Mus tager mere på, når de spiser kogt føde end rå føde, viser en ny undersøgelse lavet af forskere fra Harvard Universitetet, USA.
Opdagelsen indikerer, at tilberedning af mad har betydning for kalorieindholdet, skriver scientificamerican.com
Undersøgelsen, som er blevet offentliggjort i Proceedings of National Academy of Sciences, kan måske forklare et gammelt spring i menneskets evolution.
De ekstra kalorier, som tilberedning tilfører fødevarerne, kan nemlig have gjort det muligt for de tidlige mennesker at udvikle større organer og mere komplekse hjerner.