Kan jeg bade, lige efter jeg har spist?

Mange børn har ventet i lange halve eller hele timer på stranden efter følgende formaning fra forældrene: Du må ikke svømme lige efter maden, for så risikerer du at drukne!

Men har det råd overhovedet noget på sig?

»Jeg blev også advaret som barn. Men det er nok i høj grad en myte,« siger ernæringsfysiolog Therese Fostervold Mathisen fra Norges Idrætshøjskole.

»Jeg har svært ved at forestille mig, at nogen drukner, fordi de har spist og dyrker helt almindelig sommerbadning – som når jeg hopper i, tager tre baner i bassinet og går op igen for at sole mig.«

Forskningen afkræfter myten

Mathisen er doktorgradsstipendiat ved Afdeling for Idrætsmedicinske Fag og ved meget om, hvad mad og fysisk aktivitet gør ved kroppen.

Ud fra en generel viden om fordøjelsen ser hun ikke nogen grund til, at man afholder sig fra at bade lige efter et måltid.

Kollegaen Bjørn Harald Olstad ser heller ingen fare. Han er universitetslektor ved Idrætshøjskolen og tager en doktorgrad i svømning.

»Den forskning, jeg har set, afkræfter myten. Det er helt fint at bade efter maden,« siger Olstad.

Det er begrænset med forskning, der findes på området, men en opsummering under ledelse af det internationale livredningsforbund ILSF konkluderer, at ingen hidtil har vist, at spisning øger risikoen for at drukne.

Læger anbefaler, at man venter

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, nævner heller ikke mad som en risikofaktor.

Alligevel anbefaler en del læger stadig, at man venter med at bade efter et ordentligt måltid. Det gør blandt andet specialist i almenmedicin Kari Løvendahl Mogstad i Dagbladet:

»Når det gælder indtagelse af mad og badning, taler vi selvfølgelig ikke om at spise en lille let salat, men store mængder mad. Efter min mening er der dog fortsat en god idé i at vente en halv time med at bade efter maden.«

Therese F. Mathisen tror, at læger anbefaler folk at vente med at svømme efter maden, fordi de vil være på den sikre side.

»Når de er usikre, vil de hellere være lidt forsigtige i stedet for at risikere at sige noget, der kan gøre skade,« siger hun.

Læger siger også, at vi ikke skal drikke alkohol, når vi tager antibiotika, selvom forskning viser, at det ikke skader. Er det endnu en lægemyte?

Man får ikke kramper af at svømme med fyldt mave

Når du spiser, ændrer hjernen styringen af kroppen. Den prioriterer blodforsyning til fordøjelsen i maven og tarmene, ikke musklerne.

Nogle mener derfor, at et stort måltid kan give dig muskelkramper, hvis du ligger og svømmer. Det passer ikke, fortæller Mathisen.

»Du kan få hold eller ondt i maven. Men du får først muskelkramper i slutningen af en lang, hård strækning, hvor du har svedt meget, når musklerne bliver trætte, og saltbalancen i kroppen er dårlig.«

Er der nogen, som er forulykket i vand, fordi de spiste først?

Vi spørger Anu Koivisto, ernæringsfysiolog ved eliteidrætscenteret Olympiatoppen.

»Det har jeg aldrig hørt om. Er det en norsk myte?«

Eksperten i ernæring og svømning er fra Finland, og der fik hun ikke nogen advarsel mod at bade lige efter maden.

International myte – med en smule hold i sig

Myten er dog ikke kun norsk eller dansk, for briterne prøver også at finde ud af, om de skal vente, lyder det fra BBC, som i øvrigt også afkræfter druknemyten.

Amerikanerne venter også på, at maden har lagt sig, hvis vi skal tro The New York Times, selvom et studie af drukneulykker i USA viser, at færre end én procent skete efter et måltid. Aviser konkluderer ligeledes, at rådet er en myte.

Koivisto har ikke kendskab til, at nogen skulle have fået problemer med at komme i land, fordi de har spist for meget. Du får i hvert fald ikke krampe efter et større måltid.

»Det eneste, jeg kan se som et faremoment, er, at maden kommer op igen. For eksempel hos et barn, der plasker meget. Er du uheldig, kan du få opkast ned i luftrøret og problemer med at trække vejret,« siger hun.

Hopper du lige ned i meget koldt vand, kan kroppen få et chok og prioritere overlevelse frem for fordøjelse, forklarer Bjørn Harald Olstad ved idrætshøjskolen. Blodet går ud i musklerne i arme og ben for at give dem energi, så du kan kæmpe dig op på land igen.

Lukkemusklen, som normalt forhindrer, at indholdet i mavesækken ryger op i spiserøret, lukker sig ikke ordentligt. I værste fald kommer mavens indhold op i spiserøret og derfra måske også ind i luftrøret. Du risikerer så at få vand ind, når du prøver at hoste det op.

Men der skal en del til for at drukne, hvis du holder dig til vand, hvor du kan bunde og sætte benene ned ved sådan en reaktion. Sådan lyder konklusionen også fra læge Ørn Terje Foss, som NRK har spurgt.

Hård træning er en undtagelse

Selv en afkræftet myte kan have noget på sig. Det kan være en god idé at lade maden lægge sig, før du går i gang med hård fysisk aktivitet.

Det gælder altså næppe nogle slappe tag i havet. Men ved træning bør du være lidt mere forsigtig, viser noget af idrætsforskningen.

Når der kommer mindre blod til ben og arme, fordi blodtilførslen styres mod fordøjelsen, kan du blive hurtigere stiv i musklerne. Så kan du ikke svømme lige så godt som normalt, forklarer Therese F. Mathisen ved Idrætshøjskolen.

»Du kan også få det, som vi kalder for blodsukkerblues – når musklerne pludselig bliver aktive, og du samtidig er i færd med at fordøje mad, kan blodsukkeret hurtigt falde,« siger hun.

Insulinen i blodet er på sit højeste, lige efter du har spist. Og det gør, at sukkeret i blodet daler. Aktive muskler har desuden ekstra meget sukker. Samlet set vil der være mindre blodsukker i omløb.

»Du føler dig slap. Det tager nok 15-30 minutter at komme over denne tilstand, til kroppen har stabiliseret blodsukkeret igen.«

Slaphed og stive muskler kan virke mere dramatisk i vand end på land.

»Hvis du har cyklet stærkt, vil du også mærke det. Men du kan ikke sætte dig ned og hvile dig midt ude på havet. Du bliver nødt til at komme ind på land.«

Hop du bare i havet efter maden

Anden forskning viser derimod, at fødeindtagelse forbedrer evnen til at svømme. Idrætsudøvere på lange ture spiser ofte lidt undervejs for at få nok energi.

Mængden af mad er i den kontekst ikke ligegyldig. Anu Koivisto ved Olympiatoppen har selv været aktiv svømmer på højt niveau.

»Jeg spiste ofte, lige før jeg gik i bassinet. Så længe det er letfordøjelig mad som brød og bananer, går det nok. Vi undgår meget fedt og fibre op til træning.«

Nu er hendes job at rådgive andre svømmere.

»Vi anbefaler konkurrencesvømmere at spise et ordentligt måltid et par timer før for at opnå den bedst mulige effekt af træningen.«

For feriebadning er ventetiden forbi: Svøm bare efter maden.

»Der er ingen grund til at vente med at plaske lidt på stranden,« siger Anu Koivisto.

Denne artikel er fra Forskning.no’s ‘Spørg en forsker’. Hvis du selv går og undrer dig over noget, som du gerne vil have videnskabens svar på, så send dit spørgsmål til Videnskab.dk’s egen brevkasse Spørg Videnskaben ved at sende os en mail på sv@videnskab.dk.

Tager vi dit spørgsmål op, kan du også få tilsendt en af vores flotte T-shirts.

©Forskning.no. Oversat af Anna Bestle.