Kan smitsomme virussygdomme overføres til dyr og mennesker via spiselige insekter?

Måske får tanken om at spise insekter ikke din mave til at knurre og mundvandet til at løbe.

Men meget tyder på, at insekter får en større plads på menuen hos både mennesker og dyr i løbet af de kommende år.

Insekter har nemlig mange fordele: De er rige på protein, billige at producere og langt mere bæredygtige end mange af vores øvrige kilder til protein.

Insekterne anvendes da også i dag som dyrefoder, og de er en vigtig kilde til mad til mennesker i eksempelvis Asien, Afrika og Sydamerika.

Men er det sikkert for os og vores dyr at spise dem? Er der for eksempel en risiko for, at virus kan smitte til dyr og mennesker via insekter?

Netop det er vi i Dansk Veterinær Konsortium ved at undersøge i eksperimentelle studier. I studierne fodrer vi to slags insektlarver – melorme og sort soldaterfluelarver – med et coronavirus fra grise og afrikansk svinepestvirus.

Nedenfor dykker jeg ned i, hvorfor insekter er et bæredygtigt alternativ til de traditionelle kilder til protein, hvordan vi kan øge det bæredygtige aspekt af insektproduktionen yderligere, og hvilke risici det kan indebære for dyr og mennesker.

Insekter er et bæredygtigt alternativ

Der er en øget interesse for at anvende insekter som føde til mennesker og dyr i Europa.

I EU er det fra september 2021 blevet tilladt at anvende protein fra insektproduktion som foderkilde til grise og fjerkræ (se figur), og i Danmark er der i dag flere insektfarme i industriel skala.

Insekter udgør et miljøvenligt og bæredygtigt alternativ til de traditionelle kilder til protein som for eksempel grise-og oksekød.

Hvorfor? Dels fordi de traditionelle proteinkilder har en forholdsvis stor miljøbelastning, dels fordi de kan blive en mangelvare inden for få årtier, da vi på verdensplan bliver flere og flere mennesker.

Insektproduktion har omvendt en forholdsvis lille miljøbelastning og udleder færre drivhusgasser og ammoniak end svine-og oksekød.

Samtidig omdanner insekter effektivt forskellige fodertyper til protein.

Restprodukter kan øge bæredygtigheden

I EU er der love for, hvad man må og ikke må fodre sine produktionsdyr med.

I lovgivningen anses opdrættede insekter som produktionsdyr på linje med eksempelvis kvæg og grise, og de må ikke fodres med restprodukter af ’animalsk oprindelse’. Det vil sige kød, men også køkken-, mad- og slagteriaffald.

Der er dog et stort ønske om at anvende eksempelvis køkken- og madaffald som foder til insekter. Det kan nemlig gøre insektproduktionen endnu mere bæredygtig, da der, udover som biobrændsel, ikke er meget at bruge køkkenaffald til.

Spørgsmålet er derfor, om insekter fodret med restprodukter fra dyr er sikkert at spise for os mennesker og vores dyr?

Hvilke risici skal vi være opmærksomme på?

Årsagen til, at køer, grise og insekter ikke må fodres med animalske restprodukter, er, at der kan være forskellige kemiske og mikrobiologiske farer forbundet med det.

Både for insekterne, men også for de dyr og mennesker, som skal spise dem. De kemiske risici kan eksempelvis være tungmetaller, lægemidler til dyr og toksiner.

De mikrobiologiske risici inkluderer forskellige virus, bakterier, parasitter, svampe og prioner.

Hvis vi fodrer insekter med det, der allerede er tilladt – eksempelvis vegetabilsk foder – er der ikke en større risiko ved at spise insekter frem for grise.

Men for at kunne give tilladelse til at anvende animalske restprodukter som foder til insekter, må vi kortlægge de farer, der kan være forbundet med det. Herunder risikoen for smitte med virus til dyr og mennesker.

\ Læs mere

Så meget bedre er det for miljøet at spise insekter

Disse sygdomme er vi især bange for

Der kan være mange forskellige sygdomsfremkaldende virus og bakterier tilstede i animalske restprodukter. Hvis vi anvender køkken-og madaffald som foder til insekter, er der en bekymring for, at virus og bakterier kan overføres til dyr og mennesker, når vi spiser insekterne.

I forhold til virus er vi bekymrede for de ’zoonotiske’ virussygdomme, altså sygdomme, som kan overføres fra dyr til mennesker.

Det er vigtigt at bemærke, at størstedelen af de virus, som inficerer insekter, ikke er årsag til sygdom hos mennesker og dyr.

Dog er der en bekymring for, at insekterne kan overføre virus passivt til os (uden selv at blive inficerede og syge), hvis de fodres med restprodukter, som indeholder et givent virus.

Coronavirus er et af de zoonotiske virus, som der af åbenlyse årsager er et stort fokus på. Vi undersøger derfor også i vores forsøg, om netop coronavirus overlever længe i insektlarver. Men også andre zoonotiske virus eller potentielt zoonotiske virus er relevante at undersøge. Herunder hepatitis E virus, influenzavirus med flere.

\ Læs mere

Hvad vil forårsage den næste store epidemi?

Køer og grise skal også beskyttes

Desuden er vi bekymrede for en række meget alvorlige (ikke-zoonotiske) smitsomme virussygdomme. De kan smitte vores grise og køer til skade for dyrene selv, landbruget og eksporten.

De tre alvorligste sygdomme hos kvæg og svin er: Mund-og-klovesyge, klassisk svinepest og afrikansk svinepest.

Alle tre er virussygdomme, som vi ved smitter effektivt via animalske restprodukter - og virus, som vi ved kan forblive smitsomme længe i disse produkter under gunstige vilkår.

Smitte til danske husdyr med eksempelvis afrikansk svinepestvirus via insekter fodret med virusinficeret madaffald vil være katastrofal for den danske eksport af levende dyr, kød og kødprodukter.

Afrikansk svinepest betegnes for øjeblikket som den anden store pandemi. Virusset spreder sig netop nu med voldsom hast i Asien og i Europa (inklusiv i Tyskland og Italien) og har også spredt sig til Caribien.

Der er behov for forsøg med virus og insekter

For øjeblikket er der ikke udført mange studier, som undersøger, hvad der sker med virus, der fodres til opdrættede insekter.

Der er derfor et stort behov for forskning på området. Forskning, som kan øge vores viden om virus’ skæbne i insekterne.

Overlever og opformeres virus, så risikoen for senere smitte til dyr eller mennesker øges? Eller inaktiveres og forsvinder virus, så der er en lille risiko eller måske ingen risiko for videre smitte? Vi ved det ikke. Endnu.

Men det er lige netop det, som vi undersøger i vores forsøg med forskellige virus og i forskellige arter af insekter.

I første omgang som sagt med to forskellige virus (et coronavirus fra grise og afrikansk svinepestvirus) i to forskellige insekter – melorme og sort soldaterfluelarver – og sidenhen med andre virus og andre insekter.

Vi har endnu ikke publiceret vores resultater, men forsøgene tyder på, at risikoen for videre smitte med de to virus til grise via insektlarverne er lille.

Viden fra vores forsøg kan bruges til at estimere risikoen for smitte med virus til mennesker og dyr, der spiser insekter opdrættet på animalske restprodukter.

\ Læs mere

Tre grunde til, at du endnu ikke har klimavenlige insekter på tallerkenen

\ Læs mere

‘Zombiemyrer’ kan smitte mennesker