Narcissisme, egoisme og sadisme: Har vi alle onde personlighedstræk?
Vi har alle i mere eller mindre grad narcissistiske træk, forklarer forsker i denne uges afsnit af Brainstorm, hvor værterne dykker ned i menneskets usympatiske sider.
Brainstorm

En trofast lytter ville gerne vide, om man kan være narcissist uden også at være psykopat? Det korte svar er ja, det kan man godt. (Foto: Shutterstock)

En trofast lytter ville gerne vide, om man kan være narcissist uden også at være psykopat? Det korte svar er ja, det kan man godt. (Foto: Shutterstock)

Vi kender formentlig alle en person, der benytter enhver lejlighed til at få et glimt af sig selv i spejlet eller lider af en høj grad af selvoptagethed.

Men hvordan opstår de personlighedstræk egentlig? Det spørgsmål er på dagsordenen i denne uges episode af Brainstorm, Videnskab.dk's podcast om hjernen.

De to værter, Jais Baggestrøm Koch og Asbjørn Mølgaard Sørensen, dykker nemlig ned i menneskets grimme afkroge.

Her kommer de blandt andet forbi Freuds udviklingspsykologi og et forskningsprojekt, der har undersøgt vores 'mørke' personlighedstræk og samlet dem i den såkaldt D-faktor - 'Dark factor'. 

I denne uge er emnet valgt af en lytter - Sofie Bødker Madsen - som vandt Brainstorms iTunes-konkurrence, og vinderen havde tre konkrete spørgsmål til værterne: 

  • Kan man være narcissist uden også at være psykopat? 
  • Hvad er forskellen på narcissisme og det at være glad for sig selv? 
  • Er der en bestemt type mennesker, der hyppigere har narcissistiske træk end andre typer?

Læs også: På jagt efter ondskabens DNA

Om Brainstorm

’Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer på mandage i hele 2019.

Brainstorm er sponseret af Lundbeckfonden, som er den største bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.

Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen. Brainstorm kan produceres takket være sponsoratet fra Lundbeckfonden. Videnskab.dk har fuld redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Alle har narcissistiske træk

Det korte svar på første spørgsmål er: Ja. Man kan godt være narcissist uden også at være psykopat.

Det er i øvrigt helt centralt, at man skelner mellem narcissistisk personlighedsforstyrrelse, der er en psykiatrisk lidelse, og det, man betegner som narcissistiske personlighedstræk.

Selve narcissisme-begrebet er hentet fra den græske mytologis legende om Narcissusder blev dømt til at forelske sig i sit eget spejlbillede - i en vandpyt. 

Vi spoler imidlertid tiden frem til Freud’s udviklingspsykologi, som Katrine Egede Zeuthen, lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, har forsket i.

Hun forklarer - med udgangspunkt i Freud - at det i den tidlige barndom er vigtigt, at barnet gennemgår en narcisistisk periode. 

»Grundlæggende er det i udviklingspsykologien et vigtigt stadie, vi skal igennem. Det lille barn skal kunne trække sig ind i sig selv og være tilfreds med at være i en tilstand af at være alene og opfyldt af sig selv,« fortæller Katrine Egede Zeuthen.

Hun uddyber: 

»Det kan barnet gøre, fordi det inden da er blevet opfyldt af moderen eller faderen, som har tilfredsstillet barnets behov, så barnet trækket sig tilbage, i, hvad Freud kaldte, en 'auto-eurotisk monade' (enhed) - altså en tilstand, hvor barnet er tilfreds med at være alene med sig selv.« 

LÆS OGSÅ: En god skurk ser ond ud

Men hvordan kan barnets sunde narcisisme så blive forvandlet til en usund narcisistisk personlighedsstruktur?

Ifølge Katrine Egede Zeuthen kan det handle om balancegangen mellem opmærksomhed og selvstændighed i barndommen. 

Hun påpeger samtidig, at vi alle i mere eller mindre grad har narcissistiske træk.

Test dig selv: Hvor ond er du?

Der findes faktisk forskning og test, hvor du kan blive klogere på dine egne mørke sider.

Ingo Zettler, professor MSO ved institut for Psykologi på Københavns Universitet, står bag et studie bragt i Psychological Review, hvori forskerne har defineret D-faktoren - et slags underliggende personlighedstræk, som negative karaktertræk stammer fra.

Vi har tidligere skrevet en artikel om studiet og D-faktoren, som du kan blive klogere på: Forskere afslører personlighedens mørke kerne. 

I ugens episode af Brainstorm tager de to værter D-faktor-testen og afslører, hvem af dem der har mest ’Dark factor’ - altså er mest usympatisk. 

Hvis du har mod på at blive klogere på dine mørke sider og teste, hvor høj din egen D-faktor er, har forskerne bag det nye studie udviklet et spørgeskema, så du kan få sat tal på din egen ondskab. Tag testen her: Test dig selv: Hvor ond er du?

LÆS OGSÅ: Ondskaben er sat på ny formel

LÆS OGSÅ: Vi er langt fra så hæderlige, som vi selv tror

LÆS OGSÅ: Hvorfor tillader Gud ondskab og ulykker?

LÆS OGSÅ: Er superskurke med til at hindre ondskab i verden?

Sådan abonnerer du på Brainstorm

Du søger efter Brainstorm i din podcast-app og trykker abonner - så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.

Hvis du ikke finder Brainstorm i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Brainstorm op på din foretrukne podcast-platform.

Hjernetema på Videnskab.dk

'Brainstorm' er en del af et større hjerne-tema på Videnskab.dk.

Vi sætter indersiden af hovedet under lup, hvilket også vil resultere i flere artikler om hjernen.

Læs alle vores artikler om hjernen her.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.



Det sker