I 1994 etablerede Norge som et af de første lande i verden nationale handlingsplaner mod selvmord.
»Dog har selvmordstallene alligevel ligget nogenlunde stabile, og bekymringen er særligt stor for de unge mænd,« siger forsker og psykolog Mette Lyberg Rasmussen ved Folkeinstituttet i Norge til forskning.no.
Fokus skal flyttes væk fra risikoforskning
Mette Lyberg Rasmussen står bag en ny undersøgelse om selvmord hos 10 mænd i alderen op til 30 år. Mænd som ikke tidligere havde været i kontakt med psykiatrien eller haft selvmordsforsøg. Til trods for, at man har opbygget tilbud inden for psykiatrien, blandt andet med tanke på at forebygge selvmord, har man ikke formået at gøre tilstrækkeligt ved selvmordsraterne, fortæller Mette Lyberg Rasmussen
»Derfor må vi flytte fokus fra den gentagne risikoforskning, som har domineret en stor del af selvmordsområdet og forsøge at få en bedre forståelse for, hvorfor mennesker tager livet af sig selv uafhængigt af en eventuel psykisk lidelse,« siger hun.
Hun understreger, hvor vigtigt det er at finde ud af mere om, hvorfor unge mænd, der tilsyneladende fremstår velfungerende, pludselig og uventet vælger at tage deres eget liv.
Det handler om evnen til at håndtere nederlag
Det kan være vanskeligt at opfange det i tide, hvis der er noget galt. Hverken den nærmeste familie, venner eller tidligere kærester havde indtryk af, at de præstationsorienterede mænd var i en alvorlig krise.
Resultaterne viser, at de nærmeste efterladte ikke så tegn på alvorlige psykiske lidelser. I stedet peger analysen på en særlig sårbarhed hos mændene. Sårbarheden, som Mette Lyberg Rasmussen påpeger, handler om, at mændene har svært ved at komme videre, hvis de bliver afvist eller ikke lykkes med deres målsætninger.
I sådanne situationer opstår der en kraftig følelse af skam og vrede, som de hverken er i stand til at håndtere eller komme sig over, forklarer Mette Lyberg Rasmussen:
»Det er ikke høje mål i sig selv, men følelsen af, at de er mislykkedes som mennesker, hvis ikke de når deres mål, som er det centrale,« siger hun.
Det drejer sig for eksempel om at kunne håndtere og komme sig efter et kærestebrud eller et nederlag i skole eller arbejdedsrelaterede sammenhænge.
Hvordan når vi ud til de unge mænd?
For mændene blev selvmord vejen ud af en situation, hvor de oplevede en uudholdelig mental smerte, påpeger hun og kollegaerne i forskningsprojektet.
Mette Lyberg Rasmussen mener, at opdagelserne udfordrer den gængse opfattelse af, at selvmord er et symptom på en bagvedliggende psykisk lidelse, og at forebyggelse kun er et hovedanliggende inden for psykiatrien.
»Der bør i højere grad også tænkes forebyggelse uden for psykiatrien, og specielt skal vi rette fokus på, hvordan vi skal nå ud til de unge mænd. Ingen af mændene fra vores studie var i kontakt med sundhedsvæsenet i tiden op til selvmordet,« påpeger hun.
De nye opdagelser stemmer også overens med nyere studier, der viser, at op mod 40 procent af de personer, der tager deres eget liv, ikke har nogen identificerbar psykisk lidelse i forvejen.
Forskning bygger på 61 fokusinterviews og 6 afskedsbreve
Analysen bygger på 61 fokusinterview med mødre, fædre, søskende, venner og tidligere kærester til mænd, der har begået selvmord. Derudover indeholder analysen også 6 afskedsbreve.
Mette Lyberg Rasmussen og kollegaerne analyserede for hvert selvmord 4-8 interviews med efterladte, om hvordan afdøde fremstod for dem, og hvordan de opfattede selvmordet. I tilfælde, hvor der fandtes et afskedsbrev, så man også på dette.
Ifølge Mette Lyberg Rasmussen havde de unge mænd ikke givet udtryk for nogen direkte planer om at tage livet af sig selv.
»De efterladte fortæller derimod om nogle indirekte tegn i tiden op til selvmordet, der hang sammen med, hvordan de oplevede, at den unge mand udtrykte desperation, og snakkede om ting som han burde have håndteret anderledes,« siger Mette Lyberg Rasmussen.
Hun tilføjer, at pårørende og nære relationer kan være vigtige, når man skal møde mændene i deres fortvivlelse og desperation.
»Specielt er det vigtigt at tage fat i de udtalelser, som man støder på, der giver en urolig mavefornemmelse, og udforske disse direkte med vedkommende i øjeblikket og efterfølgende,« slutter forskeren.
forskning.no Oversat af Anna Bestle
