Kontormus er sundere end sofakartofler

Da forskerne bag rapporten ‘Stillesiddende adfærd – en helbredsrisiko?’ sidste år kunne konkludere, at stillesiddende adfærd har store sundhedsskadelige effekter, var der især ét budskab, der gav genklang i medierne umiddelbart efter:

Alt for mange af os sidder stille i alt for mange timer på arbejdet hver dag, og det er farligt for helbredet.

Men den udlægning er faktisk en misforståelse af rapportens egentlige konklusioner, fortæller formanden for arbejdsgruppen bag rapporten, Kristian Overgaard. Sammenhængen kan nemlig ganske overraskende kun findes i vores stillesidning i fritiden – ikke på arbejdet.

»Vi kan konkludere, at der især ser ud til at være en sammenhæng mellem stillesiddende adfærd i fritiden og type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og en større risiko for at dø for tidligt,« siger Kristian Overgaard, som er lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Han er også tilknyttet Vidensråd for Forebyggelse, som stod bag rapporten.

»Men den konklusion, kan vi ikke sige, er gældende for vores arbejdstid. Når det drejer sig om stillesidning på arbejdet, kan vi faktisk ikke sige noget om, at det er særligt usundt.«

Kl. 13 i dag kan du i en livechat stille spørgsmål direkte til Kristian Overgaard og medforfatter Mette Aadahl om stillesiddende adfærd.

Kontornusserne blev fremhævet i medierne

Rapporten er en opsamling af alle relevante studier på området, og i den kunne forskerne konkludere, at stillesiddende adfærd er dårligt for vores helbred. Udover diabetes, hjerte-kar-sygdomme og højere dødelighed fandt forskerne også en lidt mindre stærk sammenhæng mellem stillesidning og flere forskellige kræftformer.

Desværre var der mange medier, der missede den lille, men særdeles vigtige, detalje, at sammenhængen faktisk ikke ser ud til at gælde for vores stillesiddende tid på arbejdet.

Flere og flere danskere har stillesiddende arbejde, og eftersom det er på arbejdspladsen, vi bruger mange af vores vågne timer, er den oplagte slutning måske også, at det er her, den stillesiddende adfærd har størst konsekvenser for os. Men sådan er det bare ikke, fortæller seniorforsker Mette Aadahl, som til daglig arbejder ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden.

»Stillesidning på arbejdet er lettere at formidle, men det harmonerer bare ikke rigtig med evidensen.«

Utroligt svært at korrigere for fejlkilder

Den allerstørste synder, når det kommer til stillesiddende adfærd, er i virkeligheden den såkaldte ‘skærmtid’, de fleste af os i nogen grad udøver, når vi kommer hjem fra arbejde. Forskningen tyder endda på, at ikke engang en halv times motion hver dag, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, er nok til at opveje de dårlige effekter af at sidde for meget på sin flade foran flimmerkassen eller computerskærmen derhjemme.

Forskerne har dog ikke villet sætte antal på, hvor mange timer for meget. Det mener de ikke, der er grundlag for på baggrund af de nuværende studier.

Forskellen på skærmtid derhjemme og på arbejdet skyldes selvfølgelig ikke, understreger Mette Aadahl, at vi sidder på en anderledes måde, når vi er hjemme. Problemet er, at det er utroligt svært at korrigere for fejlkilder, når det kommer til den type studier, som undersøger stillesiddende adfærd.

Mulige fejlkilder kan for eksempel være:

• At vi sidder mindre stille, når vi sidder stille på arbejdet, i forhold til derhjemme. Vi arbejder med armene, rejser os efter kaffe eller hæver bordet.
  
• At der ofte følger andre ting med, når vi sidder i sofaen derhjemme – flødeskumskager, chips, og hvad vi ellers synes, vi har fortjent, når vi har fri.
  
• At vi overrapporterer, hvor mange timer vi sidder på arbejdet. Eksempelvis fordi vi måske tæller hele vores arbejdstid som stillesiddende – hvilket den er for de færreste.
  
• At vi underrapporterer, hvor mange timer vi sidder stille derhjemme. Vi vil gerne opfatte os selv som aktive i fritiden, ikke som slappe sofakartofler.

Veluddannede er mere fysisk aktive

Men måske er der også en anden forklaring på den mystiske sammenhæng. Den kan i nogen udstrækning også skyldes, at mennesker, der sidder meget stille på arbejdet, typisk har et højere uddannelsesniveau og derfor også en anden, og sundere, type adfærd i fritiden, fortæller Kristian Overgaard.

»Mens stillesiddende adfærd ser ud til at være farligst i fritiden, kan vi samtidig konkludere, at fysisk aktivitet ser ud til at være sundest i fritiden. Og det er netop veluddannede mennesker, som ofte sidder meget stille i løbet af arbejdsdagen, men så til gengæld dyrker motion, når de kommer hjem.«

Omvendt kan en ‘aktiv’ arbejdsdag dække over mange uhensigtsmæssige bevægelser såsom tunge løft og gentagende øvelser, som gør mere skade end gavn, fortæller lektoren.

»Det kan altså dels handle om uddannelsesniveauet, dels om den opførsel, der følger med, og som gør det svært at rense for.«

Vi skal sidde mindre stille – uanset hvad

Men betyder det så, at vi skal sidde løs på arbejdet og kun fokusere på at få mere aktivitet ind i vores fritidsliv? Ikke nødvendigvis. Uanset hvad, sidder vi danskere nemlig for meget ned, og hvis vi kan ændre ved det, så bør vi gøre det. Om det så er på arbejdet eller derhjemme.

»Overvejende vil der være en god sundhedsmæssig effekt, hvis vi kunne få folk til at sidde mindre stille,« siger Kristian Overgaard, som desuden er overbevist om, at rapportens konklusioner havde været anderledes, hvis tilsvarende havde været lavet for 100 år siden.

»Jeg tror ikke på, at al stillesidning er usundt. Det kan sikkert være sundt at tage nogle pauser ind imellem. Det handler simpelthen om, at vi over en bred kam sidder for meget stille nu til dags.«

Mette Aadahl er enig. Hun har for nylig selv stået bag et interventionsstudie, som netop nu er ved at blive optaget i et tidsskrift, og som handler om, hvordan man får folk til at sidde mindre stille.

»Det handler om at begrænse de store blokke af stillesidning i hverdagen med nogle stående aktiviteter. Uden at afsløre for meget kan jeg sige, at der ser ud til at være positive effekter ved at luge ud i folks stillesiddende adfærd, og det endda uden overhovedet at tage hensyn til graden af motion.«

Læs, hvordan du selv kan reducere din stillesidning i boksen under artiklen her. Livechatten med Kristian Overgaard og Mette Aadahl finder sted kl. 13 i dag. Du kan melde dig til allerede nu i artiklen ‘LIVE KL. 13: Stil spørgsmål til to sundhedsforskere’.