Fra april 2011 stiller politikfolkene på landets alarmcentraler om til en sygeplejerske eller læge, hver gang opkaldet handler om en ulykke eller akut sygdom.
Det sundhedsfaglige personale har nemlig et bedre grundlag for at vejlede om førstehjælp og vurdere om en ambulance er nødvendig.
Men deres kræfter kunne være brugt bedre ude på de personalehungrende hospitaler, lyder det fra en dansk forsker.
For med hjælp fra en højteknologisk spørgeguide kan personer uden en sundhedsfaglig baggrund give vejledning og træffe beslutninger, der overgår det mennesker normalt kan overskue, fortæller, Thorsten Ottosen. Han er ph.d.-studerende ved gruppen for maskinintelligens på Institut for Datalogi, Aalborg Universitet.
Spørgeguiden minder i grove træk om de fejlfindingsprogrammer til computeren, som mange kender fra deres hjemme-pc. Programmet hjælper telefonpasseren med at stille de rigtige spørgsmål til personen i den anden ende af linjen.
I takt med at spørgsmålene om ulykken bliver besvaret, regner programmet sig frem til, hvordan personerne omkring den tilskadekomne skal give førstehjælp og om der er behov for en ambulance.
Eksperter leverer indholdet
Guidens indhold er opbygget af eksperterne inden for området. I dette tilfælde kunne de være læger og ambulancereddere. Computeren vil med sin regnekraft være i stand til at basere sine beslutninger på eksperternes samlede viden og erfaring.
\ Fakta
»Man får en syntese mellem eksperternes viden og computerens regnekraft. I vores optik er det langt bedre end det, som et enkelt menneske kan klare. Mennesker kan kun benytte få informationer af gangen,« siger Thorsten Ottosen. »Guiden kan hele tidens opdateres med ny viden og anbefalinger. På den måde behøver man ikke bruge tid og penge på kurser og efteruddannelse af medarbejderne og så giver det en ens service uanset hvor i landet, man ringer fra«, siger Thorsten Ottosen
Sandsynlighedsregning for viderekomne
Guiden bruger blandt andet et såkaldt bayesiansk netværk, som er en matematisk-statistisk metode til at udføre sine beregninger. Metoden blev udviklet i slutningen af 1980'erne og er baseret på klassisk sandsynlighedsregning kombineret med moderne grafiske algoritmer.
Metoden bruges til at finde sammenhængen mellem årsag og virkning. På alarmcentralen vil dette f.eks. kunne hjælpe med at finde årsagen til at en person har fået et ildebefindende og rådgive derefter. Metoden bruges også af læger til diagnosticering af bl.a. kræft. Ved at beskrive symptomerne, kan det Baysianske netværk regne sig frem til sandsynligheden for en række diagnoser.
Fokus på omkostninger
Ud over Bayesianske netværk udregner guiden også omkostningerne af hver enkelt handling, »Det gør computeren i stand til at tage alle handlinger og deres konsekvenser i betragtning - inklusive de konsekvenser en handling måtte have i fremtiden«, siger Torsten Ottosen. På den måde finder programmet f.eks. frem til om det ville være mest fornuftigt at sende en ambulance eller en lægebil.
Programmet til at guide telefonsamtalerne er udviklet i et samarbejde mellem Institut for Datalogi på Aalborg Universitet og virksomheden Dezide, der er i sin blev startet af forskere og studerende fra samme universitet.
Grundteknologien er udviklet på Aalborg Universitet og gjort kommercielt af Dezide. Lignende programmer er allerede blevet brugt til at vejlede telefonpasserne i computervirksomhedens Hewlett-Packards kundeservice. Derfor vurderer Thorsten Ottosen, at programmet kan gøres klar til brug til alarmcentraler eller andre steder i løbet af få måneder.
