier, forklarer professor Jesper Lier Boldsen.

»Vi havde nok forventet, at alle i Odense ville være ramt af den samme stamme af bakterier. Men det er slet ikke tilfældet. Det betyder, at der i virkeligheden var flere forskellige epidemier af spedalskhed, som hærgede i Danmark på samme tid,« fortæller Jesper Lier Boldsen, som er afdelingsleder ved Retsmedicinsk Institut på SDU og står i spidsen for universitets unikke skeletsamling.

Var korstog skyld i smittespredning?

Ifølge forskerne er det usandsynligt, at de tre forskellige typer af spedalskhedsbakterier har udviklet sig i Danmark i middelalderen.

I stedet kan en mulig forklaring være, at flere typer spedalskhedsbakterier blev bragt til Danmark fra udlandet – altså at de lokale i Odense er blevet smittet af forskellige mennesker, som bar rundt på forskellige stammer af bakterien.

»En hypotese kan være, at korstogsridderne er blevet smittet med forskellige stammer af spedalskhedsbakterier i Mellemøsten og har bragt dem med hjem til Danmark. Men det er kun en arbejdshypotese,« siger biokemiker og DNA-forsker Ben Krause-Kyora, som er professor ved Universitet i Kiel.

Tidligere genforskning tyder netop på, at spedalskhed oprindeligt stammer fra Mellemøsten eller Afrika. Man ved, at sygdommen har eksisteret i årtusinder, og spedalskhed bliver blandt andet nævnt flere steder i Biblen og i gamle egyptiske tekster.

Professor Jesper Boldsen fortæller om livet med spedalskhed i middelalderen - og om hvordan Danmark har været førende inden for udforskningen af spedalskhedens historie ved hjælp af skeletter. (Video: Kristian Højgaard Nielsen/Videnskab.dk) 

Bakterier blev ikke 'mindre slemme'

Ifølge forskerne er det usikkert, præcist hvornår og hvordan sygdommen først kom til Europa, men dens europæiske hærgen var på sit højeste i 1200-1400-tallet - også i Danmark, hvor Jesper Lier Boldsens forskning peger på, at op mod halvdelen af befolkningen i visse områder kan være blevet lagt i graven med tegn på spedalskhed.

Spedalskhed i Odense

Spedalskhed forsvandt i Odense senest omkring år 1400, formentlig allerede midt i 1300-tallet, viser tidligere dansk forskning.

Det er cirka 200 år tidligere end i resten af landet, hvor sygdommen forsvandt i løbet af 1500-tallet.

Kilde: Jesper Lier Boldsen

Men i løbet af 1500-tallet forsvandt sygdommen næsten fuldstændigt fra Danmark og store dele af Europa.

Derfor er det store spørgsmål ifølge Ib Christian Bygbjerg, hvorfor spedalskheden forsvandt.

»Man kunne måske have haft en formodning om, at sygdommen forsvandt, fordi bakterien bag spedalskhed ændrede sig og blev mindre slem – altså at bakterierne var mere ondartede dengang end nu. Men studiet viser, at det ikke er tilfældet,« siger Ib Christian Bygbjerg, som er professor ved afdelingen for Global Sundhed på Københavns Universitet.

Spedalske bakterier muterer langsomt

Forskerne sammenligner i det nye studie DNA fra middelalderens spedalskhedsbakterier med DNA fra nutidens spedalskhedsbakterier.

»Vi kan se, at spedalskhedsbakterierne ikke har ændret sig særlig meget. Det er stadig de samme bakterier, som rammer folk i dag som dem, der ramte folk i middelalderens Danmark,« siger Ben Krause-Kyora.

Han forklarer, at nutidens spedalskhedsbakterier stadig minder om bakterierne i middelalderen, fordi denne bakterietype kun ændrer sig – muterer – langsomt.

Ud over at undersøge bakteriernes DNA har forskerne også undersøgt DNA fra mennesker: De har kortlagt DNA fra mennesker med og uden spedalskhed, og de har sammenlignet personer fra både middelalderen og nutiden.

Om det nye studie

Det nye studie kortlægger DNA fra 69 mennesker med spedalskhed, som blev begravet på Sankt Jørgensgården i Odense (spedalskhedshospital) i middelalderen.

Resultatet bliver sammenlignet med analyser af DNA fra 152 tilfældigt udvalgte skeletter, som blev begravet i samme periode på kirkegårde i Ribe, Revshale, Tirup og den tyske by Slesvig.

Forskerne finder en større hyppighed af genvarianten DRB1’15:01 blandt de spedalske skeletter (28 procent) end blandt de ikke-spedalske skeletter (17-20 procent).

DRB1’15:01 knytter sig også til spedalskhed hos nutidens spedalskhedspatienter i udviklingslande.

Finder gen for spedalskhed

Fra undersøgelser af nutidens spedalskhedspatienter vidste man i forvejen, at folk med en særlig type gen (genvarianten DRB1’15:01) er i ekstra stor risiko for at udvikle den alvorligste form for spedalskhed.

Da forskerne tjekkede DNA fra personerne på spedalskhedskirkegården i Odense, kunne de se, at den samme genvariant også var at finde blandt middelalderens spedalskhedspatienter.

»Det er første gang, man har identificeret en genvariant, som gjorde middelalderens europæere mere modtagelige over for spedalskhed,« siger Ben Krause-Kyora.

Spedalskhed har ændret os

Studiet konkluderer, at selvom genvarianten DRB1’15:01 fortsat findes blandt nutidens europæere, er den blevet mindre hyppig end i middelalderen.

Forskerne tolker det som et tegn på, at vores arvemasse kan have ændret sig gennem tiden på grund af truslen fra spedalskhed.

Med andre ord er DRB1’15:01 måske blevet mindre udbredt i vores arvemasse i dag, fordi det er en evolutionær fordel – uden genvarianten er vi mindre modtagelige over for alvorlig spedalskhed, forklarer Ben Krause-Kyora.

»Det ser ud som om vores genom (arvemasse, red.) har ændret sig på grund af spedalskhed. Der er sket et signifikant fald i forekomsten af genvarianten DRB1’15:01. Formentlig er den blevet reduceret fra omkring 20 procent i middelalderen til omkring 13 procent i dag,« siger han.

spedalskhed skeletsamling odense jesper lier boldsen

Forskerne udtager i det nye studie DNA fra knogler fra 69 patienter med spedalskhed fra middelalderen. Deres DNA bliver sammenlignet med DNA fra 152 tilfældigt udvalgte skeletter (kontroller) fra samme periode. Det er ifølge Ben Krause-Kyora første gang man udfører denne type studie (case-kontrol-studie) på gammelt DNA (aDNA). (Foto: Dorthe Pedersen)

Løser ikke den største gåde

Ib Christian Bygbjerg påpeger dog, at selvom DRB1’15:01 måske nok er blevet en smule mindre udbredt i nutidens Europa, er det ikke nok til at forklare, hvorfor spedalskhed forsvandt fra Europa i middelalderen.

Mere om studiet

DNA-analysen af middelalderskeletterne bliver i det nye studie sammenlignet med DNA fra 129.336 nulevende mennesker fra Nordtyskland.

På baggrund af dette konkluderer forskerne, at genvarianten DRB1’15:01 er mindre udbredt i nutidens Nordeuropa end i middelalderen.

»Studiet forklarer ikke den største gåde af dem alle: Hvorfor forsvandt spedalskhed fra Europa? Vi kan se i studiet, at det hverken var fordi bakterierne blev mindre slemme, eller fordi vi mennesker ændrede os væsentligt,« siger Ib Christian Bygbjerg.

»Man har heller aldrig forstået, hvorfor spedalskhed var så længe om at forsvinde fra Norge. Det sidste spedalskhedshospital i Bergen (norsk by, red.) lukkede først i 1942. I Danmark forsvandt spedalskhed i 1500-tallet.«

Nye trusler efter spedalskhed

Alligevel rummer den genetiske analyse i det nye studie en række »meget spændende perspektiver«, påpeger Ib Christian Bygbjerg. Han roser studiet for at være »flot og grundigt,« og han mener, at resultatet måske endda kan have betydning for forståelsen af nogle af nutidens store folkesygdomme.

»Spedalskhed er forsvundet fra Europa i dag, men til gengæld har vi fået en lang række andre plager med sygdomme som gigt og type 1 diabetes,« siger Ib Christian Bygbjerg.

»Når man læser studiet, kan man ikke lade være med spekulere over, om der er en sammenhæng mellem spedalskheds forsvinden og de andre sygdommes fremgang i Vesten,« tilføjer han.

spedalskhed arkæologi knogler sygdomme

Professor Jesper Lier Boldsen (tv.) er ekspert i at identificere spedalskhed på gamle knogler. Her ses han ved skeletsamlingen på Odense Universitet sammen med to af de internationale samarbejdspartnere i det nye studie, Almut Nebel og Ben Krause-Kyora fra Kiel University. (Arkivfoto:  Dorthe Pedersen) 

Kun spekulationer

Ifølge det nye studie kan genvarianten DRB1’15:01, der øger risikoen for alvorlig spedalskhed, også have indflydelse på såkaldte autoimmune sygdomme – det vil sige sygdomme, hvor immunforsvaret ved en fejl begynder at angribe kroppens egne celler i stedet for at angribe fremmedlegemer og sygdomme.

»Genvarianter, som gør os modtagelige over for spedalskhed, spiller også en vigtig rolle i autoimmune sygdomme. Så frem for at gøre os modtagelige over for spedalskhed, gør disse gamle genvarianter os måske mere modtagelige over for autoimmune sygdomme i dag,« siger Ben Krause-Kyora.

Forskerne understreger, at den mulige sammenhæng mellem spedalskheds forsvinden og visse autoimmune sygdommes fremmarch endnu kun er spekulativ, men at den bør undersøges nærmere.

»Jeg kan ikke lade være med at spekulere over, om spedalskhed har været med til at holde immunforsvaret i skak, sådan at da spedalskhed forsvandt, så banede det vejen for nogle andre, grimme, autoimmune sygdomme,« slutter Ib Christian Bygbjerg.

Videnskab.dk's manifest

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning


Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Det sker