Frugt, grøntsager, fuldkorn, umættede fedtstoffer, nødder, bælgfrugter, fedtfattige mejeriprodukter og fisk.
Med sådan en kost øger du formentlig chancen for at få en sund aldring. Det vil sige, du kan blive 70 år uden alvorlige sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, kræft og Alzheimers – samtidig med, at du har bedre kognitiv, fysisk og mental sundhed.
Og så er det også en god idé at minimere indtaget af rødt og forarbejdet kød, sukkerholdige drikkevarer, natrium og raffineret korn.
Det tyder et nyt studie, publiceret i Nature Medicine, i hvert fald på.
Studiets resultater indikerer, at kostmønstre, der er rige på plantebaserede fødevarer, med moderat indtag af sunde animalske fødevarer, kan fremme en generel sund aldring og hjælpe med at forme fremtidige kostråd, lyder det fra én af studiets forfattere Marta Guasch Ferre:
»Og så er det interessant, at studiet peger på, at sådan en kost ikke bare er god for mennesker, men også for miljøet. Det er ikke blevet undersøgt før,« siger lektoren ved Institut for Folkesundhedsvidenskab og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.
Er en særlig diæt bedre end andre?
Forskerne har undersøgt sammenhængen mellem otte forskellige kostmønstre – herunder EAT-Lancet-kosten, middelhavsdiæten og ultraforarbejdede fødevarer (se faktaboks nedenfor) - og hvilken rolle de spiller for en sund aldring og derudover også kognitiv, fysisk og mental sundhed.
Mere end 100.000 amerikanske kvinder var med i analysen, og de blev fulgt i 30 år.
\ Eksempler på kostmønstre, som studiet har undersøgt
Forskerne har undersøgt otte forskellige kostmønstre og deres sammenhæng med sund aldring. Her er tre af de otte undersøgte kostmønstre:
- EAT-Lancet-kosten: Anbefalingen fra en gruppe forskere lyder på, at vi skal spise meget mere frugt, grønt, nødder og bælgfrugter – og så skal vi samtidig halvere vores forbrug af kød og sukker.
- Middelhavsdiæten: Fokus på friske råvarer i sæson, blandt andre grøntsager, frugt, fuldkorn, nødder, bælgfrugter, magre mejeriprodukter og hjertesunde fedtkilder, som olivenolie, avocado og fede fisk.
- Ultraforarbejdede fødevarer: Overvægt af industriprodukter med mange ingredienser, der indeholder tilsætningsstoffer som farvestoffer, emulgatorer og fortykningsmidler. Det gælder blandt andet brød, kiks, kager, sodavand, müslibarer, nogle plantebaserede produkter, nogle morgenmadsprodukter, kødpålæg og færdiglavede saucer.
Daniel Ibsen, der har læst det nye studie for Videnskab.dk, men ikke selv har været med til at lave det, hæfter sig særligt ved én pointe.
»Studiet antyder, at der ikke er én kostform, vi skal fremhæve i forhold til andre, og det er deres ligheder, ikke forskelle, vi skal fokusere på. Og det er det – at der er flere forskellige måder at leve sundt på - der ser ud til at være positivt gavnligt for aldring,« siger lektoren ved Institut for Folkesundhed og Steno Diabetes Center Aarhus.
Han tilføjer, at studiet står stærkt, fordi forskerne i løbet af de 30 år, studiet stod på, hvert fjerde år spurgte deltagerne, hvilken slags kost de spiste.
»I mange andre studier måler man typisk kun en enkelt gang og kigger så 20-30 år frem,« siger han.
Der findes ingen 'superfood'
Det nye studie betyder ikke, at du bare kan spise frugt, fuldkorn og fedtfattige mejeriprodukter og dermed være sikret en sund aldring.
For selvom studiets resultater måske kan hjælpe folk med at forbedre deres chancer for at leve et længere og sundere liv, kan forskerne ikke konkludere, at der er en direkte årsagssammenhæng mellem kost og sund aldring.
\ Om korrelation versus årssagssammenhæng
Korrelation betyder, at der er et sammenfald mellem to faktorer. Så når den ene for eksempel stiger, gør den anden også.
Men at ting sker på samme tid eller umiddelbart efter hinanden, kan være et tilfælde og betyder ikke nødvendigvis, at det ene medfører det andet - der kan være mange andre forklaringer.
En australsk statistik viser eksempelvis, at antallet af drukneulykker stiger i takt med salget af is. Men det betyder ikke, at isgufferi øger risikoen for at drukne. Den bagvedliggende årsag til det statistiske sammenfald er sandsynligvis, at folk både bader mere og spiser flere is om sommeren.
En årsagssammenhæng eller kausalitet betyder derimod, at den ene størrelse direkte forårsager den anden. For eksempel at rygning øger risikoen for kræft.
For at finde en årsagssammenhæng kan forskere - hvis det er muligt og etisk forsvarligt - foretage et lodtrækningsforsøg, hvor én gruppe forsøgspersoner udsættes for en behandling, som så sammenlignes med en kontrolgruppe, der ikke får den behandling.
Læs mere i artiklen 'Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?'.
Men sådan er det med den her type studier, påpeger Daniel Ibsen.
»Det er jo rigtig svært at lave forsøg med folk og få dem til at leve efter en bestemt kost, fra de er 39 år, til de dør. Så dette studie er nok noget af det tætteste, vi kan komme på at besvare spørgsmålet om, hvordan vi opnår en sund aldring,« siger han.
Og så noterer han sig også, at forskerne har taget højde for mange andre faktorer, der kan spille ind på resultaterne, for eksempel socioøkonomisk status, rygning og motion.
