Kønsforskelle i hjernen og andet ‘neuro-sludder’: Hvorfor er hjerne-myter svære at slå ihjel?
Der findes masser af sejlivede myter om hjernen. Vi mennesker er nemlig særligt modtagelige for fejlinformation, når hjernen bringes på banen.

Det er svært at slå myter om hjernen ihjel. (Foto: Shutterstock)

Det er svært at slå myter om hjernen ihjel. (Foto: Shutterstock)

Påstand: Vi mennesker bruger kun 10 procent af vores hjerne.

Påstand: Hvis du sidder mod syd, når du læser, så opfanger hjernen ordene bedre.

Nej.

Påstandene er det rene hjerne-sludder og trænger til en gang hjernevask for at skille fup fra fakta.  

For selvom hjernen kan virke magisk, og mennesker bliver fortryllet af mystikken om hjernen, så er der mange neuro-myter, som ikke har gang på jord.

Brainstormværterne Jais Baggestrøm og Asbjørn Mølgaard Sørensen guider dig igennem universet af neuro-vrøvl og klæder dig på til ikke at blive fortryllet af alt, der omhandler hjernen.

De får hjælp af lektor i kognitionsvidenskab på Aarhus Universitet Mikkel Wallentin til at aflive myter, og lektor Uffe Schjødt fra Institut for Kultur og Samfund i Afdeling for Religionsvidenskab på Aarhus Universitet fortæller om, hvor nemt det er at forføre hjernen.

Det kan du høre meget mere om i Brainstorms seneste podcast.

Om Brainstorm

’Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer på mandage i hele 2019.

Brainstorm er sponseret af Lundbeckfonden, som er den største bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.

Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen. Brainstorm kan produceres takket være sponsoratet fra Lundbeckfonden. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Neuro-sludder puster liv i myterne

Når hjernen indblandes som et argument, sænker vi paraderne. Derfor opstår der også sejlivede myter, som ikke passer. 

Men det er effektivt at drysse sin argumentation med neuro-krymmel og dermed gøre sit budskab lidt skarpere.

Lektor Uffe Schjødt fortæller, at ved at bruge hjernen som argument er det nemmere at overbevise andre. Og den effekt bliver flittigt brugt forklarer han:

»Man ser det i det coaching-kulturen og i pædagogik, hvor der hele tiden bliver refereret til 'reptilhjernen' og 'det limbiske system', for at forklare noget, som man har vidst i mange hundrede år, og som de fleste vil opfatte som banale eller simple modeller,« forklarer Uffe Schjødt.

»Men fordi de bliver knyttet til meget simpel hjernemodeller, så er det noget, som ligner magi.«

LÆS OGSÅ: Bruger vi kun 10 procent af hjernen?

Kønsforskelle er myternes moder

Mikkel Wallentin oplever også, at neuro-sludder hele tiden kommer op.

Han oplever, at der er myter, som hele tiden dukker op i bøger eller til middagsselskaber, og som ganske enkelt ikke holder vand.

»Kønsforskelle i hjernen er alle hjernemyters moder, der er uendelig mange af den her type forskelle, som florerer i folkedybet, såsom at mænd kun bruger den ene hjernehalvdel, og kvinder bruger begge,« udtaler Mikkel Wallentin i ugens podcast.

Men det er ikke kun alle andres myter og sludder om hjernen, som kommer under kærlig behandling i dagens afsnit. Brainstormpodcasten bliver også selv tjekket for, om den bidrager til neuro-sludder.

Det kan du høre mere om, når Brainstormværterne i podcasten gennemgår den fortryllende effekt, som hjernen tydeligvis har.

LÆS OGSÅ: Hjerneugen 2017: Bliv klog på myter og fakta om hjernen

LÆS OGSÅ: Narcissisme, egoisme og sadisme: Har vi alle onde personlighedstræk?

Hjernetema på Videnskab.dk

'Brainstorm' er en del af et større hjerne-tema på Videnskab.dk.

Vi sætter indersiden af hovedet under lup, hvilket også vil resultere i flere artikler om hjernen.

Læs alle vores artikler om hjernen her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk