Hvad sker der i kroppen, når vi spiser sukker?

Vingummibamser, labre laver, flødekarameller eller mørk chokolade - de fleste af os har en slags slik, vi ikke kan holde os fra. Men hvad sker der egentlig i kroppen, når vi spiser slik og andre søde sager?

Det har Videnskab.dk's norske søstersite, forskning.no, spurgt professor Simon Erling Nitter Dankel om. Han forsker i medicin og biokemi ved Mohn Ernæringsforskningslaboratorium ved Universitetet i Bergen.

Simon Dankel forklarer, at noget af det første, der sker i kroppen, når vi spiser sukker, er den såkaldte 'dessertmaveeffekt'.

'Dessertmave-effekten' betyder, at maven udvider sig og tømmes hurtigere, når den eksponeres for søde sager. Sukker stimulerer nemlig den refleks, som udvider maven.

»Der findes en række receptorer i maven, der mærker, at nu kommer der noget sødt. Det bidrager til, at maven slapper af og udvider sig,« siger professoren.

Han forklarer, at det også kan være en årsag til, at det er nemmere at overspise sød mad.

Sker rigtig hurtigt

Forestil dig en lørdag aften i sofaen foran TV’et med en skål af dit yndlingsslik ved hånden. Men hvor hurtigt reagerer kroppen på det, du spiser?

Reaktionen i maven sker relativt hurtigt, efter vi har spist slik, siger Simon Dankel. Det skyldes blandt andet, at sukker er let at fordøje.

»Sukker er en raffineret ingrediens, som er stærkt nedbrudt. Det har ingen struktur, som fordøjelsessystemet skal nedbryde, så når sukkeret møder væsken i maven, opløses det,« forklarer Simon Dankel.

Gør sukker os hyper?

Vi hører ofte, at børn ikke må få slik om aftenen, for så bliver de hyperaktive. Men er det egentlig sandt?

Fordi sukker er så let at fordøje, stiger blodsukkeret hurtigt, efter vi har spist det. Ofte spiser vi også en større mængde, når vi spiser slik. Det bidrager også til, at blodsukkeret stiger.

Til sidst falder blodsukkeret igen, og så ender det gerne lidt under udgangspunktet, forklarer Simon Dankel. Dette lave blodsukker er forbundet med øget madindtag, irritabilitet og nervøsitet.

»Men hyperaktivitet er jeg lidt i tvivl om,« siger Simon Dankel.

»Tag for eksempel børnefødselsdage, hvor der jo spises meget sukker, så kan der være mange sociale faktorer, der også spiller ind. Så det tør jeg ikke udtale mig om med sikkerhed.«

Tarmbakterierne elsker sukker

Efter at slikket har været en tur gennem maven, når det frem til tarmen. Der er visse tarmbakterier, der trives med at få tilført sukker.

»Der er en del data, der tyder på, at det kan føre til en ophobning af visse typer bakterier i tarmen, som kan undertrykke andre typer bakterier, som er mere gavnlige at have.«

Simon Dankel understreger samtidig, at tarmfloraen er et område, der stadig forskes meget i.

»Så vi kender ikke betydningen af ​​dette med sikkerhed endnu.«

Kan forårsage fedtlever

Sukker består af to forskellige kulhydratmolekyler: Glucose og fructose. Simon Dankel forklarer, at mens glukose kan optages direkte i blodet og gå videre til musklerne, så føres fruktose til leveren og omdannes og udnyttes der.

»Stort indtag af især fruktose, for eksempel i form af sukker, er forbundet med øget fedtsyntese i leveren,« siger Simon Dankel.

Fedtsyntese betyder, at leveren producerer mættet fedt. Glukose fører også til fedtsyntese, men fruktose har en mere direkte vej til leveren, og ender derfor i højere grad der.

»Så dét at spise meget sukker stimulerer fedtoplagringen i leveren.«

Det er forbundet med fedtlever, som kan forstyrre energiomsætningen i kroppen, siger Simon Dankel.

Derudover er fedtlever forbundet med en række livsstilssygdomme.

Hjernen elsker søde sager

At spise sukker har derfor en række effekter på kroppen. Men hvad med hjernen?

»Der er nervesignaler mellem hjernen og tarmen, og hjernen og leveren, som går begge veje,« siger SimonDankel.

»Det ser ud til, at hjernen har en stærk præference for slik. Vi ser det for eksempel hos børn, at de er glade for at få sukker. Det er en type mad, som vi virkelig higer efter.«

Simon Dankel forklarer, at trangen til sukker handler om en belønningsreaktion i hjernen, udløst af det såkaldte lykkehormon dopamin. Det er til gengæld muligt at bremse sukkertrangen ved at spise mindre sukker.

»Det er en selvforstærkende effekt - jo mere sødt vi spiser, desto mere kan vi føle, at vi skal have slik,« siger Simon Dankel.

Kan øge risikoen for demens

Ud over at sukker stimulerer belønningsresponsen i hjernen, bruger hjernen sukker som energi.

»Spiser man kun lidt sukker og kulhydrater, eller kalorier helt generelt, kan man gå ind i det, vi kalder ketose,« forklarer Simon Dankel.

Ketose virker ved at forbrænde fedtsyrer, så der dannes noget, der hedder ketoner. Hjernen kan bruge det som energi i stedet for kulhydrater. Ketonerne hjælper også med at undertrykke appetitten.

»Der er også lavet studier, som indikerer, at ketose kan beskytte mod blandt andet demens,« siger Simon Dankel.

»Ved demens er hjernecellerne ikke længere i stand til også at udnytte sukker. Så kan ketonerne komme som en erstatning, som gør, at hjernecellerne fungerer bedre.«

Har man derimod et højt sukkerindtag over tid, og der udvikles insulinresistens, kan hjernen for eksempel få for meget glukose. Det kan øge risikoen for demens.

»Vi ser også, at man ved diabetes kan have en øget risiko for demens,« slutter Simon Dankel.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.