Hver femte gang nogen ringer til 1-1-2 for at få hjælp, ved personalet på alarmcentralen ikke, hvad problemet er.
\ Historien kort
- Dansk forskningsprojekt vil kortlægge en række faktorer, når borgere ringer til 1-1-2 for at få hjælp.
- Viden om, hvem der ringer, og hvad de ringer om, kan blandt andet hjælpe til at vise, om borgere fra forskellige samfundsgrupper får den samme hjælp.
- Samtidig er der behov for, at borgerne bliver klædt bedre på til at ringe efter hjælp, eksempelvis med oplysningskampagner, så man ikke ukritisk ringer 1-1-2.
Det viser dansk forskning, hvor forskere har undersøgt flere end 210.000 alarmopkald til 1-1-2 vedrørende sygdom og tilskadekomst.
Forskningen viser også, at folk hyppigst ringer om skader og brud (13 procent), hjerteproblemer (9 procent), forgiftninger med stoffer og alkohol (8 procent) og vejrtrækningsproblemer (7 procent).
»Formålet med forskningen er ikke bare at dokumentere, hvordan det ser ud i dag, men også at bruge resultaterne til at kunne hjælpe borgerne endnu bedre fremover,« fortæller en af forskerne i forskningsprojektet, Freddy Lippert, der er direktør i Akutberedskabet i Region Hovedstaden og lektor ved Københavns Universitet.
Forskningen er foregået i samarbejde med Københavns Universitet og Statens Institut for Folkesundhed og er delvist støttet af TrygFonden.
Det indledende arbejde er offentliggjort i Scandinavian Journal of Trauma, Resuscitation and Emergency Medicine.
Flere end 210.000 opkald analyseret
I Region Hovedstaden modtager akutberedskabet årligt cirka 110.000 opkald til 1-1-2 om sygdom og tilskadekomst.
Projektets mere end 210.000 opkald danner grundlag for den første videnskabelige analyse for at finde ud af, hvad folk ringer om, hvornår i løbet af døgnet de ringer, samt om hvad, og hvem der bruger 1-1-2 mest.
»Med en sådan analyse kan vi forbedre den oplevelse, som folk har, når de ringer 1-1-2, og vi kan hjælpe folk bedst muligt,« fortæller en anden af forskerne bag projektet, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, Thea Palsgaard Møller.
\ Læs mere
Nogle patienter er bedre tjent med lægevagt
Resultaterne er vældigt interessante, mener Morten Bondo Christensen. Han er praktiserende læge, ph.d. og forsker på Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet, hvor de blandt andet også forsker i borgernes kontakt til sundhedsvæsenet.
»Det er forskning, som vi har brug for til at hjælpe folk med at få den rette indgang til sundhedsvæsenet. Vi har flere veje, som folk kan tage, når de søger lægehjælp. Det kan være egen læge, lægevagten eller alarm 1-1-2. I den sammenhæng er det vigtigt, at folk kommer ind i sundhedsvæsenet ad den rette vej,« siger han og fortsætter:
»De mest akutte skal have det største beredskab. Andre er nok bedre tjent med et andet beredskab, hvor man er mere vant til at håndtere patientgrupper, hvor kun få er alvorligt syge.«
Morten Bondo Christensen, som ikke har deltaget i studiet, påpeger, at det tilsvarende er vigtigt, at de dyreste beredskaber bliver brugt dér, hvor der er behov for dem.
»Her kommer denne forskning ind i billedet. Dette studie kan bruges til at identificere de grupper af patienter, som måske var bedre tjent med at gå til lægen eller ringe til lægevagten i stedet for alarm 1-1-2,« siger han.
\ Læs mere
Ringer efter en ambulance hjem fra bytur
\ Sundhedsfagligt personale besvarer opkald
Indtil 2011 tog politiet telefonen ved alle alarm 1-1-2 opkald i Danmark. Dermed var det også politiet, som tog stilling til, om der skulle sendes en ambulance ud til folk, som måske havde brug for hjælp.
I dag tager sundhedsfagligt personale i form af sygeplejersker og paramedicinere telefonen, når folk har brug for medicinsk hjælp.
I EU er 1-1-2 et fælles alarmnummer, men det er også det eneste, der er fælles. Hvad der sker, når man har ringet 1-1-2, er vidt forskelligt – både i forhold til hvem der besvarer telefonen og den hjælp, der sendes.
Kilde: Freddy Lippert
I 20 procent af tilfældene har personalet på alarmcentralen ikke kunnet afklare, hvad en henvendelse præcist drejede sig om.
»Det betyder ikke, at folk ikke fik den hjælp, som de skulle bruge, men det fortæller noget om, hvilke udfordringer personalet på alarm 1-1-2 står overfor. Nogle gange er folk berusede, når de ringer, andre gange er de i panik. Sådan nogle omstændigheder kan gøre det svært for os præcist at finde ud af, hvad problemet er,« forklarer Freddy Lippert.
Det var dog ikke overraskende, at personalet så ofte havde svært ved at præcisere problemet. Det var allerede en fornemmelse, som forskerne havde, inden forskningsprojektet blev iværksat.
Forskerne blev derimod overraskede over, at forgiftninger og specielt alkoholforgiftninger udgør så stor en del af alle opkald til 1-1-2, som de gør.
»Det kom som en overraskelse, at forgiftninger er den femtehyppigste årsag til alarmopkald i storbyerne. Det kan være alt fra personer, der ønsker en ambulance for at komme hjem, til folk, der ikke kan tage vare på sig selv, eller personer, der er svært bevidstløse, og hvor andre ringer på deres vegne. Her kan vi bruge resultatet af forskningen direkte til at være ekstra opmærksomme på de personer, der ganske vist er berusede, men sagtens kan fejle noget alvorligt alligevel,« siger Freddy Lippert.
\ Læs mere
Borgere skal lære, hvornår man ringer 1-1-2
»Al vores forskning har et vigtigt formål, nemlig at udvikle og forbedre det, vi gør hver dag,« fortæller Freddy Lippert.
Forskerne kan i den sammenhæng også se på, om borgerne skal opdrages en smule i forhold til, hvornår de ringer 1-1-2.
»De, som arbejder på 1-1-2, gør alt, hvad de kan for at hjælpe, men nogle gange har folk forskellige opfattelser af, hvad ‘alvorligt’ er. Her kan vi i vores data også se, om der er behov for at tale mere målrettet og forklare forskellige grupper i samfundet om, hvornår de skal ringe 1-1-2, og hvornår de ikke skal,« siger Freddy Lippert.
Morten Bondo Christensen fortæller, at man i Region Midtjylland har søsat kampagner for at uddanne borgerne i brugen af de forskellige kontakter til sundhedsvæsenet.
»Vi har eksempelvis et øget forbrug af lægevagten. Hvem står for den stigning? Er det borgerne eller systemet? Jo mere man kommer ind på og finder ud af, hvem der bruger systemet, desto lettere kan vi besvare det spørgsmål og eventuelt foretage en mere målrettet indsats og oplysningskampagner,« siger Morten Bondo Christensen.
Forskningen skal gøre gavn i virkeligheden
\ Opkaldsstatistik
Foruden at finde ud af, hvorfor folk ringede, kunne forskerne også se, at 81 procent af alle opkald var så akutte, at der var behov for ambulance.
- 26 procent af alle opkald skete i vintermånederne.
- 16 procent skete om lørdagen – ugens travleste dag.
- 39 procent af alle opkald skete i dagtimerne.
Men én ting er videnskaben.
En anden ting er, hvad de videnskabelige resultater skal bruges til.
»Vi satte os et mål fra begyndelsen, som var, at vi gerne ville have, at vores forskning blev anvendt. Vi vil gerne have det her ud til borgerne, så de kan få gavn af det. Det er meningen med det hele,« siger Thea Møller.
\ Unik dansk forskning
I Danmark har vi en enestående mulighed for at samkøre forskellige registre i forskningsøjemed, eksempelvis koble alarmopkaldene til Landspatientregistret og finde ud af, hvad der er sket med folk efter deres opkald til alarm 112.
Dette giver mulighed for at vurdere en lang række forholds betydning, eksempelvis køn, alder, etnicitet, uddannelse, social baggrund og andre demografiske data.
»Denne type undersøgelse kan næsten kun laves i Danmark. Vi har en unik mulighed for at identificere sammenhænge via CPR og finde ud af en masse om de forskellige grupper i samfundet. Det kan man ikke gøre i nogen andre lande. Dér ved man, at folk ringer, men ellers har man ikke så meget data at gå ud fra,« forklarer Thea Palsgaard Møller.
Andre lande kigger mod Danmark
Det betyder også, at andre lande kan bruge den danske forskning til at få et indblik i deres egen alarm-service.
»I Danmark er vi langt fremme. Eksempelvis ved hjertestop kigger udlandet mod os og ser, hvordan vi gør, når folk ringer ind med problemer. Gennem livreddende vejledning og hjertestartere rundtom i landet er antallet af personer, der giver hjerte-lunge-redning steget, og overlevelsen er også mere end fordoblet de seneste ti år i Danmark,« fortæller Freddy Lippert.
I sammenligningen med udlandet kan forskningsresultatet også bruges til at finde ud af, hvordan forskelle i betaling til sundhedsvæsenet har en indflydelse på, hvem der ringer 112 og om hvad.
»I Danmark har vi et offentligt sundhedsvæsen, og derfor kan alle ringe til 112 og få ambulancekørsel og akutbehandling uden at skulle betale selv. Det kunne være interessant at se, hvordan det ser ud i andre lande, hvor der er direkte brugerbetaling, eller hvor man er afhængige af forsikringer. Betyder det, at langt færre af de dårligst stillede personer ringer 112?« spekulerer Freddy Lippert.
