»Imponerende studie«: Brystkræftscreening redder liv, selv når sygdommen har spredt sig

’Tidlig opsporing redder liv’, har man i årevis sagt om brystkræft.

Screeningsprogrammet er derfor skabt ud fra devisen, at screening nytter, især når det fanger sygdommen i de tidlige stadier. For har kræften først spredt sig, er screeningen kommet for sent.

Men den antagelse bliver nu udfordret af et storstilet studie, der har fulgt over 800.000 kvinder i perioden 2010-2022.

Her har man fundet, at:

• Hele 60 procent af kvinder, der fik konstateret stadie-IV-kræft (hvor kræften har spredt sig til andre organer) via screening, stadig var i live efter 10 år
• Dette gjaldt kun for under 20 procent af de kvinder, der selv opdagede symptomerne.

»Screening for brystkræft anses ofte for at være gavnligt, primært fordi det hjælper med at opdage kræft tidligt,« lyder det fra to af studiets forfattere, ph.d. Amy Tickle og professor Peter Sasieni fra King's College og Queen Mary University, London.

Men nu ser det altså ud til, at der også er en fordel ved screening, selv hos patienter med spredning.

»Vores resultater tyder på, at selv når brystkræft er fremskreden, kan måden, den opdages på, gøre en vigtig forskel,« lyder det fra de to forskere i en skriftlig kommentar til Videnskab.dk.

Dansk professor roser studiet

Professor, overlæge og mangeårig kræftforsker Stig Egil Bojesen, Herlev og Gentofte Hospital, kalder opdagelsen imponerende:

»Jeg vidste det ikke. Oppe i mit hoved er screening til for at finde sygdommen, mens den stadig er lille og lokaliseret, for så er behandlingen altid god,« siger han.

Indtil dette studie var han selv af den gængse opfattelse, at hvis brystkræft opdages i stadie IV, er det lige meget, om det opdages ved screening eller ej.

»For så er det skidt i alle tilfælde. Det her er nyt for mig. Der er åbenbart flere andre gode sideeffekter ved screening, end vi har vidst,« siger Stig Egil Bojesen.

Datagrundlaget »fås ikke bedre«

Forskningen baserer sig på omfattende danske registerdata og er lavet med bidrag fra danske forskere fra Syddansk Universitet. Også her har Stig Egil Bojesen kun ros.

Han kalder datagrundlaget for »noget af det bedste i verden«.

»Det er dansk, så det fås ikke bedre,« siger han og tilføjer, at studiet desuden er udført af »to superdygtige statistikere«, nemlig den danske SDU-forsker og professor Sisse Njor og den britiske forsker og professor Peter Sasieni.

Resultatet af deres store arbejde er, at det nu viser sig, at screening også gavner de kræftramte kvinder, som det ellers ser allersortest ud for.

Men ikke nok med det. Studiet viser også, at disse kvinder har den største fordel af, at sygdommen opdages ved screening:

Efter 10 år var 61,5 procent af de screeningsopdagede patienter med stadie IV-brystkræft i live, mod kun 17,1 procent af de kvinder, der aldrig var blevet screenet og fik diagnosen via symptomer. Det svarer til en forskel i overlevelse på omkring 40 procent.

Faktisk fandt forskerne, at prognosen for stadie-IV-kræft opdaget ved screening lignede prognosen for kvinder med brystkræft i stadie III: Det vil sige tre gange større sandsynlighed for at leve i yderligere 10 år end andre kvinder med brystkræft i stadie IV.

Fanger stadie IV tidligere end de øvrige stadier

Studiet afslører dog også et umiddelbart paradoks. For overraskende nok var der ikke den samme fordel ved screening for patienter i stadie I, II og III. Her var overlevelsen næsten identisk, uanset om kræften blev fundet ved screening eller som følge af symptomer.

Det skal dog ikke tolkes, som at screening er ligegyldig i de tidlige stadier, understreger forskerne bag studiet.

Tværtimod betyder det, at screening sikrer, at mange kvinder diagnosticeres i de tidlige stadier, hvilket i sig selv øger chancen for overlevelse - også takket være moderne behandling.

Forskerne kalder denne effekt for »downstaging« – stadienedgradering – som betyder, at tidlig opsporing reducerer risikoen for at dø af brystkræft.

Kirurgi gør en stor forskel

Når fordelen ved screening alligevel ser større ud i stadie IV, skyldes det ifølge forskerne sandsynligvis, at screening – selv i stadie IV - fanger sygdommen, mens spredningen er mindre omfattende. Det betyder, at lægerne oftere kan tilbyde kirurgi med helbredende hensigt.

Studiet viser, at hele 67 procent af de screeningsopdagede stadium IV-patienter modtog kirurgisk behandling sammenlignet med kun 23 procent af de aldrig-screenede patienter.

»Patienter, der blev screenet, havde langt større sandsynlighed for at blive opereret«, lyder det fra Amy Tickle og Peter Sasieni.

Også dét fund overrasker Stig Egil Bojesen positivt.

Han forklarer at man ved stadium I, II og III i langt de fleste tilfælde vil tilbyde kirurgi, og det derfor ikke er så overraskende, at man for de tre første stadier ikke ser den store forskel på screenet eller ikke-screenet detektion.

Derimod er det overraskende, at kirurgien også gør en stor forskel i stadie IV, hvor der kan være metastaser i knogler eller andre steder. De patienter ville man som udgangspunkt ikke behandle kirurgisk, fortæller Stig Egil Bojesen.

»Men for dem, der er screenet i stadium IV, ser det ud, som om at selvom de har metastaser, har man valgt at operere alligevel, og det ser ud til at give god mening.«

»Det er formentlig kirurgien, der gør den store forskel«, tilføjer han.

Fordel både tidligt og sent

I Danmark tilbydes alle kvinder i alderen 50-69 år gratis screening (i form af mammografi) for brystkræft hvert andet år.

For dem, der følger screeningsprogrammet, kan der være fordele ved, at kræftsygdommen opdages tidligt. Og selv hvis den ikke gør, får dem med fremskreden kræft en potentielt bedre overlevelse.

»Det positive budskab er, at størstedelen af kvinder med screeningsdiagnosticeret brystkræft i stadium IV vil være i live 10 år senere«, lyder det fra Peter Sasieni og Amy Tickle.

Men de understreger også, at der er behov for mere forskning for bedre at forstå årsagerne til forskellene i overlevelse. For eksempel kan der være forskelle i livsstil eller andre sygdomme hos de kvinder, der vælger at blive screenet, som spiller ind.

Ændrer ikke screeningsprogrammet

Forskerne advarer med baggrund i deres nye opdagelser mod, at man fremadrettet undervurderer screeningsprogrammers effekt og derved ikke tager højde for den store overlevelsesfordel, det giver til de patienter, der diagnosticeres i stadie IV.

Den danske professor og kræftforsker Stig Egil Bojesen vurderer, at studiet primært kan bruges til at supplere lægers og forskeres forståelse af brystkræftsygdom og funktionen af screening. Men det vil ikke ændre screeningsprogrammet.

»Tværtimod. For studiet viser, at screening har denne her uventede gode sideeffekt. Selv når sygdommen er langt fremskreden, giver det stadig mening at screene. Dermed er studiet endnu et godt argument for, at kvinder bliver screenet«, mener Stig Egil Bojesen.

Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of the National Cancer Institute (JNCI).