Det er ikke bare forkert, at cannabis er ulovlig i Danmark. Det er decideret forkasteligt.

Så klar er meldingen fra danske Sebastian Porsdam Mann, der forsker i bioetik ved det ansete Harvard University.

Udmeldingen kommer i forbindelse med Videnskab.dk’s dækning af en dansk forsøgsordning, der fra 1. januar tillader visse patienter at bruge medicinsk cannabis til at lindre smerter og ubehag.

»Jeg kan ikke se nogen problemer i det danske initiativ. Tværtimod er det etisk forkasteligt, at der ikke er adgang til cannabis generelt, eftersom forbuddet ikke kan forsvares på hverken etisk eller videnskabeligt grundlag,« siger Sebastian Porsdam Mann, der er én af de to første postdocs ansat på Harvard Medical School’s Center for Bioethics.

Fem argumenter for legalisering af hash

Sebastian Porsdam Mann mener altså, at cannabis bør være tilladt både til afslappet hygge i fritiden og til medicinsk brug.

Dermed går han imod en række andre forskere, som på Videnskab.dk har givet udtryk for, at vi skal passe på med at legalisere cannabis, og at vi mangler solid viden, før vi sætter et landsdækkende forsøg med medicinsk cannabis i gang.

Bioetikerens argumentation lyder sådan her:

1) Beslutningen om at gøre cannabis ulovlig har aldrig været videnskabeligt funderet
FN blev i 1961 påvirket af et pres fra USA, hvor cannabis fortrinsvis blev brugt af sorte amerikanere og mexicanere.

Det er ifølge Sebastian Porsdam Mann gengivet i bogen Drugged: The Science and Culture Behind Psychotropic Drugs af Richard K. Miller og mange andre steder, herunder i bogen Chasing the Scream af journalist Johann Hari.

Danske love rettede sig ind under FN-konventionen kaldet Single Convention on Narcotic Drugs.

2) Cannabis er sikrere end tilladt medicin, alkohol og tobak
Hvis man sammenligner dokumenterede skader ved brug af cannabis med skader fra tilladte stoffer, »er det klart, at der findes en dobbeltstandard«, siger Sebastian Porsdam Mann.

Han nævner som eksempel præparater af typen NSAID (Non Steroidal Anti-Inflammatory Drug), som bliver brugt mod smerter og feber, ikke mindst af patienter plaget af gigt. Mange vil være stødt på NSAID som ibuprofen, der findes i blandt andet Ipren, eller acetylsalicylsyre, der findes i Treo og Aspririn.

I USA koster NSAID »titusindvis af fremskyndede dødsfald hvert år«, siger Sebastian Porsdam Mann og henviser til tre studier: 1, 2 og 3.

»Til sammenligning har cannabis i sig selv ikke forårsaget et enkelt dødsfald nogle steder. Og sammenlignet med alkohol og tobak er cannabis langt, langt sikrere, hvilket enhver kan finde data på ved at søge i to minutter i databasen PubMed,« siger Sebastian Porsdam Mann.

»Vi tillader også mange meget farligere fritidsaktiviteter som ridning, boksning og indtag af fastfood-mad, som vi ved er mere skadeligt for os end cannabis,« tilføjer bioetikeren.

3) Mennesket har ret til at bestemme selv
For det tredje er der en lang række filosofiske problemer i at forbyde brugen af cannabis, selv hvis planten er mere farlig, end man skulle tro, siger Sebastian Porsdam Mann.

Vi mener generelt, at mennesket har ret til at bestemme selv, når det kommer til helbred og hvad man laver i sin fritid. Det bør også gælde cannabis i fritiden til såkaldt rekreationelt brug.

Forskeren henviser til argumenter i bogen Drugs and Rights af filosofiprofessor Douglas Husak, udgivet på Cambridge University Press.

4) Patienterne ved bedst selv, hvad der hjælper dem
Når det kommer specifikt til medicinsk cannabis, er det patienterne selv, der i sidste ende ved bedst, om et medikament får dem til at føle sig bedre tilpas eller ej. Det kan ingen betvivle, herunder lægen, bemærker Sebastian Porsdam Mann.

»Medmindre der er dokumenteret særlige farer ved brugen af cannabis i særlige sygdomme – man kunne måske forestille sig ved lungekræft eller særlige maveproblemer – ville det være umoralsk at fratage patienterne et middel, som de selv gerne vil bruge, og som de selv mener hjælper dem,« mener Sebastian Porsdam Mann.

5) Vi har før brugt medicin, der ikke er testet igennem
Det kan godt være, vi mangler solid, videnskabelig evidens for den medicinske effekt af cannabis, ligesom Videnskab.dk har skrevet i flere artikler.

Men vi har lang tradition for brug af ’off-label-medicin’, det vil sige at bruge medicin mod en anden sygdom, end den er udviklet og testet til.

»Dette sker af nødvendighed, eftersom der ikke er nok forskning til at dække virkningen af alle typer medicin på alle former for sygdomme. Så det ville ikke være noget voldsomt særligt, hvis man også gav læger lov til at give cannabis som off-label-medicin,« mener Sebastian Porsdam Mann og tilføjer, at man selvfølgelig også skal forske i konsekvenserne af at bruge cannabis som medicin.

Kollega: »Vi åbner næppe Pandoras æske«

Sebastian Porsdam Mann får fuld opbakning fra Morten Ebbe Juul Nielsen, der forsker i praktisk og anvendt filosofi ved Københavns Universitet. Han vurderer, at bioetikerens argumenter holder vand, og han er helt enig i konklusionerne.

Ifølge Morten Ebbe Juul Nielsen er det centralt, at cannabis allerede er på markedet. Folk bruger det og har erfaringer med det, uanset at FN har vedtaget, at det er ulovligt.

Det betyder, at vi næppe åbner for Pandoras æske ved at legalisere cannabis. Vi skaber i stedet ordnede rammer om noget, der allerede eksisterer, og som ikke lader til at være mere skadeligt, end andre stoffer vi tillader.

Ved en legalisering kan staten oven i købet tjene penge, formentlig komme af med noget af det kriminelle miljø omkring hashsalg, og »mon ikke også folk vil moderere forbruget, hvis de skal snegle sig ned på apoteket og se apotekeren i øjnene for syvende dag i træk for at få fat i cannabis,« funderer Morten Ebbe Juul Nielsen.

Vi kan droppe legalisering af cannabis igen

Man skal også, mener Morten Ebbe Juul Nielsen, gøre sig etiske overvejelser om, hvor lidt magt patienter skal have over deres egen behandling.

Skal politikere og læger virkelig have lov at bestemme ud fra en iver efter at beskytte patienter fra eventuelle skadelige bivirkninger af cannabis?

»Hvor tungt skal argumenter om folkesundhed veje i en sag, som alt andet lige handler om folks eget forbrug? Det er klart, at der altid kan være sekundære effekter i form af arbejdsskader, trafikulykker eller dårligere indlæring, men det er jo også en dårlig sekundær effekt, når folk dør af deres medicin.«

»Hvis vi legaliserer cannabis og om 10 år finder ud af, at vi har 100.000 indlæggelser om året på grund af psykoser efter hashbrug, eller at BNP falder drastisk, fordi folk ikke kan passe deres arbejde, så må vi tage det op til vurdering igen, for vi kan jo bare gøre beslutningen om. Men jeg anser sådan nogle konsekvenser for at være ganske urealistiske, så jeg synes, Sebastian Porsdam Mann er på solid grund her,« siger Morten Ebbe Juul Nielsen, lektor i filosofi på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet.

Andre forskere vil også lempe reglerne 

Tanken om at legalisere cannabis er langt fra fremmed. I udlandet har man allerede gjort sig mange forskellige erfaringer. Det kan du læse mere om i artikelserien Legalisering af hash: Hvad kan vi lære af udlandet?

Herhjemme har forskere luftet ideer om noget lignende. For nylig fortalte professor Mads Uffe Pedersen fra Aarhus Universitet og Henrik Rindom fra Stofrådgivningen på Videnskab.dk, at man burde afkriminalisere cannabis især for bedre at kunne hjælpe udsatte unge. 

Tidligere har kriminolog Flemming Balvig også argumenteret for legalisering, da han trådte tilbage fra sin stilling som jura-professor ved Københavns Universitet, blandt andet fordi hashrygning ikke direkte forvolder skade på andre end én selv.

Professor: »Helt misforstået konklusion«

Debatten er dog netop en debat, fordi der er to sider.

Blandt de største bekymringer i den modsatte lejr er, at legalisering vil få flere, især udsatte unge, til at ryge. Og at patienter vil opleve alvorlige bivirkninger, fordi vi slet ikke kender konsekvensen af især langvarig brug af medicinsk cannabis. Det kan du læse mere om i artiklen Medicinsk cannabis: Så tynd er evidensen for danske patienter.

Professor i anvendt og medicinsk etik Thomas Ploug kan delvist følge nogle af Porsdam Manns argumenter for at legalisere cannabis i samfundet. Legalisering har det ene positive element, at den lægger ansvaret for forbruget på det enkelte menneske og ikke på lægen, som det er tilfældet med medicinsk cannabis, der skal udskrives på recept.

Når en læge bringer medicinsk cannabis på bane, vil det automatisk påvirke en patient i retning af at prøve det, mener Thomas Ploug. (Også selvom lægen nok ville gøre det lidt mindre reklamepræget end på dette billede.) Det kan du læse mere om i en anden artikel om medicinsk cannabis. (Foto: Shutterstock)

Til gengæld mener han, at den samlede konklusion fra Sebastian Porsdam Mann og Morten Ebbe Juul Nielsen er »helt misforstået«, især når den inkluderer et argument om at legalisere hash, herunder medicinsk cannabis, fordi vi i forvejen har skadelige stoffer på markedet.

»Det er en klassisk fejlslutning. Fordi vi har begået fejl tidligere og introduceret præparater på et dårligt evidensgrundlag, er det ikke et argument for, at vi skal gøre det igen. Tværtimod er der grund til at sige, at den fejl skal vi ikke begå igen. Vi skal tage ansvar for, at medicin reelt har sundhedsfremmende effekt i sundhedsvæsnet. Det er et helt grundlæggende etisk hensyn at tage,« mener Thomas Ploug, leder af Center for anvendt etik og videnskabsfilosofi på Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet.

Bryder med princip om evidensbaseret medicin

»Det er desuden helt forfejlet og stærkt betænkeligt at foreslå, at vi skal samle evidens for negative effekter efter introduktionen af en behandling i sundhedsvæsenet. Det bryder radikalt med paradigmet om evidensbaseret medicin, som ved at basere sig på systematisk opsamlet evidens for en given behandlings effekter før introduktionen af behandlingen netop beskytter patienter og samfundet mod negative effekter,« mener Thomas Ploug.

Thomas Ploug giver heller ikke meget for, at medicinsk cannabis skal være tilladt, fordi patienter selv har gjort sig positive erfaringer med den.

»Jeg taler ikke imod medicinsk cannabis, men vi skal tilbyde det på det rigtige grundlag. Og jeg køber som videnskabsmand ikke det argument, at folk selv oplever en positiv effekt. Måske ender vi med at have medicinsk cannabis, men det kræver, at sundhedsvæsnet tager sit ansvar alvorligt og sørger for, at der er god evidens for de positive effekter,« mener Thomas Ploug.

Forslag om cannabis-kommission - og afstemning

Du kan høre flere ord fra Thomas Ploug og Morten Ebbe Juul Nielsen i denne podcast fra Videnskab.dk.

Du kan også læse flere overvejelser om manglen på evidens i artiklerne Medicinsk cannabis: Så tynd er evidensen for danske patienter og Indledende forsøg: Medicinsk cannabis gør hjernen mere aktiv.

En række forskere har tidligere foreslået på Videnskab.dk, at politikerne nedsætter en kommission for at finde ud af, hvad man kan lære af udlandets erfaringer med legalisering af cannabis. Det kan du læse mere om i artiklen Forskere: Danmark skal have en cannabis-kommission.

Men ét er forskeres overvejelser. Hvad synes du selv?

Er du på mobilen, kan du med fordel åbne afstemningen i et nyt vindue.

Bemærk, at 'resultatet' af afstemningen er opgjort i procent, ikke i antal stemmer.