Tarmbakterie stopper fødevareallergi
Kilde: 
26 august 2014

Det kan nogle gange være besværligt at tilfredsstille alle, når man laver mad. Nogle kan ikke tåle tomater, mens andre er allergiske over for mælkeprodukter eller alle slags nødder.

En amerikansk forsker har nu fundet en gruppe tarmbakterier hos mennesker og gnavere, som ser ud til at beskytte mod fødevareallergi. Det skriver Sciencemag.org.

»Det ultimative mål er at bremse allergiprocessen ved at manipulere tarmbakterierne,« siger Cathryn Nagler, der er immunolog på University of Chicago i Illinois, til Sciencemag.org.

Hun har i mange år forsøgt at finde et link mellem immunsystemet, tarmbakterier og allergier. Tilbage i 2004 fandt hendes forskerhold ud af at ved at fjerne en række tarmbakterier ledte til fødevareallergi hos mus.

Denne gang gav forskerne gnaverne clostridier, som er en almindelig gruppe bakterier, der naturligt findes i pattedyrs tarme. Dyrenes fødevareallergi forsvandt derefter. Denne klasse af bakterier var blandt andet i stand til at bremse allergi over for peanuts. 

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS, Proceedings of the National Academy of Sciences.

Læs også: 

Hvorfor får vi allergi?

Nye tanker om fødevareallergi

Fordøjede proteiner kan fremkalde fødevareallergi

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

aml

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.