Ultraforarbejdet mad kan øge risikoen for tidlig død

Forskerne har set på voksne i alderen 30-69 år. På fagsprog kaldes dødsfald i denne alder for 'præmatur død', altså for tidlig død.

Studiet er en såkaldt metaanalyse, som er statistisk sammenfatning af resultater fra flest mulige videnskabelige undersøgelser af en afgrænset problemstilling.

Nationale kostdata med et overblik over, hvor meget ultraforarbejdet mad folk spiser, blev koblet til dødsregistre i otte lande.

»For hver 10 procents stigning i det samlede kalorieindtag fra ultraforarbejdet mad steg risikoen for for tidlig død med 3 procent,« fortæller Carlos Augusto Monteiro til CNN.

Industrielt forarbejdet

Carlos Monteiro, som er professor emeritus ved University of São Paulo i Brasilien, er ikke blot én af ​​forskerne bag det nye studie; det er også ham, der i 2009 lancerede begrebet 'ultraforarbejdede fødevarer' gennem NOVA-klassificeringen.

Det såkaldte NOVA-klassifikationssystem grupperer vores mad i fire kategorier, og forskerne bruger det til at klassificere forskellige typer fødevarer efter, hvor meget fødevaren er forarbejdet. Den fjerde kategori er de problematiske ultraforarbejdede fødevarer.

Det er industrielt tilberedt mad, der består af få eller ingen naturlige fødevarer. Produkterne indeholder i stedet ingredienser og tilsætningsstoffer, som er usædvanlige at finde i køkkenet, eksempelvis farvestoffer, emulgatorer og fortykningsmidler.

Maden er lavet til at være let at spise og derfor også let at overspise.

Flere studier har i de senere år fundet sammenhænge mellem meget ultraforarbejdet mad i kosten og sygdomme som diabetes, fedme, hjerte-kar-sygdomme og kræft.

Mere end 50 procent af kosten

I det nye studie har Carlos Monteiro og kolleger undersøgt otte lande:

• To lande har et lavt forbrug af ultraforarbejdet mad – Colombia og Brasilien med mindre end 20 procent.
• To lande har et mellemstort forbrug – Mexico og Chile med mere end 20 procent.
• Fire af landene har et højt forbrug – Australien og Canada ligger på omkring 40 procent, mens USA og Storbritannien ligger på over 50 procent.

Det norske forskningsinstitut, Nofima, anslår, at næsten halvdelen af ​​den mad, der købes i norske dagligvarebutikker, kan klassificeres som ultraforarbejdet. Det samme billede går igen i Damark.

Forskerne har derefter lavet en model, der beregner, hvor mange for tidlige dødsfald, der kan kobles til ultraforarbejdet mad.

Stor samfundsrelevans

I lande med et lavt forbrug var 4 procent af de tidlige dødsfald knyttet til ultraforarbejdet mad. I lande med højt forbrug var tallet 14 procent. I faktiske tal betyder det næsten 3.000 dødsfald i Chile og 124.000 dødsfald i USA.

»De for tidlige dødsfald har stor samfundsrelevans,« skriver forskerne.

»De kan i vid udstrækning forebygges, og de repræsenterer høje direkte og indirekte omkostninger for familier og økonomier.«

»Det er velkendt, at mange studier har vist en sammenhæng mellem en kost bestående af stærkt forarbejdede fødevarer og negative helbredseffekter,« siger Harald Carlsen, som er professor ved Norges miljø- og biovidenskabelige universitet (NMBU).

»Det er også velkendt, at en stor del af den forarbejdede mad på markedet er rig på fedt, sukker og salt, men fattig på fibre og andre næringsstoffer,« siger han.

Spiser mere og hurtigere

En ting, som de fleste er enige om, ifølge Harald Carlsen, er, at folk ofte spiser mere og hurtigere, når de spiser ultraforarbejdede fødevarer.

»Det er én af ​​de forklaringsmodeller, der ofte bliver trukket frem, når det kommer til udviklingen af ​​overvægt og fedme,« siger professoren.

Han henviser til et berømt studie, hvor deltagerne, der spiste forarbejdede fødevarer i to uger, tog på i vægt, mens de deltagere, der fik uforarbejdede fødevarer, tabte sig lidt.

»I det nye brasilianske studie har de set på dødsfald, før man bliver meget gammel. Det føjer sig til rækken af ​​lignende studier af ultraforarbejdede fødevarer, for der kommer flere og flere af dem,« siger Harald Carlsen.

»Begrebet ultraforarbejdede fødevarer er for upræcist«

Harald Carlsen har set nærmere på nogle af de studier, som de brasilianske forskere har inkluderet i deres metaanalyse. Blandt dem var et studie fra USA meget godt og grundigt ifølge professoren.

Men studier af ultraforarbejdede fødevarer er behæftet med problemer ifølge Harald Carlsen.

Begrebet ultraforarbejdede fødevarer er for upræcist, mener han. Det gør det vanskeligt at forske i.

»Diskussionen på feltet er, om man skal se på alle disse forarbejdede produkter som en helhed,« siger Harald Carlsen.

»Mange af de fødevarer, der falder ind under gruppen, er egentlig ret sunde, for eksempel brød eller morgenmadsprodukter, der er rige på fibre og har gode ernæringsmæssige egenskaber. Men det tager NOVA-klassificeringen ikke højde for. Den ser kun på graden af ​​forarbejdning.«

Er det dig eller industrien, der har lavet pizzaen?

Det brasilianske studie har en række svagheder, som mange lignende studier af ultraforarbejdede fødevarer har tendens til at have, ifølge Harald Carlsen.

For at kortlægge, hvad folk spiser, bruger forskere oftest spørgeskemaer.

»Det bringer store usikkerheder med sig, fordi det er så svært at skelne, hvilke produkter der skal være i de forskellige NOVA-kategorier,« ifølge Harald Carlsen.

Datamængden fra spørgeskemaerne er ikke præcise nok, hvilket igen fører til forkerte beregninger.

»Lad os sige, at formularen spørger, om du spiser pizza. Men den spørger ikke, om pizzaen er industrielt forarbejdet, eller om den er hjemmelavet. I sådan et tilfælde generaliserer forskere ofte og registrerer alt pizzaindtag som ultraforarbejdet. Det fører til overestimering af indtaget.«

Sådanne usikkerheder omkring kategorierne er gør sig gældende i al forskning om kost, men det er særligt problematisk, når det kommer til at kategorisere efter NOVA-klassifikationen, ifølge Harald Carlsen.

Han er selv i øjeblikket i gang med et stort studie for at se på, hvordan fortykningsmidler og emulgatorer påvirker tarmsundheden. Fødevarer, der indeholder disse midler, ender automatisk i NOVA-kategori 4.

Sodavand og ultraforarbejdet kød

Jacob Juel Christensen, som er forsker og ernæringsfysiolog ved Universitetet i Oslo, er heller ikke videre begejstret for begrebet 'ultraforarbejdet mad'.

»I de senere år er det blevet klart, at det er nytteløst at se på den samlede mængde ultraforarbejdet mad,« siger han.

I stedet bør der forskes i undergrupper af fødevarer, siger Jacob Juel Christensen.

»I studier, der gør det, er det tydeligt, at en stor del af de tilsyneladende negative sundhedseffekter af ultraforarbejdet mad hovedsageligt skyldes sodavand og forarbejdet kød,« siger Jacob Juel Christensen.

Samtidig er en række fødevaregrupper helt 'neutrale' - eller ligefrem forbundet med positive sundhedseffekter.

Jacob Juel Christensen håber faktisk, at udtrykket snart går af mode, men han tvivler på, at det vil ske foreløbig.

Sundhedsstyrelsen i Norge påpeger, at over 70 procent af den norske befolkning helst vil undgå at spise ultraforarbejdede fødevarer, og at mange ønsker, at der var et mærkningssystem.

Mener, det er noget andet med denne mad

Forskere i Brasilien mener, at der er mere end blot salt, sukker og fedt, der gør ultraforarbejdede fødevarer skadelige for helbredet.

De mener, det er vigtigt at se på denne slags fødevarer som én kategori og ikke frasortere fødevarer som sodavand eller ultraforarbejdet kød.

»Ultraforarbejdede fødevarer påvirker helbredet ud over det høje indhold af salt, transfedt og sukker,« siger forsker Eduardo Augusto Fernandes Nilson i en pressemeddelelse, som ledte arbejdet med det nye studie.

»Det handler om ændringen i fødevarerne i løbet af den industrielle forarbejdning. Om brugen af ​​kunstige ingredienser, blandt andet farvestoffer, kunstige smagsstoffer og sødestoffer, emulgatorer og mange andre tilsætningsstoffer og hjælpemidler under forarbejdningen.«

»Vi har beregnet andelen af ​​dødsfald forbundet med ultraforarbejdede fødevarer, og det giver os et billede af den samlede negative sundhedseffekt af disse industrielt producerede fødevarer.«

»I højindkomstlande som Norge består en stor del af kosten allerede af ultraforarbejdede fødevarer. Forbruget har stabiliseret sig på et højt niveau, ifølge forskerne. I lav- og mellemindkomstlande stiger tallene dog - og det bekymrer forskerne.

»Der er et globalt behov for politikker, der kan udfordre forbruget af ultraforarbejdede fødevarer og i stedet fremme traditionelle kostvaner baseret på lokale, friske og minimalt forarbejdede fødevarer,« slutter Eduardo Augusto Fernandes Nilson.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.