En vaccine, der virker mod uhelbredelige kræfttumorer i hjernen, kan blive en mulighed engang i fremtiden, indikerer en række indledende forsøg, netop publiceret i det meget anerkendte tidsskrift Nature.
I forsøgene har forskere fra en række europæiske lande, deriblandt Danmark, testet, om man kan give patienter en vaccine, som får deres immunsystem til at gå til angreb på kræftceller i deres hjernetumorer.
Forskernes forsøg viser, at en vaccine, der er specialdesignet til hver enkelt patient, er en realistisk mulighed.
Vaccinen sprøjtes ind i blodbanen og får immunsystemets T-celler til at angribe de muterede celler, der får tumoren til at vokse hos patienter med den meget aggressive hjernekræft kaldet glioblastom.
»Jeg er dybt stolt over det her,« siger en af forskerne bag forsøget Hans Skovgaard, der er professor i neuroonkologi, til Videnskab.dk.
»Immunterapi mod glioblastom har generelt givet ret skuffende resultater. Men her viser vi, at det kan lade sig gøre at lave vacciner, der er skræddersyet til de enkelte patienter og få en immunrespons,« fortsætter professoren, der er chef for neuroonkologisk team og Strålebiologisk laboratorium på Rigshospitalet i København.
\ Immunterapi
Immunterapi er en relativ ny type kræftbehandling, som aktiverer kroppens eget immunforsvar i kampen mod kræftceller.
Immunterapi styrker immunforsvarets evne til at genkende og angribe kræftceller.
Immunterapi svækker samtidig kræftcellernes evne til at forsvare sig.
Patienter har forskellige mutationer
Hans Skovgaard og de øvrige forskere har samarbejdet på tværs af landegrænser om at udvikle vaccinen, der får kroppens immunforsvar til at genkende og angribe æggehvidestoffer, såkaldte peptider, som udtrykkes i kræftcellerne.
Peptiderne er ikke ens hos patienterne. Hver hjernetumor har egne mutationer og peptider. Hvis en vaccine skal være effektiv, skal den derfor designes specielt til den enkelte patient.
Derfor har forskerne over en syv måneders periode lavet omfattende analyser af væv fra forskellige patienters tumorer. På den måde har de identificeret tumorernes peptider.
Bagefter har de lavet vacciner, der er målrettet peptider, som er særlige for de enkelte patienter.
»Man tager væv ud og analyserer det på alle mulige måder, og så finder man et specifikt peptid, der er enestående for patienten. Derefter kan man lave en vaccine, der er rettet mod netop det peptid,« forklarer Hans Skovgaard.
»Der var en enorm immunrespons«
De skræddersyede vacciner blev testet på 15 patienter fra Rigshospitalet i København i et såkaldt fase 1 forsøg.
I fase 1 forsøg undersøger forskere:
- Hvordan en lille gruppe patienter reagerer på en behandling.
- Hvor stor dosis de kan tåle.
- Hvilke bivirkninger der er.
I det pågældende forsøg tog patienternes immunforsvar godt imod vaccinen, og der var stort set ingen bivirkninger.
»Der var en enorm immunrespons hos de fleste patienter,« siger Hans Skovgaard.
Nogle af patienterne, der deltog i forsøget, overlevede længere end forventet. Men det kan være tilfældigt: Vaccinen skal testes på flere patienter, før forskerne kan være sikre på, at den længere levetid skyldes vaccinen, ikke et tilfælde, understreger professoren.
Ingen garanti for god effekt
Formålet med forsøget var at finde ud af, om det overhovedet kan lade sig gøre at lave en vaccine, der rammer præcis de peptider, der er særlige for den enkelte patient. Det lykkedes.
Men forsøget giver ikke svar på, om vaccinen har en vedvarende effekt, og om den er bedre end de behandlinger, der allerede findes. Derfor er der ingen garanti for, at vaccinen mod glioblastom nogensinde kommer i brug på sygehusene.
»Resultaterne af dette indledende forsøg er meget interessante. Spørgsmålet er, om behandlingen i praksis kan bredes ud til mange patienter, og om den vil øge patienternes overlevelse markant, « siger Morten Gjerstorff, der forsker i immunterapi på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.
Et metodisk gennembrud
Morten Gjerstorff har ikke selv været involveret i studiet, men han har med interesse læst artiklen i Nature.
Det er stort, at forskerne har vist, at det overhovedet kan lade sig gøre at lave en vaccine, der er skræddersyet til de enkelte patienter med hjernekræft, siger han:
»Man kan ikke kalde studiet et behandlingsmæssigt gennembrud på nuværende tidspunkt, men man kan måske kalde det være et metodemæssigt gennembrud. De viser, hvordan det kan lade sig gøre at implementere en skræddersyet vaccine i behandling af glioblastom-patienter, og at vaccinen kan ændre immunforsvarets respons på tumorcellerne.«
Forskerne og den tyske medicinalvirksomhed Immatics planlægger i øjeblikket at teste, om vaccinen har den ønskede effekt i et fase 2-forsøg.
Hvis vaccinen har den ønskede effekt, kan den senere blive testet i et fase 3-forsøg, hvor forskere undersøger, om den virker bedre end de lægemidler, der allerede bruges mod hjernekræft.
Først derefter kan medicinalvirksomheden forsøge at få vaccinen godkendt til brug.
