Når patienter begynder på medicinsk cannabis, fungerer en central del af hjernen bedre efter tre måneder.

Sådan lyder den overraskende melding fra den amerikanske hjerneforsker Staci Gruber fra Harvard Medical School.

Meldingen skal tages med forbehold, for den kommer på baggrund af et lille pilotstudie, der er en del af et langt større forsøg.

Men studiet i sig selv viser, at 11 nye brugere af medicinsk cannabis efter tre måneder er hurtigere i en række test af kognitive funktioner.

Samtidig viser hjerneskanninger, at deltagerne har mere aktivitet i frontallappen - den del af hjernen, som hænger sammen med kognition, forståelse og reflekteret handling. Den har også den største tæthed af receptorer, som stoffer i cannabis kan binde sig til.

Lille forsøgsgruppe, mærkbare forbedringer

Hjernerne minder efter tre måneders brug af medicinsk cannabis mere om hjerner hos raske mennesker, end de gjorde, inden forsøget gik i gang, melder Staci Gruber.

»Patienterne føler, at de har det bedre, og de er bedre til at udføre funktioner i forreste del af hjernen, som er særlig påvirkelig ved udsættelse for cannabis. Vi skal huske, at det er en lille sample, men det her er virkelig forbedringer, som viser, at stoffer i cannabis muligvis forbedrer kognitive evner,« siger Staci Gruber, lektor i psykiatri ved Harvard Medical School og leder af to enheder ved McLean Hospital, hvor forskere undersøger stoffers påvirkning af hjernen.

Deltagerne i studiet beretter, at de har det bedre og føler mindre smerte og derfor kan tænke klarere.

Staci Gruber har fremlagt resultaterne på en stor videnskabskonference i Boston, arrangeret af AAAS, der er kendt som udgiver af det anerkendte tidsskrift Science. De er også beskrevet i tidsskriftet Frontiers in Pharmacology.

Ifølge Staci Gruber har yderligere seks deltagere nu passeret de tre måneder, uden at det ændrer ved konklusionerne i den videnskabelige artikel.

Her er nogle af forbeholdene

Resultaterne er interessante, både fordi de giver lidt videnskabeligt input på et område, som virkelig mangler forskning. Det vender vi tilbage til senere. Men også fordi visse danske patienter – herunder patienter med kroniske smerter – fra 1. januar 2018 får lov at blive behandlet med mere uforarbejdet cannabis, end det er tilladt i dag.

Resultaterne skal tages med forbehold af en række årsager, herunder:

• Studiet har kun et lille antal deltagere, hvilket gør konklusionerne usikre.
• Det er første gang, forskere finder en positiv effekt på kognitive funktioner af medicinsk cannabis, omend tidligere studier, bl.a. dette, har vist, at patienter, som bruger medicinsk cannabis på grund af kroniske smerter, ikke har nedsatte kognitive evner i forhold til patienter på ’etableret’ medicin.
• Effekten i frontallappen er endnu kun målt på kort sigt, og tidligere studier har vist, at effekten fra cannabis er den modsatte i folk, der bruger hash rekreativt, altså for hyggens skyld.

Forskellen på effekten af medicinsk og rekreativ cannabis kan muligvis skyldes, at medicinsk cannabis generelt har et højere indhold af stoffet CBD, som typisk er bedst til behandling og i øvrigt ikke gør brugeren skæv. Det gør til gengæld det psykoaktive stof THC, som påvirker hjernen på andre måder og derfor findes i højere koncentrationer i cannabis til rekreativt brug.

Men det er spekulationer, for forskerne kender endnu ikke mængden af aktive stoffer i den medicinske cannabis, deltagerne har brugt i forsøget. Og selv hvis de gjorde, er videnskaben langt fra skarp på, hvilke stoffer der virker hvordan på hvilke sygdomme.

CBD og THC er bare de to største af en lang række aktive stoffer - cannabinoider - i cannabis. Og som vi kommer ind på lidt senere i denne artikel, kender forskere og patienter tit ikke engang indholdet af CBD og THC i den cannabis, patienterne indtager.

Patienter med kroniske smerter dropper opioider

En anden bemærkelsesværdig melding fra Staci Grubers forsøg lyder, at patienterne efter tre måneder har sænket deres brug af antidepressiv medicin med 15 procent. Samtidig er mængden af smertestillende opioider mod kroniske smerter dalet med hele 42 procent.

Opioider er forbindelser, der virker smertestillende ved at påvirke receptorer i bl.a. menneskets centralnervesystem . Der findes både kunstigt fremstillede og naturlige opioider, som man henter fra opiumvalmuen. (Foto: tanja niggendijker)

Samme tendens til at droppe medicin er set i tidligere studier.

Et studie viste i 2016, at patienter bruger langt færre penge på medicin i amerikanske stater, hvor medicinsk cannabis er tilladt.

I 2014 fandt andre forskere, at antallet af dødsfald på grund af overdoser med smertestillende opioider som morfin, kodein og metadon er markant lavere i amerikanske stater med tilladt medicinsk cannabis – mere præcist 25 procent under andre amerikanske stater, viste deres studie.

»Undersøgelserne rejser nogle interessante hypoteser. Cannabispatienter ser ud til at være villige til at bruge mindre af andre medikamenter, så brugen af medicinsk cannabis kan have en vigtig, indirekte effekt,« bemærkede lektor Mark A. Ware på konferencen i Boston. Han forsker i medicinsk cannabis’ effekt på patienter med kroniske smerter ved McGill University i Canada.

Pas på, vi ikke gentager alvorlig fejl med medicinsk cannabis

Ifølge Nanna Brix Finnerup fra Dansk Smerteforskningscenter er det selvfølgelig godt, hvis patienter med kroniske smerter trapper af opioider, som især i USA, hvor de er mest udbredt, har vist sig både at være afhængighedsskabende, påvirke kønshormoner og kognitive evner og koste menneskeliv.

Men det er omvendt vigtigt at holde sig for øje, at patienterne ikke bare havner i en tilsvarende afhængighed af cannabis. Tidligere studier har vist, at langtidseffekterne af cannabis minder om dem, man kan opleve af opioider.

»Det er jo interessant, at vi for 10-15 år siden havde historier i pressen om, at læger brugte for lidt af det her vidundermiddel, der hed opioider. Der opstod et kæmpepres, og vi endte med at udskrive mere. Nu har man – især i USA – problemer med overdoser, afhængighed og dødsfald, og vi skal altså undgå at gentage historien med cannabis,« bemærker Nanna Brix Finnerup, professor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Medicinsk cannabis har kun sikre effekter på tre områder

Du undrer dig måske over, at Videnskab.dk bruger energi på detaljer i et så lille forsøg som Staci Grubers, men det er der en grund til. Videnskabens kendskab til effekterne af medicinsk cannabis er nemlig meget begrænset, som danske forskere allerede givet udtryk for i en anden artikel på Videnskab.dk.

Den hidtil største gennemgang af eksisterende viden fra januar 2017 understreger pointen. Amerikanske National Academies of Sciences konkluderer, at man kun har ordentlig evidens for, at medicinsk cannabis virker på tre områder:

• Til behandling af kroniske smerter i voksne
• Som middel mod kvalme og opkast efter kemoterapi, samt
• Mod spasmer relateret til multipel sklerose (MS)

Inden for alle andre områder giver studierne enten kun delvis syn for sagen, eller det er umuligt at konkludere en sikker sammenhæng mellem cannabis og helbredelse eller forværring af sygdommen på det foreliggende grundlag.

Du kan læse Videnskab.dk's omtale af gennemgangen i en anden artikel.

Virkeligheden er løbet fra videnskaben

Forskerne halser med andre ord totalt bagefter i en verden, hvor 28 amerikanske stater og en række lande som Canada, Uruguay, Portugal og Holland har tilladt medicinsk cannabis.

Danmark har lagt sig i slipstrømmen og udvider i et forsøg sin begrænsede tilladelse til medicinsk cannabis om mindre end et år.

»Virkeligheden er løbet fra videnskaben. Vi har meget få empiriske data. Vi har kritisk brug for flere studier,« konstaterer Staci Gruber.

Det er sjældent, at man sender et lægemiddel på markedet, uden at det først er gået igennem de klassiske faser for godkendelse, hvor det bliver testet på først dyr og siden mennesker for at være sikker på, at det virker og ikke har alt for alvorlige bivirkninger. Den procedure kan du læse om i artiklen Sådan laver man ny medicin.

I tilfældet med cannabis er det noget helt andet. Her er patienterne nærmest ét stort omvandrende laboratorium, som forskerne forsøger at hive oplysninger ud af for at blive klogere på, hvad der foregår. Undervejs vælter det rundt med rygter, påstande og patienterfaringer, som gør indtrykket af cannabis’ effekt meget mudret.

Kæmpe hul i vores viden om medicinsk cannabis

På konferencen i Boston pegede flere forskere på nogle af de største udfordringer. Der er eksempelvis stor forskel på:

• rekreativ og medicinsk brug af cannabis: det er forskellige mennesker, der indtager det, og det kemiske indhold i cannabis er forskelligt afhængigt af formålet. Derfor er det svært at bruge den eksisterende forskning i rekreativ cannabisbrug til noget.
• effekten af den måde, man indtager cannabis på: generelt virker rygning hurtigt, mens spisning virker langsomt, og igen hænger detaljerne i udsvinget også sammen med indholdet af THC, CBD og måske andre stoffer i cannabis
• at cannabis virker og at cannabis er bedre end anden medicin. Lige nu har vi f.eks. ingen viden, om cannabis er bedre eller værre end opioider til behandling af kroniske smerter
• effekter på kort sigt og lang sigt. Det ved man fra alle andre medikamenter. Men ingen studier har undersøgt langtidseffekten af at bruge medicinsk cannabis, som endda typisk bliver brugt af voksne og ikke unge, som forskning i rekreativ cannabis ynder at have i fokus.
• at bruge cannabis alene og at bruge cannabis sammen med eller i stedet for anden medicin. Forskerne aner i bund og grund intet om, hvorvidt det er godt, at cannabis erstatter traditionel medicin, eller om de to forstærker eller ophæver hinanden, hvis man tager begge dele, og hvad det betyder for bivirkningerne.
• hvor gode producenter er til at måle indholdet af stoffer, kaldet cannabinoider, i cannabis, de sælger. Erfaringer fra USA viser, at rigtigt mange er angivet forkert.

Kun hver femte producent havde styr på indholdet af THC og CBD

»Vi har lavet et studie i Washington og andre stater. Det viser, at kun 17 procent af de produkter, vi købte, havde en præcis mærkning af indholdet af THC og CBD. Tit var angivet mindre, end der reelt var i, men i 25 procent af tilfældene var der mere i end angivet.«

»Det giver risiko for overdoser og bivirkninger, og det gør det virkelig svært at vide, hvilke cannabinoider folk reelt indtager, og dermed at finde ud, hvad der har en effekt,« fortalte Ryan Vandrey, lektor i psykiatri ved Johns Hopkins University School of Medicine, på konferencen i Boston.

»Vi skal også huske på, at cannabis er utroligt kompleks med hundredvis af kemiske substanser. Vi har endnu ikke fundet ud af, hvilke andre stoffer end THC og CBD, der bidrager hvordan i behandlingen med medicinsk cannabis,« tilføjede Ryan Vandrey i Boston.

De første rigtigt solide langtidsstudier af patienter på medicinsk cannabis er først ved at gå i gang. Staci Grubers er ét eksempel. Et andet er et stort studie i Canada, hvor medicinsk cannabis har været en mulighed siden årtusindskiftet.

Det studie kan du læse mere om i en anden artikel på Videnskab.dk.