Andres afføring kan blive din medicin
Bakteriefloraen i tarmen kan have noget at skulle have sagt for en række sygdomme. Fremtidens behandling kan blive transplantation af afføring.

Fæcestransplantationer kan være ekstremt interessante. Teoretisk set kan tarmfloraen manipuleres til at behandle en bestemt tilstand, fortæller en norsk forsker. (Foto:Shutterstock)

 

Måske tænker du på bakterier, som noget negativt, du helst ikke vil have ind i din krop. Men faktisk er din krop et økosystem for flere tusinde forskellige bakterier. Der er ti tusinde milliarder bakterier i tarmen. Det er ti gange mere end antallet af menneskeceller i din krop.

»Tarmfloraen er det glemte organ. Sammensætningen af bakterier i tarmen kan muligvis forklare mange sygdomme,« fortæller Johannes Espolin Roksund Hov fra Institut for klinisk medicin ved Universitetet i Oslo.

Forskergruppen, som han tilhører, skal nu finde DNA-koden i tarmbakteriernes gener for at prøve at påvise sammenhængen mellem tarmbakterier og sygdomme i kroppen. Tanken er, at tarmbakterier fra raske mennesker måske kan hjælpe syge mennesker.

Transplanteret afføring kan blive fremtidens medicin

Hvis der er en sammenhæng mellem tarmflora og sygdomme, kan fremtidens medicinering være fæcestransplantation med et veldefineret miks af afføring.

Fæces er for nogle et pænere ord for afføring. I en fæcestransplantation får du fæces fra en rask person. Så ændres bakteriefloraen i din tarm.

»Fæcestransplantationer kan være ekstremt interessante. Teoretisk set kan tarmfloraen manipuleres for at behandle en bestemt tilstand,« siger Johannes Espolin Roksund Hov.

Medicinsk set er transplantationen en ganske simpel affære: Afføringen sendes ned med en sonde gennem halsen og mavesækken og et stykke ned i tyndtarmen. Metoden er allerede brugt på patienter, som lider af en bestemt type tyktarmsbetændelse.

I et hollandsk eksperiment er fæces overført fra tynde til tykke mennesker. Fæces hjalp. De tykke fik en øget insulinfølsomhed.

Fæcestransplantation ændrer adfærd hos mus

Museeksperimenter i Holland har desuden vist, at fæcestransplantation kan ændre adfærden.

Da aggressive mus fik afføring fra dovne mus, blev de roligere. Det omvendte skete, da dovne mus fik afføring fra aggressive mus. De brugte da meget kortere tid på at reagere.

Antibiotikabehandling kan også påvirke hjernen. Antibiotika påvirker som bekendt bakteriemangfoldigheden. Dovne mus, som fik antibiotika, brugte kun halvt så lang tid, før de hoppede ned fra en lille afsats. Efter nogle uger var de tilbage til normalen.

»Det betyder, at bakteriefloraen styrede den mentale sundhed,« siger Johannes Espolin Roksund Hov.

Fakta

Fæcestransplantation Sammensætningen af bakterier i tarmen kan muligvis forklare mange sygdomme. Fremtidens medicin kan være fæcestransplantation med et veldefineret afføringsmiks. Afføringen sendes ned med en sonde gennem halsen, mavesækken og et stykke ned i tyndtarmen. Metoden er allerede brugt på patienter, som lider af en bestemt type tyktarmsbetændelse.

Overvægtige mus har en anden tarmflora end slanke mus. Allerede i 2006 slog forskere fast, at slanke mus, som fik afføring fra tykke mus, selv blev tykkere.

»Det siger noget om tarmfloraens kraft. Så kom ikke og sig, at din mave ikke påvirker dig. Eller for at sige det lidt flabet: Det kan lønne sig at få fæcestransplantation fra en person, du gerne vil ligne,« siger Johannes Espolin Roksund Hov.

Kost, miljø og sygdom påvirker alle tarmfloraen

Kosten er vigtigt for sammensætningen af tarmfloraen.

»Tarmfloraen kan være en kobling mellem miljø, kost og sygdom. Det gør dette meget spændende, men vi ved ikke nok om denne sammenhæng i dag.«

Det store videnskabelige spørgsmål er, hvad der er årsag og hvad der er virkning.

»Vi ved endnu ikke nok om årsagssammenhængen mellem bakteriefloraer og sygdomme. Den er svær at finde. Vi må træde varsomt. Dette er et felt, som gribes begærligt af folk, som er optaget af en alternativ forståelse af sygdomme.«

»Men der er en mulighed for, at sammensætningen af bakterier i tarmen kan forklare mange livsstilssygdomme, som overvægt og diabetes 2,« siger Joahnnes Espolin Roksund Hov.

Forskere kortlægger bakteriernes gener

Forskere ser ikke kun på bakterierne i tarmen, men på alle typer af mikroorganismer, også i hud og i slimhinder. Tarmfloraen skiller sig dog alligevel ud.

»Samarbejdet mellem mennesker og bakterier er blevet udviklet gennem millioner af år,« siger Johannes Espolin Roksund Hov.

For at lave en oversigt over de forskellige bakterier i tarmen, undersøger europæiske og amerikanske forskere et bestemt gen i bakterien, med det klingende navn 16S rRNA. Dette gen er specielt egnet til at skille bakteriearterne fra hinanden. Forskerne har også sekvenseret en del af bakteriefloraen.

Amerikanerne har fundet over 3.000 forskellige bakterier i tarmen. Europæerne har identificeret 3,3 millioner forskellige gener i tarmfloraen.

Ingen individer har alle bakterierne. I modsætning til det humane genom er tarmfloraen meget forskellig fra individ til individ.

Hvis tarmfloraen kan manipuleres, er det en stor revolution. (Foto:Shutterstock)

Forskerne vil nu tjekke alle generne fra patienter for at få endnu mere sikker information om bakterieindholdet. Dette arbejde kræver enorm databehandlingskapacitet.

»Der kan være unøjagtigheder, når man baserer hele analysen på ét gen, fordi analysen ikke altid genkender dette gen i en bakterie. Fordelen ved en fuldstændig genanalyse er mindre skævheder i resultaterne.«

»Så vil svarene reflektere virkeligheden meget bedre, og vi får større muligheder for at studere bakteriernes funktion i tarmen. Vi er allerede i gang,« fortæller Johannes Espolin Roksund Hov.

 

Alvorlig leversygdom kan skyldes sammensætningen i tarmfloraen

Forskergruppen fik for seks år siden 100 millioner kroner af investoren Stein Erik Hagen, fordelt over ti år, til at forske i gallesygdommen Primær skleroserende cholangit.

»Dette er en forfærdelig leversygdom, som rammer én ud af 10.000 mennesker. Sygdommen fører til leversvigt, og der findes ingen medicin mod sygdommen. Efter 10 til 15 år skal man have en ny lever.«

I maj i år satte de kronen på værket. De norske forskere har ledet en stor international gruppe, som har undersøgt generne hos 4.000 patienter fra hele verden, og de har nu fundet 16 områder i genomet, som har en sammenhæng med sygdommen.

80 procent af disse patienter har inflammatoriske tarmsygdomme. Det er en kronisk betændelsestilstand i tarmen. Men det er fortsat uafklaret, om betændelsen skyldes leversygdommen. Og de er ikke alene. En ud af tusinde nordmænd får betændelse i tarmen.

»Det kan være sammensætningen af bakterier, som skaber sygdom, eller det kan være for lille bakteriel mangfoldighed i tarmen. Men ved, at patienter med inflammation har en mindre righoldig flora i tarmen.«

»Der kan være god sundhed i en rig flora. Og det kan have noget at gøre med den totale forekomst af bakterier med en speciel funktion,« siger Johannes Espolin Roksund Hov.

En af teorierne om leversygdommen er bakterielækage fra tarm til lever.

»Hvis tarmfloraen kan manipuleres, er det en stor revolution.«

 

Tarmfloraen undersøges også hos raske mennesker

For at studere sammenhængen mellem tarmbetændelse og leversygdommen, studerer forskerne også tarmfloraen hos raske mennesker. I første runde skal de se på afføringen hos 120 raske personer.

Mange lider af betændelsestilstande i tarmene, hvilket påvirker hele deres bakterieflora i maven, men lægerne har ofte svært ved at se, hvad der kom først – betændelsestilstanden eller dårlig bakterieflora. (Foto: Colourbox)

I næste runde skal de sammenligne afføringen fra 120 patienter med 800 raske personer.

»Så kan vi se, om der er store forskelle i tarmfloraen hos syge og raske mennesker. Vi regner med at finde forskelle,« siger Johannes Espolin Roksund Hov.

Men det er et stort problem at skelne mellem årsag og virkning. Det er ikke sikkert, at tarmbakterier fører til sygdomme. Det kan også være omvendt. Ændringer i tarmfloraen kan også skyldes sygdommen.

For at undersøge, hvad der fører til hvad, findes der flere muligheder.

»Hvis vi finder forskelle, bør vi i næste runde undersøge tarmbakterierne hos patienter i et tidligere forløb i sygdommen, eller følge med og se, hvordan tarmfloraen ændrer sig, mens sygdommen behandles.«

Kosten betyder meget for bakteriesammensætningen. Dette gør forskningen endnu mere vanskelig.

»Det er ikke let at sammenligne tarmfloraen hos raske og syge mennesker, fordi det er svært at tjekke, at kosten er den samme,« fortæller Johannes Espolin Roksund Hov.

 

Antibiotika, probiotika eller fæcestransplantationer 

Såfremt forskerne finder en sammenhæng mellem tarmbakterier og sygdom, forestiller Johannes Espolin Roksund Hov sig forskellige behandlinger.

En mulighed er antibiotika. En anden er probiotika, en mikstur med gode bakterier. Probiotika kan indeholde substanser, som stimulerer bestemte bakteriestammer til at vokse. Probiotika kan derfor manipulere bakteriestammer.

»Nogle midler findes allerede, men effekterne er kun svagt dokumenteret. På sigt kan veldefinerede bakteriekulturer være gode til behandling af en række sygdomme,« siger forskeren.

Og den mest spektakulære løsning er som sagt fæcestransplantation.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.