I et nyt studie finder forskere sammenfald mellem at have boet i et område med meget luftforurening som barn, og at man udvikler skizofreni som voksen.
Jo flere luftforurening af typen NO2, der er i luften, des flere mennesker udvikler skizofreni som voksne.
»Hver gang mængden af den daglige udsættelse for NO2 øges med 10 mikrogram per kubikmeter, er der cirka 20 procent flere, der udvikler skizofreni,« siger ph.d. fra Center for Registerforskning på Aarhus Universitet Henriette Thisted Horsdal til Videnskab.dk.
Hun har været med til at lave det nye studie, hvis resultater er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Jama Network Open.
NO2 udledes særligt fra biltrafik og er sundhedsskadeligt, blandt andet fordi det påvirker nervesystemet og muligvis gør os mere modtagelige over for infektioner.
Tidligere studier har fundet et sammenfald mellem luftforurening i barndommen og udviklingen af psykose i ungdommen og mellem NO2 i barndommen og skizofreni som voksen. Men ingen af de tidligere studier har taget højde for genetikken.
Meget lille risiko for at få skizofreni
Det nye studie konkluderer, at blandt dem, der er opvokset i de mest forurenede områder, er der 62 procent flere, der udvikler skizofreni end blandt dem, der er opvokset i de mindst forurenede.
Men lad nu være med at gå i panik, hvis du og din familie bor på H.C. Andersens Boulevard eller Lyngbyvej i København, som er to af de mest forurenede gader i Danmark. Det er en meget lille risiko, som tilsyneladende øges med 20 procent.
Omkring 1 procent af os alle sammen udvikler skizofreni. Så det er altså en risiko på 1 procent, der øges med 20 procent – altså til en risiko på 1,2 procent.
Og hvis du er vokset op i et af de mest forurenede områder – på samme måde som journalisten bag denne artikel – er din risiko øget til 1,62 procent.
Samtidig ved forskerne på nuværende tidspunkt ikke, om NO2-forureningen i sig selv overhovedet bidrager til skizofreni.
Luftforurening i Danmark kortlagt
I det nye studie har forskerne brugt data fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.
Her har man siden 1980’erne udviklet nogle meget detaljerede og præcise luftforureningsmodeller, som dækker Danmark med meget høj opløsning, og gør det muligt at beregne luftforureningen time for time siden 1979 til nu på 1 km x 1 km opløsning.
Modellerne kan desuden bruges til at forstå, hvor luftforureningen kommer fra, og hvad man kan gøre ved det.
På den måde har man fået nogle meget præcise estimater af den daglige mængde NO2 i luften inden for hver enkelt kvadratkilometer i Danmark fra 1981 frem til 2002.
Det har forskerne kombineret med data fra danske registre, som viser ens bopæl, mens man er barn, og de diagnoser man får i løbet af livet.
Og her kan de altså se, at hver gang den daglige mængden af NO2 i luften øges med 10 mikrogram per kubikmeter, er der 20 procent flere, der udvikler skizofreni som voksne.
Du kan hjælpe Videnskab.dk ved at svare på 6 spørgsmål om denne artikel. Klik i boksen herunder:
Gener alene kan ikke forklare det
Man har længe haft en mistanke om, at der var en form for sammenhæng mellem at bo i meget luftforurenede områder og det at udvikle skizofreni.
Omvendt ved man også, at der i byer er en større andel med skizofreni end på landet. Man ved, at genetik spiller ind på ens risiko for at udvikle skizofreni, og man ved, at der er en større andel af byboer, som er genetisk disponeret for at udvikle skizofreni.
I det nye studie har forskerne brugt data fra et stort forskningsprojekt, iPSYCH, hvor man har kortlagt generne på en meget stor gruppe danskere med forskellige psykiatriske sygdomme – herunder skizofreni og en gruppe raske.
På den måde har man fundet frem til en række variationer i generne, som går igen hos folk med skizofreni, og som i mindre grad findes hos folk uden skizofreni.
Ved at bruge de data har forskerne kunnet undersøge, om det i virkeligheden kun er genetikken og ikke NO2-forureningen, der spiller ind på risikoen for at udvikle skizofreni.
»Men selv når vi tager højde for genetikken, finder vi stadig, at risikoen øges med de her cirka 20 procent,« siger Henriette Thisted Horsdal.
Vi forstår stadig ikke skizofreni
Ifølge ph.d. og forskningsleder på Psykiatrisk Center København, Michael Eriksen Benros, bidrager det nye studie med en brik i det kæmpe puslespil, som forskerne forsøger at løse for at forstå årsagerne til skizofreni.
Men det er desværre en brik, som man ikke kan være helt sikker på overhovedet hører til i puslespillet.
»Det er et meget velgennemført studie og det største studie af luftforurening, hvor den forøgede risiko også var tilstede, efter man havde justeret for personernes genetiske risiko for at udvikle skizofreni. Men det er svært at sige, om der er en reel sammenhæng mellem NO2 og skizofreni,« siger han.
Studiet viste nemlig også, at det at være genetisk disponeret for skizofreni også øgede ens sandsynlighed for at bo i områder, hvor man bliver mere udsat for luftforurening.
Og selv om forskerne har taget højde for genetik og en række socioøkonomiske faktorer, har de ikke kunnet tage højde for alle de ting, som hænger sammen med NO2-forurening.
For eksempel at der i områder med meget forurening også er mere trafik og dermed mere larm.
Ukendt genetik kan være forklaringen
Derudover forstår forskerne langt fra hele genetikken bag skizofreni endnu, fortæller Michael Eriksen Benros.
»Hvis vi havde en komplet forståelse af generne, er det meget muligt, at en større del ville kunne forklares med genetik og af sociale forhold, som man ikke har taget højde for eller andre risikofaktorer, som dem, der bor i områder med højere luftforurening udsættes for,« siger han.
Omvendt er der lavet grundforskning, som peger på, at NO2 kan have en skadelig virkning på os.
Dyreforsøg har vist, at NO2 kan øge risikoen for overreaktion fra immunforsvaret og betændelse i kroppen.
NO2 gør det nemmere for immunforsvarsceller og eventuelt infektioner at trænge igennem den barriere, der beskytter hjernen. Desuden kan andre forureningspartikler potentielt være skadelige for hjernen.
Men hvordan og hvorfor det skulle bidrage til at udvikle skizofreni er endnu uvist.
»Men studiet viser, hvor vigtigt det er at kunne få så mange oplysninger med som muligt på både miljømæssige og genetiske risikofaktorer. Jo flere forskellige risikofaktorer, vi kender, jo bedre bliver vores forståelse af, hvad der er de udløsende faktorer, som udmønter sig i en psykisk sygdom,« siger Michael Eriksen Benros.
