Dine gener giver dig tarmbakterier, som holder dig slank
Slanke mennesker kan blandt andet takke deres gener for, at de har slankende bakterier i tarmene, viser ny international forskning. Danske forskere ser store sundhedsperspektiver i nyt forskningsresultat.

Dit taljemål kan meget vel blive afgjort af sammensætningen af de bakterier, som du har i dine tarme. Tarmbakteriernes sammansætning kan til gengæld været bestemt af dine gener, viser ny forskning. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/da/pic-112644284/stock-photo-happy-smiling-c... " target="_blank">Shutterstock</a>)

Er du fed, kan det delvist skyldes, at du mangler nogle helt bestemte bakterier i dine tarme.

Sammensætningen af tarmbakterier har nemlig en meget afgørende effekt på, hvordan vi optager og deponerer fedt i kroppen.

Det vil sige, at personer med bestemte bakteriesammensætninger nærmest bare skal gå forbi en slikbutik, før kiloene begynder at sætte sig på hofterne, mens personer med andre bakteriesammensætninger dårligt kan tage på, uanset hvad de spiser.

Nu viser forskere fra England og USA for første gang, at tarmbakteriesammensætningen til dels bliver bestemt af vores egne gener.

Samtidig viser det nye studie, at hvis vi har masser bakterier fra en helt bestemt bakteriefamilie, kaldet Christensenellaceae, i tarmen, er der stor chance for, at vi ikke har problemer med at holde den slanke linje.

Ny mulighed for at bekæmpe fedme

Ifølge en af forskerne bag det nye studie, kan opdagelsen bane vejen for nye måder at bekæmpe den voksende fedmeepidemi på og gøre mennesker generelt mere sunde.

»Når vi først har fået identificeret og forstået de mekanismer, der gør, at generne fremmer tilstedeværelsen af disse sundhedsassocierede bakterier, kan vi udnytte den viden til at gøre folk sundere og slankere,« skriver lektor Ruth E. Ley fra Department of Microbiology ved Cornell University i New York, i en mail til Videnskab.dk.

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell. 

Dansk forsker ser store perspektiver

Professor Oluf Borbye Pedersen er forskningsdirektør på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet og forsker selv i de bakterier, som lever i tarmen.

Ifølge ham er forskningsnyheden et gennembrud i forståelsen af samspillet mellem mennesker og tarmbakterier.

»Det er et meget interessant studie, da det for første gang bliver vist, at vores gener er med til at bestemme, hvilke bakterier vores kroppe vil tillade, at vi har i tarmen. Samtidig er det særdeles spændende, at forskerne finder, at de grupper af bakterier, som er mest arvelige, er sundhedsfremmende. Det næste skridt bliver at identificere de genvarianter i vores eget DNA, der promoverer tilstedeværelsen af de helbredsfremmende bakterier, så vi kan bruge viden om disse genvarianter til at udvikle og afprøve målrettet medicin mod fedme,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Bestemt bakteriefamilie gør os slanke

I det nye studie har forskerne indsamlet afføringsprøver fra 416 engelske tvillingepar.

Da afføringen kom fra både enæggede og tveæggede tvillinger, kunne forskerne bruge matematiske modeller til at afgøre, hvilke bakterier i afføringen som var arveligt bestemte, og hvilke bakterier i afføringen der var bestemt af eksempelvis kosten.

De enæggede tvillinger havde således mere ens tarmbakteriesammensætning end tveæggede tvillinger. Forskellen mellem de to former for tvillingers bakteriesammensætninger skyldes blandt andet, at enæggede tvillinger har mere ens gener end tveæggede tvillinger, konkluderer forskerne bag studiet.

På den måde kunne forskerne beregne sig frem til, at tilstedeværelsen af bakteriefamilien, med det tungebrækkende navn Christensenellaceae, i tarmen for omkring 40 procents vedkommende var afgjort af generne.

Overraskende, at generne var så vigtige

At 40 procent var afgjort af generne, gør Christensenellaceae til den bakteriefamilie, der bliver mest påvirket af vores gener.

»Det var en stor overraskelse for os, at bakteriesammensætningen i det hele taget blev påvirket af forsøgspersonernes gener. At netop den genetisk mest påvirkelige bakteriefamilie samtidig var en sundhedsfremmende bakterie var endnu mere overraskende,« skriver Ruth E. Ley.

Fakta

Fem faktorer har indflydelse på vores bakteriesammensætning i tarmen:

1. Normal fødsel eller kejsersnit. Bliver man født normalt, bliver man udsat for gode bakterier fra moderens vagina og afføring, som bliver en vigtig del af ens tarmbakteriesammensætning. Folk, der er født ved kejsersnit, mangler disse bakterier og er i højere risiko for senere i livet at udvikle forskellige sygdomme eller fedme.

2. Modermælk eller erstatning. Hvis børn får modermælkserstatning frem for modermælk, kommer de til at mangle sundhedsforbedrende bakterier, som moderen giver videre til sine børn gennem modermælk.

3. Kost. Kosten livet igennem har stor indflydelse på, hvordan bakteriesammensætningen i tarmen ser ud.

4. Antibiotika. Brug af antibiotika kan forskyde balancen i tarmens bakteriesammensætning. Især synes antibiotika i det første leveår at øge risikoen for sygdomme senere i livet.

5. Gener i vores egen arvemasse regulerer i en vis grad, hvilke bakterier kroppen vil tillade at vokse i tarmen.

Kilde: Oluf Borbye Pedersen

Ifølge Oluf Borbye Pedersen er det uhyre perspektivrigt, at Christensenellaceae er associeret med et lavt BMI og dermed en slank krop.

»Bakteriefamilien er en markør for sundhed og normalvægt. Har man Chirstensenellaceae i tarmen, er man sandsynligvis slank og sund. Derfor er det meget interessant, at den har så klar en afhængighed af værtens genetik,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Gav mus menneskeafføring

I videre studier af Chirstensenellaceae tog de engelske og amerikanske forskere afføring fra mennesker med henholdsvis bakterien i tarmene og uden bakterien i tarmen. De gav efterfølgende afføringen til sterile mus, hvilket vil sige, at musene ikke havde bakterier i tarmene overhovedet.

Derved ville musenes tarmbakteriesammensætning blive en kopi af den bakteriesammensætning, som de fik fra forsøgspersonernes afføring.

Resultatet af forsøget viste, at musene, der fik Chirstensenellaceae ind i deres tarme, forblev slanke, mens mus, der fik afføring uden den sunde bakteriefamilie, tog på i vægt.

»Forsøgene med menneskeafføring i mus viser, hvor vigtig Chirstensenellaceae er for at holde sig slank,« mener Oluf Borbye Pedersen.

Professor: Mus og mennesker er ikke ét fedt

Professor i metabolisk og klinisk epidemiologi på Københavns Universitet og leder af Institut for Sygdomsforebyggelse på Frederiksberg Hospital Thorkild I. A. Sørensen, som har forsket i fedme i 35 år, er ikke overrasket over, at generne spiller ind i sammensætningen af bakterier i tarmen.

Thorkild I. A. Sørensen mener dog, at man skal være forsigtig med at sætte lighedstegn mellem forsøg på mus og en forståelse af, hvad der sker i mennesker.

»Om bakteriefloraen spiller nogen rolle for, om vi som mennesker udvikler fedme fra at have været slanke, synes jeg stadig er et ganske åbent spørgsmål. Museforsøgene er selvfølgelig interessante, men vi er ret forskellige fra musene, som, så vidt jeg ved, har brug for bakterierne til at fordøje deres føde,« skriver Thorkild I. A. Sørensen i en mail til Videnskab.dk.

Udsigt til bakterie-baseret fedmebehandling

Postdoc Teresa Adeltoft Ajslev, ligeledes fra Institut for Sygdomsforebyggelse på Frederiksberg Hospital, forsker blandt andet i, hvordan bakterier under fødslen eller ved amning er med til at forme en persons bakteriesammensætning i tarmen resten af livet.

Teresa Adeltoft Ajslev synes som Oluf Borbye Pedersen, at det nye studie er meget spændende, selvom hun ikke helt vil udelukke, at det, der ligner genetiske sammenhænge, kan skyldes udsættelse for bakterier meget tidligt i livet.

Hun mener i hvert fald ikke, at de engelske og amerikanske forskere formår at udelukke muligheden.

Helt ny vej til behandle overvægt?

Ifølge Teresa Adeltoft Ajslev bliver det næste skridt ikke desto mindre at finde ud af, om man så også kan få fede mus til at blive slanke med Chirstensenellaceae.

»Først når dette er vist, kan man overveje en tilførelse af bakteriearten til mennesker gennem tilskud eller fækal transplantationer. Perspektiverne fra dette studies fund kan være meget interessante. Tiltagende viden understøtter, at en modellering af tarmbakteriesammensætningen i en metabolisk gavnlig retning er mulig på kort sigt. Men findes det, at en tilførelse af specifikke bakteriearter i form af bakterietilskud kan have positive effekter på vægtvedligeholdelsen på lang sigt, og måske endda føre til vægttab, er de folkesundhedsmæssige perspektiver enorme,« siger Teresa Adeltoft Ajslev.

Ifølge Oluf Borbye Pedersen behøver vi måske ikke en gang at transplantere bakterierne.

»Hvis vi kan finde ud af, hvilke molekyler med en slankende effekt som medlemmer af Chirstensenellaceae-familien udskiller, er der åbnet op for at teste virkningen af sådanne molekyler på mennesker. Det kunne blive en helt ny og anderledes vej til at forebygge og behandle overvægt,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.