I en del år har vi vænnet os til tanken om, at vores gener bestemmer, hvem vi er som personer.
Men i øjeblikket er der mange videnskabelige resultater der peger på, at bakterierne i vores tarm også har en kolossal indflydelse på vores helbred.
Det lader til, at bakterierne både påvirker vores personlighed og de sygdomme, vi får.
Videnskab.dk har blandt andet kunnet fortælle, at der er en sammenhæng mellem tarmbakteriernes sammensætning og autisme – både hos mennesker og hos mus.
Vi har også kunnet fortælle, at der lader til at være en sammenhæng mellem vores tarmbakterier, og hvordan vi hver især reagerer på stress.
Og så er der meget der tyder på, at der er en sammenhæng mellem tarmbakterier og fedme.
I dag, torsdag 18. december fra klokken 13.00-14.00, afholder Videnskab.dk en livechat, hvor du kan stille spørgsmål om, hvordan dine egne tarmbakterier påvirker din sundhed.
Til at svare sidder Oluf Borbye Pedersen og Tine Rask Licht parat ved tasterne. Begge er de internationalt anerkendte forskere i sammenhængen mellem tarmbakterier og sundhed.
Bakterier kan måske bruges som medicin
Hvis du vil danne dig et overblik over debatten om, hvor meget vores tarmbakterier påvirker os, kan du læse artiklen 'Din tarmflora er vigtigere end du tror'.
Her i Danmark har forskere fra Center for Systems Biology på Danmarks Tekniske Universitet netop kortlagt samtlige 500 tarmbakterier. Bedriften blev nomineret til Årets Danske Forskningsresultat på Videnskab.dk, og den kan føre til, at vi i fremtiden kan helbrede en lang række både fysiske og psykiske sygdomme ved at give tarmen den rette bakteriesammensætning.
\ Fakta
Torsdag 18. december kan du i en livechat her hos Videnskab.dk stille to dygtige forskere spørgsmål om, hvordan tarmbakterierne påvirker vores sundhed. Klar til at svare sidder: Professor Oluf Borbye Pedersen. Han er forskningsleder på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet, hvor forskerne forsøger at afdække årsager til type 2 diabetes, fedme og hjerte-kar-sygdomme. Det gør de bl.a. ved at analysere sammensætningen og funktionen af de mange trillioner af tarmbakterier, som hvert menneske er vært for. Professor MSO Tine Rask Licht. Hun er forskningsleder ved Afdeling for Fødevaremikrobiologi på DTU Fødevareinstituttet, hvor forskerne udfører undersøgelser af kostens indvirkning på sammensætning, aktivitet og genudveksling i tarmens mikrobiota, samt studier af tarmbakteriernes effekt på sundhed og modstandsdygtighed.
Blandt de sygdomme og tilstande, vi måske kan kurere på den måde, er:
- ADHD
- Fedme – faktisk kan bare fire bakterier i dine tarme afsløre, om du bliver fed
- Alkoholisme
- Fødevareallergi
- Diabetes
- Hjerte-kar-sygdomme
- Autisme
Hvad kan man selv gøre?
Men hvad kan du selv gøre for at kæle om dine tarmbakterier? Det kan du selvfølgelig spørge Oluf Borbye Pedersen og Tine Rask Licht om under livechatten. Men du kan også – måske som opvarmning – læse dig klogere her på Videnskab.dk.
- I forbindelse med fedmeproblematikken tyder ny forskning på, at generne stadig spiller en rolle – men i tæt sammenspil med tarmens bakterier.
- Motion lader også til at være godt for tarmens bakteriekulturer.
- Desuden ser chokolade ud til at være noget, de små fyre i tarmen får det godt af.
Kost og bakterier hænger sammen
I det hele taget skal du være opmærksom på, hvad du spiser.
For ændrer du din kost, så ændrer du også hurtigt bakteriesammensætningen i tarmen. Det kan du læse mere om i artiklen 'Julemaden ændrer vigtige bakterier i vores tarme'.
Det faktum kan også ses ved, at tarmbakterierne er forskellige rundt omkring i verden. Japanerne har for eksempel sushi-bakterier i tarmen.
Bæ-transplantationer kan blive fremtiden
Det tyder på, at vi allerede ved fødslen får det første skud vigtige bakterier fra vores mors underliv. Det kan være forklaringen på, at børn født ved kejsersnit har større risiko for at få en række sygdomme, end børn der er født ad den normale vej.
Når børnene bliver større, er det vigtigt at holde bakterier i live. Derfor skal man ikke uden videre give dem antibiotika. For nok slår medicinen skadelige bakterier ihjel – men den kan også risikere at dræbe nogle af de vigtige tarmbakterier.
For at sætte trumf på, kan vi fortælle, at forskere allerede nu eksperimenterer med at bekæmpe sygdomme ved at transplantere bæ fra raske til syge menneskers tarme.
Danske forskere eksperimenterer desuden i øjeblikket med at transplantere bakterier til folk med astma og allergi, for på den måde at standse lidelserne. De transplantationer er dog 'bare' til lungerne.
