Hvordan bliver 112 bedre til at hjælpe med genoplivning?

Det er ikke lige meget, hvordan alarmcentralen guider folk, der skal yde førstehjælp til ofre for et hjertestop. Derfor har to medicinstuderende kastet sig ud i et forskningsprojekt, der sandsynligvis vil redde liv.

Hvis man overværer, at et andet menneske får hjertestop, bør man straks ringe til 112, hvor en person kan guide genoplivningen. Men hvordan laver man den bedste guide, som kan redde flest menneskeliv? (Foto: Colourbox)

Sandsynligvis vil færre danskere dø af hjertestop i fremtiden, hvis to kandidatstuderende i medicin får succes med et nyt forskningsprojekt.

Mette Amalie Kristensen og Stinne Eika Rasmussen fra Center for Akutforskning ved Aarhus Universitetshospital vil nu finde den mest optimale måde at guide folk over telefonen, når de skal give livreddende førstehjælp. I øjeblikket bruger 112 en standardiseret vejledning, som hedder ’Dansk Indeks for Akuthjælp’, men den kan sandsynligvis blive bedre.

»Vi vil finde ud af, hvordan folkene på alamcentralen bedst muligt vejleder folk, der overværer et hjertestop og ringer 112 for at få hjælp.«

»Allerede i dag guider vagten på alarmcentralen trin for trin, hvordan man yder genoplivning. Men det er vigtigt, at vagten bruger de rigtige ord, for at vejledningen bliver forstået korrekt. Folk reagerer for eksempel forskelligt, alt efter hvordan du beder dem om at trykke under en hjertemassage. Samtidig kan der være forskel på, hvordan unge og ældre skal guides, hvis chancen for genoplivning skal blive så stor som muligt,« siger Mette Amalie Kristensen.

Forstår unge og ældre ordene forskelligt?

De to studerende har taget et års pause fra studiet for at forske i et år. Det er en mulighed, medicinstuderende har, hvis de kan finde et interessant spørgsmål at undersøge.

»Vi er faldet over det her emne, fordi vi har undervist andre medicinstuderende i genoplivning i de sidste 3-4 år. I den forbindelse har vi læst en lang række spredte videnskabelige undersøgelser af, hvordan man bedst underviser og vejleder i genoplivning. Men al den viden er ikke blevet samlet til én guide. Så vi spurgte os selv: Hvordan kan man lave en bedre guide?« fortæller Mette Amalie Kristensen.

Annonce:

I øjeblikket bliver borgere, der ringer op til 112, gidet efter ’Dansk Indeks for Akuthjælp’, som er oversat fra ’Norsk Indeks for akuthjælp’. Den guide kan med stor sandsynlighed forfines, så den bliver mere effektiv.

Mette Amalie Kristensen og Stinne Eika Rasmussen har derfor sat sig for at undersøge to spørgsmål, som med tiden kan føre til, at flere overlever hjertestop:

Hvilke ord er bedst at bruge, når alarmcentralen guider borgere via telefonen? Der er forsket meget i, hvilket ordvalg folkene på alarmcentralen skal bruge for, at borgerne giver en så effektiv genoplivning som muligt. For eksempel har det vist sig, at folk giver bedre hjertemassage, når de får at vide, de skal ’trykke så hårdt de kan’, snarere end ’trykke mindst 5 cm ned på brystet’. Det er den slags viden, de studerende vil samle i en guide.
Skal man guide ældre borgere på en anden måde end yngre? De studerende har den hypotese, at ældre og yngre borgere forholder sig forskelligt i en situation, hvor de skal genoplive et menneske. Især når de bliver guidet af en 112-opperatør gennem telefonen. Særlige ord kan være mere klare for unge end for ældre, så det vil de undersøge. Hvis der viser sig at være forskel, kan det betyde, at myndighederne på et tidspunkt vil ændre den nuværende genoplivningsvejledning til to nye – en til unge og en til ældre.

Det her er det første lillebitte skridt på vejen. Det kan være, vores undersøgelser viser, at der er forskel på ældre og yngre mennesker. Eller at man skal tale på en bestemt måde i telefonen.
Mette Amalie Kristensen

Til at undersøge de to spørgsmål, har de studerende udarbejdet forskellige guides, som de snart skal prøve af på i alt 240 forsøgspersoner.

»Vi sætter to dagligstuer op, og så placerer vi simulationsdukker i dem. Vi ved, at 80 procent af alle hjertestop sker i hjemmet, så det vil være et realistisk scenarie. De 240 personer bliver så sat til at ’genoplive’ dukkerne via instruktioner fra en telefon.«

»Undervejs tester vi, hvordan de reagerer, når vi instruerer dem på forskellige måder. Samtidig registrerer vi, om de ældre reagerer anderledes end de yngre,« fortæller Mette Amalie Kristensen, der i forbindelse med undersøgelsen samarbejder med Præhospitalet i Region Midt, som til dagligt varetager alle 112-opkald.

Deltag i projektet og få genoplivningskursus

Vi skal et halvt år ud i fremtiden, før resultaterne foreligger og kan publiceres i videnskabelige tidsskrifter. Men selv når det er sket, er der stadig et stykke til, at alamcentralens retningslinjer bliver lavet om.

»Det her er det første lillebitte skridt på vejen. Det kan være, vores undersøgelser viser, at der er forskel på ældre og yngre mennesker. Eller at man skal tale på en bestemt måde i telefonen.«

Annonce:

»Men så skal det testes på andre måder end med simulationsdukker. Det kan godt være, der er forskel på, hvordan vi regerer på at skulle genoplive en dukke og genoplive et menneske i virkeligheden. Så der kan først ændres i alarmcentralens retningslinjer, når det hele er undersøgt meget grundigt,« siger Mette Amalie Kristensen.

Hvis man synes, det kunne være interessant at være med i forskningsprojektet, må man meget gerne kontakte Mette og Stinne på e-mail: stinneeika@gmail.com eller metteamalie@gmail.com. Som tak for ulejligheden får man et fire timers kursus i genoplivning.

Fem mere garvede forskere vejleder de to studerende i forskningsprojektet, der er støttet af Trygfonden.