Patienter, som lider af smerte, angst eller depression, tog i et lille forsøg mindre af deres normale medicin og fik lettere ved at løse opgaver, når de havde brugt medicinsk cannabis i tre måneder.
Efter tre måneder havde de også mere aktivitet i centrale dele af hjernen, mens de løste opgaverne.
Sådan konkluderer amerikanske forskere i et nyt studie, der rejser et væld af interessante spørgsmål om effekterne af medicinsk cannabis.
Forskerne fra Harvard University i USA har som de første i verden lavet hjerneskanninger på patienter på medicinsk cannabis, der løser forskellige kognitive opgaver.
Patienterne skulle for eksempel finde en sammenhæng i talrækker så hurtigt og præcist som muligt. (Se videnskabelig artikel om selve testen.)
Forsøgsleder Staci Gruber og kollegerne skriver i deres videnskabelige artikel om hjerneskanningerne på 15 patienter, at deres fund »giver stærk evidens for, at behandling med medicinsk cannabis kan normalisere hjerneaktivitet«.
Den konklusion er måske lige skarp nok, for der er et væld af forbehold for resultaterne. Dem vender vi tilbage til.
Patienters hjerner kom til at ligne raskes
Staci Gruber uddyber over for Videnskab.dk, at hjerneaktiviteten har ændret sig fra deltagernes første besøg inden behandling med medicinsk cannabis, kaldet 'baseline', til det andet besøg hos forskerne efter tre måneders behandling.
Ændringerne finder de især i et område i hjernen, der blandt andet er knyttet til indlæring, opmærksomhed og følelser; et område, som bliver kaldt ’cingulate cortex’.
»Ved første besøg ser vi næsten ingen aktivitet i patienternes cingulate cortex. Ved andet besøg efter minimum tre måneders behandling med medicinsk cannabis ser vi en betydelig aktivitet. Der er en forskel, så noget må være sket.«
»Når vi så sammenligner med tidligere studier af raske kontrol-deltagere, ligner patienterne de raske mere efter tre måneder, end de gjorde ved baseline,« fortæller Staci Gruber, lektor i psykiatri på McLean Hospital under Harvard Medical School.
Forandringer i hjernen 'passer til' fremgang
Staci Gruber understreger, at fundet kun er interessant, fordi deltagerne samtidig er blevet bedre til at løse opgaver, der knytter sig til aktivitet i blandt andet hjerneområdet cingulate cortex.
»Nogle gange ser man ændringer i hjernen, som overhovedet ikke passer til forandringer i testresultater. Men her falder de sammen. Det er vigtigt,« siger Staci Gruber og henviser til, at meget tidligere forskning har antydet, at folk, som bruger cannabis for fornøjelsens skyld - rekreative brugere - tværtimod ser ud til skade hjernen.
»Vores resultater giver os en fornemmelse af, at folk på medicinsk cannabis i hvert fald ikke får sværere ved at udføre denne her type opgaver, og det er interessant, for det kunne man ellers forvente ud fra tidligere studier, som udelukkende er lavet på rekreative brugere af cannabis,« forklarer Staci Gruber.
Tydelig nedgang i medicinforbrug
Staci Gruber påpeger, at det er mindst lige så vigtigt, at patienterne i studiet nedsætter deres forbrug af andre typer medicin, i nogle tilfælde til noget nær det halve.
Ved andet besøg hos forskerne efter tre måneders behandling rapporterer deltagere:
- på opioider mod smerte en nedgang i medicinforbrug på 47,69 procent
- på benzodiazepiner mod angst en nedgang i medicin på 46,91 procent
- på humør-regulerende medicin en nedgang på 28,57 procent
- på antidepressiv medicin mod depression en nedgang på 22,35 procent
Resultaterne ligger i fin forlængelse af tidligere forsøg fra Staci Grubers gruppe, som Videnskab.dk har beskrevet i artiklen Indledende forsøg: Medicinsk cannabis gør hjernen mere aktiv.
Det er for nylig også set i andre undersøgelser, at patienter på medicinsk cannabis skærer ned på deres forbrug af opioider mod smerter. (Se 1 og 2.)
Læs her, før du kaster dig over medicinsk cannabis
Før du smider medicin i papirkurven og styrter ned på det nærmeste gadehjørne for at få fingre i cannabis, skal du have mange flere detaljer med.
Studiet, udgivet i det åbne tidsskrift Frontiers of Pharmacology, har ganske vist lovende konklusioner, men det er alt for tidligt at sige noget sikkert om, hvorfor forskerne finder en effekt.
Studiet har nemlig en række begrænsninger, som betyder, at resultaterne skal tages med forbehold. De vigtigste er:
- Få forsøgspersoner: Studiet omfatter hjerneskanninger (fMRI) på blot 15 mennesker, og de er kun fulgt i 3 måneder. Flere patienter skal igennem, så materialet bliver mere sikkert at konkludere ud fra, og det er vigtigt, at den gode effekt skal blive ved med at være der på længere sigt, for eksempel efter 6, 12 eller 24 måneder, for at skabe større sikkerhed om resultaterne.
- Anden medicin kan påvirke: Patienterne oplever en række forbedringer, herunder øget livskvalitet, blandt andet fordi de sover bedre og føler sig mindre hæmmet af deres sygdom. Men forskerne kan ikke afgøre, om det sker, fordi medicinsk cannabis har en effekt i sig selv, eller måske fordi patienterne skærer ned på anden medicin, der giver bivirkninger.
- Ingen kontrolgruppe: Studiet er lavet i ikke helt optimale videnskabelige rammer. I den bedste af alle verdener var patienterne for eksempel blevet tilfældigt fordelt i to grupper, hvor den ene gruppe fik én type medicinsk cannabis, mens den anden gruppe fik virkningsløs placebo i en kontrolgruppe. På den måde kunne man sammenligne udviklingen i to grupper, vel at mærke uden at patienter eller forskere, der ser på efterfølgende data, var klar over, hvem der havde fået hvad. Som studiet er lavet, kan ingen reelt udelukke, at nogle af resultaterne kan skyldes for eksempel placeboeffekten, altså at deltagerne forventer en forbedring og derfor også oplever én.
En hjerneforsker fra Hvidovre Hospital gør opmærksom på en anden mulig fejlkilde, nemlig at deltagerne måske bliver bedre til at løse opgaverne, fordi de ved andet besøg har prøvet at løse dem én gang tidligere. De lærer muligvis at klare sig bedre.
Læs mere om de overvejelser i boksen under artiklen.
\ Deltagerne i forsøget
Studiet omfatter i alt 22 patienter, 11 mænd og 11 kvinder, som bliver behandlet med medicinsk cannabis mod smerter (13), angst/PTSD (10), søvnproblemer (10), humørsvingninger (8) og andre lidelser, herunder problemer med opmærksomhed eller fordøjelse (8).
Patienterne må helst ikke have brugt cannabis på noget tidspunkt i deres liv, men i hvert fald ikke de seneste to år. De har selv meldt sig til forsøget, hvilket kan antyde en forventning om, at medicinsk cannabis har en effekt.
Forskerne melder, at patienterne generelt er veluddannede og mindst har et gennemsnitligt intelligensniveau.
Patienterne oplyser at bruge medicinsk cannabis gennemsnitligt 5 gange om ugen op mod et par gange om dagen – på stort set alle måder: Gennem røg, fordampning, mad eller drikke, olier eller koncentrater.
15 af deltagerne gennemførte hjerneskanninger. 7 blev udelukket pga. problemer med at blive skannet. Problemerne er ikke uddybet i studiet, men det kan dække over f.eks. at have pacemaker eller have andet indopereret metal i kroppen eller at have klaustrofobi.
Deltagerne køber selv medicinsk cannabis
Med de vigtige forbehold i baghovedet er studiet dog stadig interessant, både fordi vi mangler forskning i effekterne af medicinsk cannabis, og fordi studiet har nogle styrker, man ikke finder i andre undersøgelser.
Det vurderer Kristine Rømer Thomsen, der forsker i blandt andet rusmidlers påvirkning af hjernen. Hun har læst studiet igennem for Videnskab.dk.
Deltagerne har for eksempel selv indkøbt deres medicinske cannabis. Det betyder, at forskerne ikke er underlagt typiske regler, som gælder i både USA og Danmark, for, hvad cannabis må indeholde af de to største aktive stoffer, THC og CBD.
På den måde får forskerne et billede af effekter af medicinsk cannabis baseret på hele planter, som rent faktisk bliver solgt på markedet, og undgår at finde resultater for kunstigt fremstillet medicinsk cannabis med et indhold af stoffer, som måske ingen bruger i virkeligheden og som måske endda virker anderledes end ’rigtig’ cannabis.
»Man kan hurtigt komme med en masse kritikpunkter af studiet, men de gennemgår selv begrænsningerne i artiklen, og derfor synes jeg, den er god. Jeg synes også, det er en klar styrke, at studiet tager udgangspunkt i, hvad der rent faktisk bliver handlet og brugt af hel-plante-baseret cannabis.«
»Det er klart, at et studie som det her ikke kan danne grundlag for anbefaling af brug af medicinsk cannabis til andre patienter, for det kræver dobbeltblindede, randomiserede, placebokontrollerede forsøg. Men vi har brug for mange forskellige typer studier, og det her bliver rigtigt spændende at følge fremover, når de får flere resultater og flere patienter inkluderet,« vurderer Kristine Rømer Thomsen, lektor på Psykologisk Instituts Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.
Hvorfor finder forskerne en effekt?
Problemet er lige nu, at vi ved utrolig lidt om, hvorvidt, hvorfor eller hvordan medicinsk cannabis virker.
Derfor må forskerne gætte sig til, hvorfor de ser helt anderledes resultater, end man ser i tidligere undersøgelser.
Gættene omfatter:
- Forskellige stoffer: Cannabis til rekreativt brug – altså til at blive høj – indeholder typisk meget af stoffet THC. Medicinsk cannabis indeholder derimod typisk meget af stoffet CBD. De to stoffer påvirker hjernen forskelligt. Det kan være årsagen til, at der er forskel på dette studie på brugere af medicinsk cannabis og tidligere hjernestudier, der alle har set på rekreative brugere af cannabis.
- Deltagernes alder: Mange brugere af rekreativ cannabis er unge; teenagere eller i start-20’erne. Deltagerne i Staci Grubers projekt er derimod mellem 28 og 74 år gamle med flest deltagere omkring de 50 år. Måske finder hun andre resultater, fordi ældre hjerner er mindre sårbare over for cannabis end yngre? Studier på mus indikerer faktisk, at et lavt indhold af THC ikke bare er uskadelige for ældre, men endda kan genskabe tabte funktioner i hjernen. Så måske THC rent faktisk spiller en rolle for forbedringerne, selvom man typisk tænker THC som et berusende og endda sløvende stof?
- Ukendte faktorer: I studiet indtager folk hele planter eller ekstrakter med et bredt indhold af stoffer. Mange kender vi ikke betydningen af, slet ikke når de kombineres. Måske en særlig sammensætning er ekstra gavnlig for patienter med visse sygdomme? Svaret fortoner sig for nu i tågerne, for forskerne har endnu ikke lavet solide analyser af indholdet af eksempelvis THC og CBD i patienternes cannabis. Samtidig har patienterne i forsøget forskellige sygdomme, hvilket gør det svært at udlede noget specifikt om, hvad der virker for hvem.Hel plante bedre end bearbejdet medicin?Forsøg på mus antyder, at CBD fra hele planter virker stærkere end CBD isoleret i et medicinsk produkt. En årsag kan være, at CBD virker bedre sammen med de mange andre passive og aktive stoffer i en plante.
Giver årtiers cannabis-forskning et forkert billede?
Kristine Rømer Thomsen har sammen med kolleger for nylig udgivet en artikel, der giver yderligere indsigter – og derved gør det endnu mere svært at genkende det gamle billede af cannabis’ effekter.
I tidsskriftet Neuroscience & Biobehavioral Reviews bemærker forskerne, at videnskaben indtil nu primært har behandlet cannabis som en plante med et ensartet indhold.
Forskere har sjældent skelet til, at indholdet af mange forskellige stoffer kan variere fra plante til plante eller fra produkt til produkt, herunder indholdet af THC og CBD – eller til, at THC-indholdet gennem de seneste 25 år er steget markant i forskellige typer cannabis.
Det kan have påvirket og måske skævvredet konklusioner i årtiers forskning i konsekvenser af hashrygning, at man ikke har fokuseret mere detaljeret på stofferne i de produkter, man har undersøgt.
\ Læs mere
Rømers pointe er blot endnu én, som sætter en tyk streg under, hvor løst et grundlag vi står på, når vi forsøger at afdække effekten af medicinsk cannabis.
Vigtigt, at folk trapper ned på medicin
Det nye studie rejser nogle vigtige spørgsmål til fremtidige forsøg, bemærker Kristine Rømer Thomsen.
Hun ser frem til en afklaring af, om patienterne får en mere normal aktivitet i hjernen og får bedre kognitive funktioner, for eksempel øget koncentrationsevne, fordi medicinsk cannabis har gavnlige, aktive stoffer.
Eller om effekten kommer, enten fordi patienterne ikke længere får bivirkninger af medicin, der er skåret væk, eller muligvis på grund af placeboeffekten i en tid, hvor alverdens medier bringer historier om enkelte menneskers positive oplevelser af medicinsk cannabis.
»Uanset årsagen er den markante nedgang i medicinforbruget et vigtigt og interessant fund, og det bliver spændende at følge studiet, når materialet bliver større, og de har fulgt patienterne i længere tid.«
»Vi har et kæmpeproblem med, at folk for eksempel bliver afhængige af opioider, så en nedgang i det forbrug er positiv. Men det er vigtigt at understrege, at vi gerne vil se bedre kontrollerede undersøgelser, der kan give mere sikker viden om den reelle effekt af bestemte typer medicinsk cannabis i bestemte patientgrupper for at danne grundlag for anbefalinger til andre patienter,« siger Kristine Rømer Thomsen.
Forskerne er for nu også på bar bund, når det kommer til at konkludere noget sikkert om bivirkninger eller afhængighed ved længere tids brug af medicinsk cannabis. Dermed ved vi heller ikke, om man måske bare dropper sin nuværende medicin for at blive afhængig af en anden type medicin med andre bivirkninger.
Flere studier på vej
Staci Gruber melder, at forskerne allerede har en håndfuld andre studier i gang, blandt andet:
- Analyser af undergrupper, især smertepatienter, som bruger de potentielt dødelige opioider. »Hvis vi ser de store reduktioner af medicinforbrug efter seks måneder eller et år, har vi virkelig fat i noget,« siger Staci Gruber.
- Hvordan medicinsk cannabis mere konkret påvirker patienterne, når det kommer til for eksempel angst, depression, søvn og livskvalitet.
- De første, ikke offentliggjorte målinger tyder på, at patienterne i forsøget indtager cannabis med et højt niveau af CBD. Planen er derfor også at lave et forsøg med strammere rammer, hvor patienter bliver fordelt i – randomiseret til – to forskellige grupper, hvor den ene får medicin fra planter med højt niveau af CBD.
Målet er at følge deltagerne på medicinsk cannabis i op til to år.
I Danmark er fire patientgrupper i fokus i forbindelse med en forsøgsordning med medicinsk cannabis, der løber de næste fire år. Det kan du læse meget mere om i andre artikler på Videnskab.dk, blandt andre:
Dansk forsker: Etisk forkasteligt, at cannabis er ulovlig eller
Medicinsk cannabis: Så tynd er evidensen for danske patienter
\ Kilder
- The Grass Might Be Greener: Medical Marijuana Patients Exhibit Altered Brain Activity and Improved Executive Function after 3 Months of Treatment; Frontiers in Pharmacology; https://doi.org/10.3389/fphar.2017.00983
- Staci Grubers profil (McLean Hospital)
- Kristine Rømer Thomsens profil (AU)
- Oliver Hulmes profil (DRCMR)
- Recommendation to reconsider examining cannabis subtypes together due to opposing effects on brain, cognition and behavior; Neuroscience & Biobehavioral Reviews; https://doi.org/10.1016/j.neubiorev.2017.05.025
- Den danske forsøgsordning med medicinsk cannabis (Lægemiddelstyrelsen)
\ Ser forskerne en effekt, fordi folk lærer testen at kende?
På Hvidovre Hospital arbejder hjerneforsker Ollie Hulme. I 2006 blev han ph.d. på en afhandling om hjerneskanninger, på engelsk ’neuroimaging’.
Ollie Hulme har set studiet igennem for Videnskab.dk. Han fortæller, at studiet rent teknisk er fint strikket sammen, men at det er umuligt med sikkerhed at tolke noget ud fra dets data.
»Jeg vil sige, at deres data i hvert fald passer med deres konklusioner, forstået på den måde, at de ikke udelukker, at de kan være rigtige. Men effekterne, de finder, kan måske skyldes, at deltagerne har lært skanneren og opgaverne at kende fra første til anden gang, og det synes jeg ikke, de har kontrolleret for,« siger Ollie Hulme, seniorforsker på Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR) på Hvidovre Hospital.
Ollie Hulme mener, at det kræver et langt mere tilbundsgående forsøg, hvor man også indregner indholdet af aktive stoffer i den medicinske cannabis, som hver enkelt patient har brugt, før man kan sige noget om effekter.
Forsøgslederen, Staci Gruber, er uenig i, at deltagernes fremgang kan skyldes, at de har lært skanner og opgaver at kende fra første til anden gang.
»Det er en fin kommentar, og det er selvfølgelig altid en risiko i denne slags studier, at folk bliver vant til set-up’et. Men her er det minimum tre måneder siden, de løste opgaverne første gang, og de bliver præsenteret for et sammensurium af test i omvendt rækkefølge, så det er på sin vis velkendt, men stadig anderledes anden gang. Det er nok mere komplekst, end hvad man umiddelbart forestiller sig,« siger Staci Gruber.
Hun bemærker, at tidligere studier har vist, at cannabis gør brugere dårligere til at løse opgaver. Det bliver de ikke i dette studie, hvilket underbygger en effekt, for:
»Vi ser jo også tilsvarende ændringer i på flere områder, herunder søvnkvalitet. Så jeg vil ikke forvente, at fundet er knyttet til træning i at løse opgaver eller opholde sig i skanneren,« siger Staci Gruber.
Læs om hjerneskanningsmetoden, fMRI, i artiklen Sådan læser forskerne dine tanker.
