Sødestoffer er jo en erstatning for sukker. Derfor påvirker de ikke dit blodsukker, tænker du nok.
Nu viser et nyt videnskabeligt studie imidlertid, at det modsatte er tilfældet. I hvert fald når det gælder sødestofferne sakkarin og sukralose. Der lader dog til at være forskel på, hvor lille eller hvor stor indflydelse sødestofferne har på os hver især.
Forskere fra Weizmann Institute of Science i Israel og det tyske kræftforskningscenter DKFZ undersøgte i 2014 sødestoffers effekt på blodsukkeret hos mus.
De så dengang en tydelig påvirkning af blodsukkeret hos mus, der havde indtaget sødestoffer gennem en periode.
Nu har forskerholdet taget næste skridt og undersøgt effekten hos mennesker.
Her er tendensen den samme for sakkarin og sukralose.
\ Sakkarin og sukralose
Sakkarin (saccharin) er cirka 300 gange så sødt som sukker. Det anvendes i sodavand, slik, medicin, tandpasta og en lang række andre produkter.
Sukralose (sucralose) er et meget stabilt sødestof. Derfor bruges det i for eksempel is og bagværk samt drikkevarer og tyggegummi.
»Hos forsøgspersoner, der indtog sødestoffer, kunne vi identificere meget tydelige ændringer i sammensætningen af tarmens mikroorganismer og de molekyler, de udskiller i perifert blod,« udtaler professor Eran Elinav, som er studiets hovedforfatter, i en pressemeddelelse.
»Dette antyder, at mikroorganismer i den menneskelige tarm er temmelig påvirkelige over for disse sødestoffer,« forklarer professoren.
Det hidtil sikreste bevis
I bund og grund siger det nye studie noget om, hvilken indflydelse sødestoffer har på, hvor hurtigt dit blodsukker stiger, efter at du har spist noget.
Denne viden kan for eksempel bruges til at vurdere, hvor stor en risiko du har for at udvikle type 2-diabetes. Dit blodsukker skal helst ikke svinge alt for voldsomt, når du har spist et måltid. Det gælder for os alle.
Tine Rask Licht er professor og viceinstitutleder på Fødevareinstituttet under DTU. Hun har læst det nye studie på opfordring fra Videnskab.dk og kalder det for »imponerende og veludført«.
»De stoffer, som, vi troede, overhovedet ikke havde nogen interaktion med vores kropsfunktion, viser sig alligevel at have en effekt på vores krop. Den viser sig at være negativ. I hvert fald for sakkarin og sukraloses vedkommende. Det har ikke tidligere været vist så sikkert som i dette studie,« siger hun og føjer til:
»Effekten viser sig allerede i løbet af den første uge, hvor man indtager disse stoffer. Til gengæld går den også ret hurtigt væk igen, når vi holder op med at spise dem.«
For alle de fire undersøgte stoffer fik forsøgspersonerne maksimalt 0,25 gram af sødestoffet om dagen.
Det blev tildelt deltagerne som små breve, som også indeholdt fem gram glucose som fyld, fordelt på tre daglige breve. Indholdet af brevene skulle forsøgspersonerne opløse i varmt vand.
\ Mus og mennesker reagerede ens
Forskerne fandt en sammenhæng mellem indtagelsen af sødestoffer og kroppens reaktion på at indtage for eksempel et måltid. Det vil sige, hvor hurtigt dit blodsukker reagerer, efter at du har spist:
Sødestoffer burde egentlig ryge ud af os, uden at de kunne nå at påvirke os. Grunden til, at der sker en påvirkning, er måske, at der findes mikroorganismer i vores tarmsystem, som er i stand til at fordøje sødestofferne. Derfor kan sødestofferne påvirke sammensætningen og aktiviteten af mikroorganismer i tarmen. Vi ved, at mikroorganismerne udskiller en række stoffer, som kan påvirke os.
Forskerne overførte afføringsprøver fra de personer, der deltog i studiet, til bakteriefri mus - altså mus, der ikke selv havde bakterier i deres fordøjelsessystem.
Når forskerne derefter målte blodsukkerets reaktion hos musene, viste det sig at ligne reaktionen hos det menneske, bakterierne var taget fra.
Hos de forsøgsdeltagere, hvor sødestoffer havde mindst indflydelse på blodsukkeret, var forskerne derfor ikke altid i stand til at måle en ændret reaktion hos musene. Dette tyder ifølge forskerne på, at påvirkningen af sødestoffer kan variere meget fra person til person, alt efter den enkeltes tarmbakterier.
Kilde: Cell
Årsagen findes hos vores tarmbakterier
Som grundlag for studiet har forskerne nøje udvalgt 120 personer ud fra det kriterium, at de helt undgår at indtage sødestoffer i det daglige.
Forsøgspersonerne blev delt ind i to kontrolgrupper og fire grupper, som deltog ved at indtage begrænsede mængder sødestoffer - enten aspartam, sakkarin, stevia eller sukralose.
Faktisk var mængderne mindre end det maksimalt anbefalede indtag fra den amerikanske fødevaremyndighed, FDA.
Alligevel var det altså tilstrækkeligt til, at sakkarin og sukralose havde en negativ effekt på forsøgspersonerne blodsukker.
»Det ser ud til, at effekten skyldes disse stoffers påvirkning af tarmens bakterier. Sødestofferne er ufordøjelige for os selv. Det er også en af grundene til, at de ikke har nogen kalorieværdi for os. Men mange af de ting, som vi ikke selv kan fordøje, kan nogle af vores tarmbakterier godt omsætte,« forklarer Tine Rask Licht og fortsætter:
»De har et helt andet panel af fordøjelsesenzymer til rådighed, end vi selv har. Derfor kan bakteriernes aktivitet påvirkes af sødestofferne, og vi ved, at vores krop også påvirkes af bakteriernes aktivitet.«
Studiet fandt dog ikke en effekt på blodsukkeret blandt forsøgspersonerne, der fik aspartam eller stevia.
I forbindelse med offentliggørelsen af studiet påpeger professor Eran Elinav, at han vurderer, at virkningerne af sødestoffer formentlig varierer meget fra person til person.
Simpelthen fordi sammensætningen af bakterier i vores fordøjelsessystem er meget individuel.
Derudover bemærker han, at han personligt mener, at man bør droppe at drikke sukkerfri sodavand og i stedet nøjes med vand.
Studiet er netop i august 2022 blevet udgivet i det amerikanske videnskabelige tidsskrift Cell.
Tilføjelse 19. august kl. 17.51: Sætningen 'Studiet fandt dog ikke en effekt på blodsukkeret blandt forsøgspersonerne, der fik aspartam eller stevia' samt ordene 'Nogle kunstige' i overskriften er blevet tilføjet for at understrege, at effekten på blodsukkeret kun blev fundet for to af de fire sødestoffer.
For at tydeliggøre pointen om, at studiet kun fandt effekten for to af sødestofferne og dermed kun visse typer sukkerfri fødevarer, er det også tilføjet til billedteksten 22. august kl. 10.17.
