Kaloriemærkning får os til at bestille sundere retter

Når vi står i fastfoodkøen, bestiller vi mindre kalorieholdigt mad, hvis vi kan se retternes kalorieindhold på menutavlen.

Det konkluderer Kræftens Bekæmpelse i en ny rapport, som gennemgår 14 videnskabelige studier fra 2014-16.

Studierne har undersøgt effekten af kaloriemærkning, og i 11 af studierne giver mærkning en signifikant kalorienedgang i den bestilte mad på 31-440 kilokalorier (kcal).

»Vi er i en alvorlig situation, hvor flere og flere danskere bliver overvægtige, og den udvikling skal vendes. Rapporten viser, at kaloriemærkning på restauranter er et effektivt værktøj til at bekæmpe den stigende overvægt,« siger Gitte Laub Hansen, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

Rapporten er en opfølgning på en lignende rapport fra sidste år, der gennemgik studier fra 2012-14.

»Vi ville undersøge, om konklusionerne stadig holder vand, og de gør de. Den nye rapport styrker evidensen for, at kaloriemærkning får folk til at bestille sundere mad,« siger Gitte Laub Hansen.

Flere overvægtige danskere

I Danmark er andelen af overvægtige steget markant inden for de seneste årtier, særligt blandt yngre og personer med lav uddannelse eller indkomst.

Knap halvdelen af den voksne befolkning er overvægtige, og 14 procent er svært overvægtige.

Kræftens Bekæmpelse er bekymrede over udviklingen, da overvægt er en risikofaktor for kræft.

»En af årsagerne til den stigende overvægt er formentlig, at danskerne spiser mere ude og oftere vælger fastfood. Jo mere vi spiser ude, jo vigtigere er det, at vi ved, hvad retterne indeholder,« siger Gitte Laub Hansen og understreger, at selv 10 kcal for meget om dagen over længere tid vil kunne ses på vægten.

Umuligt at gætte kalorieindholdet

Men hvorfor får kalorieangivelserne forbrugerne til at vælge sundere retter?

»Det gør det formentlig, fordi man bliver opmærksom på, hvor mange kalorier man skal til at indtage. Det er nemlig ikke så let at regne ud uden mærkning. Selv trænede diætister kan ikke gætte, hvor mange kalorier der er i fastfoodretter,« siger Gitte Laub Hansen.

Det er dog ikke helt nok blot at angive kalorieindholdet. Det skal helst stå i forhold til det anbefalede daglige indtag, før det har den ønskede effekt, oplyser Kræftens Bekæmpelse.

Kaloriemærkning påvirker vægten

Et af succeskriterierne for kaloriemærkning er, at man kan måle effekten på forbrugernes vægt.

Forskningen på det område er meget sparsom, men rapporten indeholder et studie, som har målt på vægtændring:

• Studiet blev udført på et engelsk kollegium med en kantineordning, som de studerende betaler for månedligt. Det giver dem tre måltider om dagen alle ugens dage.
• Under forsøget blev der indført kaloriemærkning i kantinen i en periode på 30 uger.
• Efter de 30 uger havde en forsøgsgruppe på 120 studerende i gennemsnit tabt sig 0,14 kg.
• Til sammenligning havde en kontrolgruppe i gennemsnit taget 3,6 kg på i den forudgående 30-ugers periode med samme menu, men uden kaloriemærkning.

»Der er nogle problemer med studiet. Det er en kort undersøgelsesperiode, og forsøgspersonerne er alle studerende, så det er svært at oversætte resultaterne til hele befolkningen. Men det indikerer, at kaloriemærkning påvirker vægten,« siger Gitte Laub Hansen.

Forsker: brug for mere evidens

Seniorforsker Anne Dahl Lassen fra DTU Fødevareinstituttet har læst rapporten. Hun er ikke selv involveret i den.

»Rapporten rejser en interessant diskussion om fødevaremærkning. Det er blevet brugt i mange sammenhænge for at informere forbrugerne, og det kan have betydning for, hvad folk køber,« siger hun.

Man der er brug for mere viden og evidens for at kunne fastslå effekten af kaloriemærkning, mener seniorforskeren.

»Kræftens Bekæmpelses gennemgang af forskningen fokuserer på både cafeterier, kantiner, restauranter og fastfoodsteder og på både såkaldte real world-studier og eksperimentelle studier samt børn og voksne. Det gør det vanskeligt at lave generelle tolkninger af resultaterne,« siger Anne Dahl Lassen og nævner, at en lignende litteraturgennemgang fra 2016 viste mindre positive resultater.

»Der havde kun ét ud af ni studier med kaloriemærkning på fastfoodrestauranter en overordnet positiv effekt på energiindtaget, mens 4 studier havde en delvis effekt,« siger hun.

\ Læs mere

10 måder, du kan spare 500 kalorier og gå en størrelse ned

Litteraturgennemgangen er ikke med i den nye rapport. Kræftens Bekæmpelse kender godt til den, men mener ikke, den giver et opdateret billede af effekten af kaloriemærkning.

»Litteraturgennemgangen tager studier med for en lang periode, fra før kaloriemærkning var ordentligt implementeret. Derfor giver den et billede af, at det ikke virker så godt. Men kigger man på vores analyser for perioden, hvor kaloriemærkning er bedre implementeret, så er der ingen tvivl om, at det virker,« siger Gitte Laub Hansen.

Fedmeproblematikken løses ikke alene med kaloriemærkning

Ifølge Anne Dahl Lassen tyder forskningen på området da også på, at kaloriemærkning kan stimulere produktudvikling, idet det bliver interessant for restauranterne at udvikle flere sunde tilbud, og at det kan påvirke købsmønstret.

Men der skal mere end kaloriemærkning til, hvis man for alvor vil ændre forbrugernes madvalg.

»Mange forbrugere ønsker en sund kost, men de gode hensigter bliver ofte modvirket af ubevidste købsmønstre og vaner. Mærkning kan bruges som redskab, men det er langt fra alene løsningen på fedmeproblematikken,« siger hun og nævner blandt andet nudging og sundere standardmenuer som eksempler på andre redskaber.

\ Læs mere

De fleste fødevaredeklarationer er forkerte, når det gælder kalorier

»Men vi kan se, at det har en effekt, og vi er i så alvorlig en situation med den stigende overvægt, at vi er nødt til at tage alle mulige redskaber i brug for at få vendt udviklingen,« siger Gitte Laub Hansen.

Forbrugerne ønsker kaloriemærkning

Man kunne imidlertid indvende, at besøg på fastfoodrestauranter sjældent er motiveret af et ønske om at tabe sig.

Så hvorfor minde forbrugerne om, hvor mange kalorier de skal til at indtage?

»Et flertal af befolkningen ønsker sig kaloriemærkning på restauranter, så manglende efterspørgsel er ikke et argument for at vælge det fra,« siger Gitte Laub Hansen og fortsætter:

»Vi er ikke ude på at give forbrugerne dårlig samvittighed, og vi bilder os heller ikke ind, at kaloriemærkning vil påvirke alle forbrugere. Vi vil bare gerne give folk et oplyst beslutningsgrundlag.«